Men onsdag kunne udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) glædestrålende meddele, at kommissionen genoptager sit arbejde - og også at kommissionen dels består af otte oprindelige medlemmer, herunder Christina Krzyrosiak Hansen, og fire nye medlemmer. Herunder det tidligere folketingsmedlem for SF, generalsekretær for NGO’en Brobyggerne, Özlem Cekic.
Socialdemokratiet og Moderaterne har længe, erfarer Netavisen Pio, lagt arm om kommissionens videre skæbne. Det er hovedårsagen til, at kommissionen reelt har ligget i dvale siden sensommeren 2022.
I august samme år fremlagde kommissionen et kontroversielt forslag om at forbyde piger i grundskolen at gå med tørklæde. Men to medlemmer af kommissionen trak efterfølgende sin støtte til forslaget, som også skabte stor debat internt i Socialdemokratiet.
Forslaget nød aldrig fremme for den daværende S-regering fandt frem til, at forslaget strider mod Grundloven.
Siden gik arbejdet i kommissionen i stå.
Men nu genoptager kommissionen altså sit arbejde, og skal efter planen fremlægge sine anbefalinger til, hvordan man kommer negativ social kontrol til livs sidst på året.
Armlægningen internt i SVM-regeringen er, erfarer Netavisen Pio, endt med et kompromis mellem Lars Løkke Rasmussen og statsminister Mette Frederiksen (S)/udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S):
Kommissionen fortsætter sit arbejde, til glæde for især Socialdemokratiet. Til gengæld har Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen fået sin darling, Özlem Cekic, indlemmet i kommissionen.
Cekic er med sin bløde tilgang til integration- og udlændingespørgsmål bestemt ikke Socialdemokratiets kop te
Cekic er med sin bløde tilgang til integration- og udlændingespørgsmål bestemt ikke Socialdemokratiets kop te. Moderaterne synes derimod rigtig godt om Cekic, der i en række sammenhænge har talt pænt om Moderaternes tilgang til integration og udlændingepolitikken.
I august sidste år holdt Özlem Cekic eksempelvis oplæg på Moderaternes sommergruppemøde. Emnet var ‘Moderaterne som brobyggere’.
Cekic omtaler seancen på det sociale medie Instagram. Opslagets første foto viser Özlem Cekic i gang med at holde sit oplæg. Også Lars Løkke ses på billedet.
Teksten i opslaget er en lang Cekic-hyldest til Moderaterne og i særdeleshed Lars Løkke Rasmussen:
“I går gæstede jeg Moderaternes sommergruppemøde. Da jeg forberedte mit oplæg, gik det op for mig, hvor meget ro, der er kommet på de mest dæmoniserende og groteske forslag på integrationsområdet,” skriver Özlem Cekic indledende.
Herefter skriver Cekic, at integrationspolitikken de sidste 20 år har været styret af frygt og fordomme, og at det er på tide af den i stedet styres af fakta og fornuft:
uanset hvordan man vender og drejer det, så er det Lars Løkkes fortjeneste
“Den bevægelse er igang og uanset hvordan man vender og drejer det, så er det Lars Løkkes fortjeneste.”
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over, at ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’ nu - efter halvandet års pause - genoptager sit arbejde:
”Der er desværre piger og kvinder med indvandrerbaggrund, der fastholdes i forældede normer og kulturer, som intet har at gøre i Danmark. Piger, der ikke må dyrke idræt med drenge og unge der ikke selv må vælge deres kæreste, mens mødre fastholdes inden for hjemmets vægge og langt fra arbejdsmarkedets fællesskab.”
“Den slags skal vi som samfund aldrig acceptere. Og regeringen vil øge fokus på, hvordan vi gør op med negativ social kontrol. Derfor har jeg konkrete politiske initiativer på vej, der skal tage livtag med æreskulturen.”
“Som et startskud åbnede vi i går (Tirsdag, red.) Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter, der skal sikre en samlet og styrket indsats mod negativ social kontrol.”
“I dag (Onsdag, red.) kan jeg så fortælle, at arbejdet i Kommissionen for den glemte kvindekamp nu genoptages. Arbejdet har været sat på pause for længe, men jeg er glad for, at kommissionen igen kan komme i arbejdstøjet. Og jeg ser frem til at modtage deres anbefalinger.”
“Jeg vil gerne takke alle medlemmerne for at bidrage til en så vigtig opgave som kampen for, at flere piger og kvinder med indvandrerbaggrund kan leve det liv, de ønsker.”
Her er de nu i alt 12 medlemmer af ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’. Tidligere medlemmer, der fortsætter: Nyudpegede medlemmer:De sidder i kommissionen
Kommentarer
Cekic: Lars Løkke er brobygger
I august sidste år holdt Özlem Cekic oplæg på Moderaternes sommergruppemøde. Emnet var ‘Moderaterne som brobyggere’.
Der er tale om en fælles fornøjelse, gensidigt røvslikkeri og det kommer der ikke nogen børn eller noget andet produkt ud af, det er lige så sikkert som amen i kirken.
