Det anerkender formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr. Han mener dog at omfanget er meget beskedent. 

Naturligvis er der ting, som nogen frie grundskoler har svært ved at rumme

”Naturligvis er der ting, som nogen frie grundskoler har svært ved at rumme, fordi man på en lille enhed ikke har ekspertise i alle mulige diagnoser. Så hvis man skal tage barnets tarv alvorligt – hvis man f.eks. ikke har en lærer med udpræget viden om ADHD-børn - så vil et ADHD-barn ikke kunne få en skolegang, der er optimalt i forhold til dét handicap. I den situation er det ansvarligt åbent og ærligt at sige til forældrene: ”Vi kan godt beholde jeres dreng på vores skole, men det vi kan yde jeres dreng er altså ikke så godt, som det man tilbyde ovre på den anden side af gaden. For vores lille skole rummer ikke den samme viden og ekspertise",” siger Karsten Suhr til Netavisen Pio.

Suhr understreger, at udskrivningen af en handicappet elev fra en privatskole aldrig sker af økonomiske årsager.

”Nej, det er der ikke nogen, der gør. Der er nogen, der vurderer, om man har den rigtige kompetence, den rigtige viden på dét område, som den handicappede er i. Og så er man ærlige i forhold til, om man kan varetage den her undervisning på en kvalificeret måde. Og det kan man heldigvis på rigtig mange private skoler. Ud fra den viden jeg har, så er der ingen private skoler, der agerer kynisk økonomisk.”

Bekymring hos Danske Handicaporganisationer
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, udtalte torsdag til Netavisen Pio, at det er bekymrende, hvis elever udskrives fra privatskoler alene på grund af et handicap:

”Det er meget bekymrende, hvis der sker et mere eller mindre åbenlyst fravalg af elever med handicap. Det er selvfølgelig ikke i orden at udskrive en elev, alene på grund af elevens handicap. Vi må forvente, at skolerne med det stigende statstilskud også sikrer børn med handicap en god skolegang,” lød det blandt fra Thorkild Olesen.

Det er selvfølgelig ikke i orden at udskrive en elev, alene på grund af elevens handicap

Udtalelsen faldt på baggrund af, at formanden for Foreningen for Forældre til Elever på Fri- og Privatskoler, Christiane Schaumburg, onsdag udtalte til Netavisen Pio, at ”privatskoler groft sorterer i svage elever”: 

Hun understreger, at sorteringen foregår både i forbindelse med skolestart, men også løbende gennem skoleforløbet på en meget uigennemskuelig måde. Ofte foregår sorteringen ved, at forældrene ender med formelt set frivilligt at trække deres barn ud af privatskolen. Reelt er det privatskolernes skoleledere, der presser forældrene til at træffe netop dén beslutning:

"Hvis ikke før, så ser vi meget ofte der ved 6. klasse - når man starter med nationale tests - en begyndende sortering. Hvis du har et barn, der er krævende intellektuelt, socialt, fysisk eller på anden vis, så ryger de ofte ud. Man bortviser kun sjældent – formelt set.Det foregår i stedet sådan, at skolen siger: ”Din søn har et problem, det er ikke til din søns bedste, at han fortsætter her hos os. Hvis din søn fortsætter her, vil det give ham problemer. Det er bedre han fortsætter et andet sted, hvor han kan få mere støtte.” Måske siger man også: ”Vi kan ikke rumme din søn her.” Jamen, hvad gør forældre så? Så flytter man jo sit barn. Formelt er der ikke tale om tvang. Det foregår formelt set frivilligt. Reelt er der tale om tvang på barnets bekostning, men det er rigtig svært at gennemskue," udtalte Schaumburg til Netavisen Pio.

I juni udgav Institut for Menneskerettigheder (IMR) – i samarbejde med VIVE – Nationalt Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - en undersøgelse, der påviste, at et handicappet barn på fri- eller privatskole har 31 procent større chance for at opleve et skoleskift i forhold til skolekammerater uden handicap.

På den baggrund har IMR fremlagt en række anbefalinger, der skal styrke retsstillingen for handicappede elever på frie grundskoler. Bl.a. at Forvaltningslovens regler om aktindsigt og partshøring også bør gælde de frie grundskoler.

