Det byder blandt andet på historien om, at Kristian Jensen (V) dropper sine formandsplaner i Dansk Idrætsforbund (DIF).

EU sætter en stopper for to farlige sprøjtemidler i frugt og grønt, og så har den svindelanklagede – og nu også svindeldømte – Britta Nielsen omsider fået sin dom.

Velkommen til dagens Aktuelt.

Kristian Jensen dropper idéen om at blive formand for DIF

Venstres forhenværende næstformand, Kristian Jensen (V), er ikke længere i spil som kandidat til formandsposten i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

”Jeg fik en opfordring til at stille op til DIF’s bestyrelse og derefter til formandsposten. Men tanken om både at sidde i Folketinget og i DIF’s bestyrelse har mødt kritik for at sende et uheldigt signal. Det accepterer jeg fuldt ud, så den mulighed har jeg nu slået helt ud af hoved,” siger Kristian Jensen til Avisen Danmark.

Kristian Jensens kandidatur blev lanceret for godt en måned siden og var foranlediget af, at nuværende DIF-formand Niels Nygaard har besluttet at gå af på DIF’s årsmøde til næste år.

Ifølge Kristian Jansen var det ikke ham selv, der fik idéen om, at han skulle være formand for DIF, men i stedet noget han blev opfordret til på organisationsplan. Jensen ønsker dog ikke at fortælle, hvilke organisationer eller personer, der opfordrede ham til det.

Læs mere om den historie her.

Flere partier åbner for at gøre skoledagene kortere

Der er opbakning fra flere sider til at gøre skoledagene på de danske folkeskoler kortere.

Det kan ske ved at afskaffe ekstra læringsaktiviteter, mener Det Konservative Folkeparti, som foreslår at afskaffe den understøttende undervisning.

”I dag er der for mange elementer i folkeskolereformen, der ikke fungerer tilfredsstillende. Vi foreslår, at vi afskaffer den understøttende undervisning, som hverken lærere eller elever ser den store fidus i. De ressourcer kan så bruges på at få en ekstra lærer ind i timerne. Det kan også afkorte den lange skoledag,” siger undervisningsordfører Mai Mercado (K) til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge partiets egne beregninger vil en afskaffelse af den understøttende undervisning frigøre ressourcer svarende til otte procent af lærerne på folkeskolerne.

Venstre, SF og Liberal Alliance er positive over for forslaget. Men modsat De Konservative ønsker Venstre ikke at genåbne folkeskoleforliget, som en bred forligskreds – bestående af Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF – står bag.

Omvendt ønsker S, RV og DF at bevare den understøttende undervisning samt det praktiske element i folkeskolen for at tilgodese fagligt svage elever.

Læs mere her.

Slut med to farlige sprøjtemidler i frugt og grønt

Efter pres fra bl.a. Danmark bliver forbrugerne i hele EU fremover beskyttet mod importeret frisk frugt og grønt med restindhold af stofferne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. De to stoffer bliver brugt til at holde insekter væk fra frugt og grønt og er mistænkt for at skade arveanlæggene og hjernens udvikling hos børn og fostre.

I december blev der med dansk støtte indført et forbud mod at sprøjte afgrøder med chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i EU, og tirsdag er der blevet vedtaget et EU-forbud mod import og salg af frugt og grønt med rester af de to stoffer over den såkaldte detektionsgrænse – et udtryk for det niveau, man kan måle.

”I dag er en stor dag. Det er lykkedes os at få vedtaget et EU-forbud mod rester af to skadelige sprøjtemidler i frisk frugt og grønt, og det har vi arbejdet hårdt for fra dansk side. Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en risiko for forbrugerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi med det her forbud får beskyttet både danske og europæiske borgere,” siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Lande uden for EU kan fortsat anvende stofferne til insektbekæmpelse, men beslutningen om et EU-forbud gør det ulovligt at importere frugt og grønt med rester af de to stoffer.

Mogens Jensen kalder forbuddet for ”et stærkt signal til producenter af frugt og grønt i lande uden for EU”.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Britta Nielsen skal i spjældet – her er dommen

Den efterhånden meget omtalte Britta Nielsen har atter fået sin dom. Tirsdag eftermiddag blev hun i Københavns Byret idømt seks år og seks måneders fængsel.

Anklagemyndigheden havde krævet mindst otte års fængsel, mens Britta Nielsens forsvarsadvokat, Nima Nabipour, mente, at fire til seks års fængsel var en passende straf.

Britta Nielsen, der tidligere var ansat i Socialstyrelsen, har erkendt at have overført penge til sig selv fra styrelsen.

Retssagen mod 65-årige Britta Nielsen begyndte den 24. oktober sidste år. Hovedpersonens helbred og juridiske uenigheder mellem forsvarer og anklager har dog betydet, at sagen har trukket ud.

Læs mere om dommen her.