Spild af skattekroner, når regeringen og Folketinget (undtagen DF) alligevel ikke følger kommissionens forslag om at forbyde islamuniformer i offentlige "danske" institutioner, men egentlig erkender Lars Løkke jo bare, at islam ikke kan integreres. Det er jo det Kaare Dybvad Bek og Christina Krzyrosiak Hansen stadig tror på. De tror stadig på, at hvis bare vi venter nok generationer og bliver ved med at give nok socialdemokratisk velfærd, så vil muslimerne en dag opgive islam og blive sekulære socialdemorkater i stedet for. Der er Lars Løkke trods alt noget mere rationel; Han vil ikke hjemsende muslimerne, så i stedet for (håbløst) at forsøge på at forbedre dem, vil han tilpasse Danmark til muslimske forhold, således at muslimerne kan bære deres islamuniformer i landets institutioner og gradvist islamisere Danmark i takt med, at antallet af danskere bliver udvandet i forhold til antallet af muslimer. Dansk Folkeparti er reelt det eneste parti i Folketinget, der har indtaget en tredje position og som vil hjemsende muslimer i stedet for at bearbejde eller tilpasse sig dem.
De fleste danske muslimer har hjemme her i Danmark; det er her, de er født, og det er her, de bor og arbejder. Så at "hjemsende" dem synes at være en relativt billig opgave - et buskort til hver skulle kunne dække det.
Men hvad så med alle os ikke-muslimer? Hvorfor skal vi selv betale for vores buskort, hvis muslimerne får det på statens eller Dansk Folkepartis regning? Det er diskrimination!
Kære Niels Duus Nielsen
Hvis vi skal følge din analogi, så er vi jo nødt til at hjemsende deres forældre, fordi de blev jo født i mellemøsten? Det er vildt interessant at du går ind for, at alle 1. generationsindvandrere skal hjemsendes til de lande, hvor de blev født. Så langt hen af vejen er vi jo enige! Det eneste som adskiller os er jo egentlig bare, at jeg går ind for at de også skal være sammen med deres børn i hjemlandet, men det er jo en detalje.
Niels Duus, du har sandsynligvis aldrig været til en fodboldkamp eller lign. hvor Tyrkiet eller anden indvandre-nation har været modstanderen. Så ville du have oplevet at fx. disse danske tyrkere, absolut IKKE er danske. Men følelsen af DEM og OS er helt klar fra deres side.
Integration i Danmark er kun interessant for et klart mindretal af muslimske indvandrere. Desværre.
Men vores penge kan de godt lide.
UDEN at ville forklejne vigtigheden af den nævnte kommission mener jeg, der kan være brug for en "kommission for den glemte mandekamp."
Prøv at omskrive ministerens ord:
”Der er desværre piger og kvinder med indvandrerbaggrund, der fastholdes i forældede normer og kulturer, som intet har at gøre i Danmark. Piger, der ikke må dyrke idræt med drenge og unge der ikke selv må vælge deres kæreste, mens mødre fastholdes inden for hjemmets vægge og langt fra arbejdsmarkedets fællesskab.”
til
”Der er desværre drenge og mænd med indvandrerbaggrund, der fastholdes i forældede normer og kulturer, som intet har at gøre i Danmark. Drenge, der ikke må dyrke idræt med piger og unge der ikke selv må vælge deres kæreste, mens mænd fastholdes uden for hjemmets vægge og langt fra hjemmets pligter.”
Jeg spørger hermed minister Kaare Bek og ligestillingsminister Marie Bjerre: ER der ikke OGSÅ behov for en kommission, som på hankønnets vegne vil gøre op med negativ social arv blandt herboende med indvandrerbaggrund?
Dre er vist mange unge drenge og mænd med indvandrebaggrund der har en dansk kæreste hvorimod det modsatte meget sjældent er tilfældet. Det er jo også unge mænd med indvandrebaggrund som klager over at blive afvist, hvis de vil på et diskotek og danse ned danske piger, hvorimod man aldrig høre at det er tilfældet for unge piger med muslimsk baggrund, måske fordi de har forbud mod at gå på diskotek og danse med danske drenge.
Özlem Cekic, generalsekretær for NGO’en Brobyggerne, er så endnu en indvandrer der lever af ydelser fra det offentlige.
Har svært ved at se behovet for Brobyggerne, mere end 50 år efter at tyrkiske gæstearbejdere kom til DK.
Hendes uddannelse som sygeplejerske er så åbenbart spildt
https://brobyggerne.dk/
"Vi arbejder for et samfund, der bygger på danske værdier med plads til uenighed og forskellighed, hvor alle kan føle sig ligeværdige og velkomne i en samtale, der er konstruktiv og kritisk".
danske værdier med plads til uenighed og forskellighed: så bliver der jo ingen integration/assimilation
https://denglemtekvindekamp.dk/om-kommissionen/
"Kommissionen for den glemte kvindekamp er nedsat af regeringen og skal komme med anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan sikre, at kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme rettigheder og frihed som andre danske kvinder".
Anbefalinger der højst sandsynligt aldrig vil kunne implementeres - igen spild af skatte-kroner
.
Jeg har umådelig svært ved at forestille mig hende bidrage med noget positivt i den kommission. Men at hun er Lars Løkkes valg overrasker mig til gengæld ikke det mindste.
Med Cekic på holdet skal der gang i kaffebrygningen - Tænker at hun viderefører konceptet fra sit partnerskab med Poul Madsen tidligere Chefredaktør på EB - Hvor de bød på dialogkaffe som vejen til en succesfuld integration -
Med Løkke i periferien kan man forvente sig alt - Måske kan vi en dag opleve Løkke og Cekic tøffe land og rige rundt i en Tuk Tuk kaffevogn og byde på dialogkaffe - 🤓