Her er anbefalingerne:

• At Undervisningsministeriet tager initiativ til at sætte forvaltningslovens regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse eller regler svarende til disse i kraft for de frie grundskoler.
• At der på privat- og friskoleområdet etableres klageadgang i sager om specialpædagogisk bistand i lighed med, hvad der gælder på folkeskoleområdet.
• At Folketinget indfører en pligt til rimelig tilpasning på uddannelsesområdet i loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
• At Undervisningsministeriet sikrer et tilsyn med, om de frie grundskoler efterlever forbuddet mod diskrimination på grund af handicap, herunder i udskrivningssager, og generelt sikrer børn med handicaps ret til inkluderende uddannelse.
• At Undervisningsministeriet sikrer, at et inkluderende undervisningsmiljø for børn med handicap bliver et element i undervisningsmiljøvurderinger, jf. undervisningsmiljølovens §§ 6 og 7, og at Dansk Center for Undervisningsmiljø forpligtes til aktivt at føre tilsyn med, om de frie grundskoler tilvejebringer og opretholder et inkluderende undervisningsmiljø for børn med handicap.

Nej til aktindsigt og høring
Danmarks Private Skoler er imod, at Forvaltningslovens bestemmelser om bl.a. aktindsigt og partshøring også skal gælde de frie grundskoler:

”Man glemmer, at vi ikke er en forvaltning,” siger formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, til Netavisen Pio.

Men kunne der ikke være en god ide at overføre nogen af rettighederne fra Forvaltningsloven til de frie grundskoler?

”Børnekonventionen er rigtig-rigtig god her. Den giver børnene ret til at blive hørt i situationer, hvor der skal ske store forandringer.”

Bør der ikke været et yderligere sæt af rettigheder til elever, hvis man kommer dertil at skolen synes, at Karl- Åge i 7. klasse ikke rigtig hører til på skolen mere. Bør der ikke – demokratisk set – indføres nogen flere rettigheder for en elev i den situation?

”Børnekonventionen giver jo alle rettigheder. Børnekonventionens artikel 12 giver børnene alle de rettigheder, de har brug for her.”

Er der slet intet fra anbefalingerne, som Danmarks Private Skoler ser positivt på?

”Vi har klart anbefalet skolerne, at man har nogen faste procedurer på skolen, hvor man overholder oplysnings- og informationspligt, og har samtaler. Vi anbefaler klart, at man på skolerne har nogen faste procedurer. Men det kan være problematisk at høre børnene, når forældrene ikke har betalt skolepenge. Skal børnene have det at vide?”

Danmarks Private Skoler er også modstandere af høringsret?

”De her sager er jo så komplekse, de kan være meget forskellige. Vi anbefaler vores skoler at få lavet nogen nedskrevne processer på skolen. Vi anbefaler, at man dokumenterer, sender referater til forældre, når man holder møder - så alle er oplyst på et fælles grundlag. Så hvis det kommer til udmeldelse, så er der ingen, der er i tvivl om, hvorfor man nu står med en udmeldelse.”

Men ret til høring?

”Hvis vi er ude i hørings-perioder, så tænker jeg: Er det til barnets bedste? Hvis man nu på en skole har en dreng, der ikke trives på skolen – og man er nødt til at sige til forældre, at nu må vejene skilles, hvis man så har en høringsfrist på 3-4 uger, hvor barnet går rundt med den usikkerhed i høringsperioden, vil det være til barnets bedste?”

Nej til udskrivningstal
Når vi taler om gennemsigtighed, så eksisterer der i dag ikke tal og statistik om udskrivninger…

”Mon ikke der kommer noget i den undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut er ved at lave om overholdelse af Børnekonventionen. Her bliver skolelederne spurgt, om man har en procedure for udskrivninger.”

Kan Danmarks Private Skoler gå med til mere gennemsigtighed omkring antal udskrivninger på den enkelte skole?

”Det synes jeg den enkelte skole må vurdere, om man vil slå sig op på. Det er ikke en fælles værdi for Danmarks Private Skoler,” lyder svaret fra Karsten Suhr.