Klassiske S-udmeldinger gjorde Socialdemokratiet til arbejdernes foretrukne

Vælgervandringer: Socialdemokratiet er igen arbejdernes foretrukne parti, viser ny valgundersøgelse. Det er ikke helt tilfældigt, mener forfatter og debattør.
Socialdemokratiet er igen det absolut største parti blandt de arbejdende danskere, efter at have tabt tronen til Dansk Folkeparti i 2015, viser en ny valgundersøgelse som valgforsker og professor ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, har lavet for Altinget.

Ved folketingsvalget 5. juni stemte hver fjerde arbejder på Socialdemokratiet, der dermed lagde markant afstand til både det andet- og tredjestørste arbejderparti, Venstre og Dansk Folkeparti.

De to partier fik henholdsvis blot 14,3 og 11,6 procent af arbejderstemmerne, mens Socialdemokratiet fik 25,4 procent.

S gik bevidst efter klassiske arbejdervælgere

Tallene kommer ikke bag på forfatter og debattør, Lars Olsen, der har skrevet en lang række bøger om det moderne klassesamfund, venstrefløjen og uddannelse:

”Jeg synes ikke at tallene er overraskende, men de understreger alligevel en vigtig tendens. Når det ikke er overraskende, så skyldes det jo, at man allerede kunne se på valgnatten, hvordan Socialdemokratiet på trods af at de fik et valgresultat, der var på niveau med valget i 2015, gik markant frem i provinskommunerne, som f.eks. Lolland og Frederikshavn, hvor der bor mange arbejdere, mens partiet omvendt gik tilbage i storbyerne, som i høj grad er befolket af middelklassen,” siger han til Netavisen Pio.

”Det her resultat er jo en følge af det bevidste politiske skifte, som Mette Frederiksen og kredsen omkring hende har foretaget, hvor man har forsøgt at flytte partiet ind på et spor, der er mere ”S-Classic” i forhold til den linje, der blev fulgt under Thorning,” forklarer Lars Olsen.

Tidligere pension, centralisering og udlændinge trumfede

Han ser tre områder som særligt afgørende for, at Socialdemokratiet igen er blevet det største parti blandt traditionelle lønmodtagere:

”For det første er der hele diskussionen om tidligere tilbagetrækning. Når jeg er ude i lokale fagforeninger og holde foredrag, så er det noget af det folk går mest op i, simpelthen fordi der er mange, der ikke kan se sig selv arbejde til de bliver 68-69-70 år. Det er helt sikkert et emne, der har trukket mange tidligere DF’ere til,” siger Lars Olsen, og fortsætter:

”Det andet er hele opgøret med centraliseringen, og diskussionen om at flytte f.eks. uddannelsesinstitutioner tilbage til provinsen, som også har en klassemæssig dimension, fordi det i høj grad er arbejdervælgerne, der bor i provinsbyerne. ”

Lars Olsen understreger i den forbindelse at ni af de ti største arbejder-kommuner ligger i provinsen:

”Da jeg i 2014, sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skrev bogen ’Klassekamp fra oven – den danske samfundsmodel under pres’ - lavede vi en opgørelse som viste, at i de ti kommuner, hvor der er flest arbejdere, ligger ni af dem i provinsen, så der har Socialdemokratiet ramt en vigtig dagsorden.”

Der er sikkert nogen på venstrefløjen, der bliver sure

Endelig ser Lars Olsen det som afgørende, at Socialdemokratiet har strammet deres udlændingepolitik:

”Stramningen af udlændingepolitikken, forstået som en ramme for at få arbejdervælgerne i tale. Der er sikkert nogen på venstrefløjen, der bliver sure, når jeg siger det, men uden at have flyttet Socialdemokratiet på udlændingepolitikken, så havde Mette Frederiksen aldrig kunne komme i dialog med de her grupper, som ville have oplevet hende og partiet, som verdensfjernt i forhold til de problemer, som de oplever i hverdagen,” slutter han.

Hele analysen kan læses her (kræver abonnement)

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce