Langt mellem kvindelige professorer: Minister søsætter nyt talentprogram

Flere kvinder skal gå forskervejen, mener uddannelses- forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Desto højere op i de akademiske rækker, man kommer, desto længere bliver der mellem kvinderne.

Mens halvdelen af de ph.d.-studerende er kvinder, så er det kun lidt over hver femte med en professortitel, som er kvinde.

Mit udgangspunkt er, at kønnene kan tingene lige godt

Det er under gennemsnittet for EU, og slet ikke godt nok, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Derfor søsætter hun nu - med opbakning fra hele Folketinget - et talentprogram, som skal give flere kvindelige forskere.

“Mit udgangspunkt er, at kønnene kan tingene lige godt. Vi er lige dygtige og lige kloge. Og hvis det er 23 procent af kvinder i vores professorstillinger, så må det betyde, at vi går glip af noget talentmasse. Det synes jeg ikke, vi kan være tjent med,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til DR Nyheder.

Færre kvinder stiger i de akademiske grader

  • Kandidatstuderende: 56 procent

  • Ph.d-studerende: 50 procent

  • Adjunkter: 41 procent

  • Lektorer: 34 procent 

  • Professorer: 23 procent

Til talentprogrammet er afsat 20 millioner kroner i 2020, som kommer fra forskningsreserven. Programmet skal bruges til at fremme en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i dansk forskning. Søger to lige kvalificerede kandidater, skal kvinden derfor vælges over manden.
 

Ekspert: Mænd fremmer mænd 

Tallene viser, at færre kvinder søger om penge fra de forskningspuljerne, som findes. Og det tror Ane Halsboe-Jørgensen handler om, at kvinderne ikke har tiltro til, at pengene bliver deres, hvis de søger.  

Professor fra Syddansk Universitet, Charlotte Wien, har undersøgt, hvorfor så få kvinder slår igennem i forskerverden. Hun mener, at der er flere forklaringer, som er med til at forstærke hinanden på en negativ måde.

Det er ikke nogen entydig målestok for, hvad der er god og skidt forskning

En af forklaringerne er, at det ofte er mænd, der har magten til at vælge, hvilke forskningsprojekter, der skal tildeles penge:  

“Det er ikke nogen entydig målestok for, hvad der er god og skidt forskning. Så hvis dem, der vurderer, er mænd, og mænd vurderer ud fra deres kvalitetsnormer, som måske er forskellig fra de kvalitetsnormer, som kvinder vil vurdere ud fra, så er det klart, at det vil være til mændenes fordel,” siger hun til DR.  

Danmark bliver slået af blandt andre Schweiz, Sverige, Norge og Finland, når det handler om andelen af kvindelige professorer, viser nye tal fra ministeriet.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce