Lars Løkke-påstand om 14 sygehuslukninger under S-regering lodret forkert
Lars Løkke-påstand om 14 sygehuslukninger under S-regering lodret forkert
Sundhedsministeriet oplyser, at der er lukket fire sygehuse under Thorning-regeringen og 14 under Venstre-regeringer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) påstod under Folketingets spørgetid tirsdag i sidste uge, at der lukkede 14 sygehuse under Thorning-regeringen i 2011-2015.
”Jeg tror, der blev lukket 14 akutsygehuse, mens fru. Mette Frederiksen var minister,” påstod statsministeren. Og han gentog påstanden ved det efterfølgende stående pressemøde ude foran folketingssalen.
Jeg tror, der blev lukket 14 akutsygehuse, mens fru. Mette Frederiksen var minister
Men Lars Løkkes påstand er lodret forkert.
Ifølge Sundhedsministeriet i et svar til Folketingets Sundhed- og Ældreudvalg er 18 sygehuse blevet lukket siden 2007, hvor strukturreformen – inklusive oprettelse af de fem regioner - trådte i kraft. Heraf blev 14 af sygehusene lukket under Venstre-ledede regeringer, hvor Løkke har posten som dels indenrigs- og sundhedsminister, finansminister og statsminister.
Det skriver Ekstra Bladet tirsdag.
Løkke trækker i land
I et svar til Ekstra Bladet indrømmer Løkke, at hans påstand ikke har hold i virkeligheden. Løkke lader samtidig forstå, at det egentlig var en helt anden pointe, han ville have frem:
”Min pointe var, at socialdemokratiske regionsrådsformænd, ikke regeringer som jeg fik sagt, har stået bag lukningen af mange sygehuse igennem tiderne. Mig bekendt er der tale om mindst 14 sygehuse – måske endda flere - som gennem årene enten er blevet lukket helt eller omdannet fra hospitaler til fx sundhedshuse med en socialdemokratisk regionsrådsformand for bordenden. Det, tror jeg godt, at man kan huske i Helsingør, Brovst eller Odder for bare at nævne nogle eksempler,” skriver Lars Løkke i en skriftlig kommentar.
Løkke var arkitekten
Men hos Danske Regioner vil man ikke finde sig i, at statsministeren på den måde tørrer de 18 lukninger af sygehuse af på regionerne:
Formanden for Danske Regioner, Lars Løkkes partifælle Stephanie Lose, peger i stedet på, at sygehuslukningerne især bunder i den strukturreform fra 2007, som Lars Løkke – som daværende indenrigs- og sundhedsminister - var hovedarkitekten bag:
”Med strukturreformen i 2007, specialeplan og midler til nye supersygehuse blev der fra nationalt hold sat en klar retning for, hvordan sundhedsvæsnet skulle indrettes - uanset om regionsrådsformanden var blå eller rød,” konstaterer Stephanie Lose over for Ekstra Bladet i en skriftlig kommentar.
Venstre stemte for
En rundringning til landets regioner, foretaget af Ekstra Bladet, bekræfter, at størstedelen af sygehuslukningerne siden 2007 er blevet besluttet med støtte fra Venstre. Herunder lukningerne i Brovst og Odder, som Løkke ellers selv fremhæver i sit svar til Ekstra Bladet.
Helsingør Sygehus - som Løkke ligeledes nævner i sit skriftlige svar til Ekstra Bladet - indgår ikke i Sundhedsministeriets opgørelse over lukkede sygehuse. Der er nemlig fortsat en akutfunktion i Helsingør.
S-ordfører: Løkke skyr ingen midler
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Astrid Krag, er rystet:
episoden viser at Lars Løkke ikke har ambitioner om at genvinde statsministermagten på politik
"Det er rystende at se, hvordan Lars Løkke ikke skyr nogen midler i de her diskussioner. Forløbet afslører to ting for mig: Det er efterhånden lang tid siden Lars Løkke har arbejdet med sundhed. Hans viden er rusten. Og episoden viser at Lars Løkke ikke har ambitioner om at genvinde statsministermagten på politik. Han er mere interesseret i at score nogen billige point på bekostning af modstanderen. Det rammer ham heldigvis som en boomerang. Jeg tror nu også vælgerne forventer mere," siger Astrid Krag til Netavisen Pio.
Disse 18 sygehuse er lukket
Kommentarer
Jeg synes artiklen i
Jeg synes artiklen i virkeligheden beskriver EN ting ganske godt. Enhver påstand om at nedlæggelse af regionerne vil betyde lukninger af lokale sygehuse er latterlig. Regionerne har på 12 år lukket 18 sygehuse, ingen har, eller vil kunne overgå dette tal. Både V og S smider om sig med alle mulige tal og scenarier, men min påstand er, at man hurtigt kunne blive enige om en omlægning af sundhedsvæsenet, således at der var ens forhold i hele landet, og således at sundhedsministeren og regeringen stod til ansvar for at sundhedsvæsenet fungerer, hvis bare der ikke var et valg på vej!
Tilføj kommentar