Regeringens troværdighed afhænger af minimumsnormeringer

Mette Frederiksens troværdighed står og falder med hvorvidt, der findes en bæredygtig model for minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner.
Foto: Colourbox
Regeringen og KL har lavet en økonomiaftale, som giver kommunerne 2,2 milliarder kroner mere til velfærd i 2020.  Aftalen betyder, at effektiviseringsbidraget fjernes og at kommunerne får penge til at dække det demografiske træk, når der kommer flere børn og ældre. Det er et skridt i den rigtige retning.

Kommunerne får penge til at dække det demografiske træk

Men det betyder også, at blikket nu rettes mod de kommende finanslovsforhandlinger, hvor forældrebevægelsen bag forårets demonstrationer for minimumsnormeringer retteligt forventer noget mere end blot at bevare den nuværende alt for ringe normering i daginstitutionerne.

Børnene blev 'high politics'

Da jeg for nylig en formiddag afleverede min 4-årige søn i børnehaven, var der tre pædagogiske medarbejdere til 33 børn. Altså et godt stykke fra den ene pædagog til seks børnehavebørn som har været fremme i debatten som et absolut minimum. Det hjælper dækningen af det demografiske træk ikke på - der skal mere til.

Tre pædagogiske medarbejdere til 33 børn

Flere kommuner har allerede nu lagt op til besparelser på børneområdet i 2020, men der er en klar forventning om, at de tages af bordet og at regeringen sørger for flere pædagoger i forhold til antallet af børn.

Forårets forældreoprør, dokumentarer, demonstrationer og pædagogers hverdagshistorier gjorde børnene til 'high politics' op til folketingsvalget.

Børnene kom så højt op på dagsordenen, at selvom Mette Frederiksen vandt flertallet, så kunne hun først få lov at sætte sig i statsministerstolen, da hun havde nedfældet løftet om en form for minimumsnormeringer i et forståelsespapir med hendes parlamentariske grundlag. '

Titlen som børnenes statsminister forpligter 

Dertil kommer, at Mette Frederiksen allerede sidste år proklamerede, at hun ville være ”børnenes statsminister”. Den titel forpligter og hænger nu i offentligheden uløseligt sammen med indførelsen af minimumsnormeringer.

Samtidig spøger den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i kulissen. Mange havde håbet, at den daværende socialdemokratiske regering kunne skabe reelle velfærdsforbedringer, men blev skuffet.

Kun et første skridt i genopretningen af det udsultede daginstitutionsområde

Godt nok vedtog man dengang i finansloven flere penge til bedre normeringer, men de blev spist op inden de nåede ud til dem det handlede om – nemlig pædagogerne og børnene - bl.a. pga. en meget stram økonomiaftale med kommunerne.

Den socialdemokratiske regering har med økonomiaftalen med kommunerne taget et godt første skridt. Men det er kun et første skridt i genopretningen af det udsultede daginstitutionsområde.

Tid til minimumsnormeringer

Det helt afgørende for regeringen og Mette Frederiksens troværdighed som ”børnenes statsminister” bliver nu, hvordan det næste skridt bliver taget - og hvordan der tages hul på indførelsen af minimumsnormeringer uden at skuffe de mange vælgere, som netop har ladet spørgsmålet om børnenes vilkår i daginstitutionerne være afgørende for hvor de satte deres kryds.

Manges øjne hviler på regeringen

En ting er sikkert. Manges øjne hviler på regeringen og dets parlamentariske grundlag imens der gøres klar finanslovsforhandlinger. Og lykkes det for regeringen at finde en bæredygtig model for minimumsnormeringer, har de alt at vinde. Hvis ikke, har de tabt deres troværdighed!

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Pædagog og hovedbestyrelsesmedlem i BUPL


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

På en måde ja. Men troværdighed skabes i lige så høj grad ved at være åbne om politiske processer og ikke konstant lyve om faktiske forhold, som de tidligere (mindst tre) regeringer har haft for vane.

På en måde ja. Men troværdighed skabes i lige så høj grad ved at være åbne om politiske processer og ikke konstant lyve om faktiske forhold, som de tidligere (mindst tre) regeringer har haft for vane.

På en måde ja. Men troværdighed skabes i lige så høj grad ved at være åbne om politiske processer og ikke konstant lyve om faktiske forhold, som de tidligere (mindst tre) regeringer har haft for vane.