Forældreoprør, dokumentarer, demonstrationer og pædagogers hjerteskærende hverdagshistorier gjorde valget til et børnevalg - og skabte en helt legitim forventning om, at børneområdet også kommer til at spille en helt central rolle i en ny regering.

Nu skal de politiske ambitioner så omsættes til handling

Nu skal de politiske ambitioner så omsættes til handling til gavn for børnene. Og temaet er da også blevet en del af de igangværende regeringsforhandlinger.

Rent børneministerium skal give handlekraft
Alle partierne i rødblok har haft store ambitioner for børnene. SF, Radikale og Enhedslisten har lovet minimumsnormeringer og Socialdemokratiet har lovet mærkbare investeringer i daginstitutionerne.

Og nu handler det om at komme godt fra start og vise troværdighed og handlekraft. Derfor bliver det helt afgørende ikke at skuffe de mange vælgere, som netop har ladet spørgsmålet om børnenes vilkår i daginstitutionerne være afgørende for hvor de satte deres kryds.

Derfor er det tid til at lade børnene få deres eget ministerium

Derfor er det tid til at lade børnene få deres eget ministerium.

Et rent børneministerium ville kunne give det fornødne fokus der skal til, for at indfri folkekravet om bedre normeringer og bedre tid til nærvær og omsorg for børnene. Og en ren børneminister vil lettere kunne koordinere indsatserne, som skal til for, at det kommer til at kunne mærkes ude i virkeligheden.

Og det vil give en ny regering en enestående chance for virkelig at rykke på et område, der betyder noget for utroligt mange mennesker og som tilmed kan opbygge den fornødne troværdighed til en ”børnenes statsminister”.

Huskeliste til en ny børneminister
En ny børneminister i et rent børneministerium ville kunne få ro til at koncentrere sig om de fire vigtige elementer, der skal til for at danne fundamentet for senere tiltag på området på en politisk og økonomisk realistisk måde.

1. Første skridt for en ny børneminister må være at lægge en absolut bund under normeringerne i daginstitutionerne med en “grundtildeling” i alle kommuner, som svarer til mindst 1 fuldtidsansat pædagogisk personale til 3 indskrevne børn i vuggestue og mindst 1 fuldtidsansat pædagogisk personale til 6 indskrevne børn i børnehaven.
2. Næste skridt er at styrke arbejdet med børn i udsatte positioner med en pulje til sociale normeringer, der lægges oveni den nye ”grundtildeling”.
3. Samtidig er der brug for at styrke fagligheden og en ny børneminister må derfor skridt for skridt søge at opkvalificere området, så andelen af uddannede øges. Et mål kunne være 80 procent uddannede pædagoger, men for at skaffe den kvalificerede arbejdskraft må det indebære en flerårig plan, hvor uddannelsesniveauet gradvist hæves i daginstitutionerne.
4. Og så må en ny børneminister sikre, at den pædagogfaglige ledelse kommer helt tæt på kerneopgaven - for kvalitet kræver god ledelse tæt på. Desuden vil det også være en forudsætning, hvis politikernes udmeldinger om skærpet og systematisk opfølgning på kommunalt tilsyn skal effektueres.

På den måde kan en ny retning for Danmark også blive en ny og bedre retning for vores børn. Og det er et realistisk og gangbart bud på hvordan de store forventninger til det nye politiske flertal kan indfries.

Håbet hos mange af os er, at vi virkelig får en 'børnenes statsminister'

Håbet hos mange af os er, at vi virkelig får en ”børnenes statsminister”, der flankeret af en dygtig børneminister, virkelig kan omsætte de politiske ambitioner til realpolitik til gavn for vores børn.