Når det sker, vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) givet være fremme i forreste linje, når beslutningerne skal træffes. Og det vil ikke være ham ukært igen-igen at minde danskerne om hans fortræffelige evner, når det handler om organisering af sundhedsvæsenet.

Og sandt er det, at strukturreformen tilbage i 2005 satte en vigtig og ny retning for det danske sundhedsvæsen: En samling af specialer på færre enheder, investeringer i nye akuthospitaler, kræftpakker og en klar opgradering af hele den præhospitale indsats, hvor ambulancer, lægeambulancer og lægehelikoptere blev en integreret del af akuthospitalerne.

De 14 amter måtte lade livet til fordel for fem regioner. Men hvad Lars Løkke sjældent praler med, er hans håndtering af mange af amternes øvrige opgaver. Navnlig miljø- og handicapområderne.

På nøjagtig samme måde som vi nok ikke vil have en gynækolog til også at lave hjerteoperationer

Her har beslutningerne været katastrofale. For mens man på sundhedsområdet havde fokus på at samle specialerne på færre hænder, så betød beslutningerne på miljø- og handicapområderne en spredning af de faglige kompetencer. Fra 14 amter blev de højt specialiserede faglige medarbejdere fra Amtsgårdene fordelt ud på 98 kommuner.

Når miljøgodkendelserne rykker for tæt på borgmesterkontoret

På miljøområdet ser man i dag et glimrende eksempel med Nordic Waste-sagen i Randers på, hvad der sker, når miljøgodkendelserne rykker for tæt på borgmesterkontoret: Skal vi sikre arbejdspladser til byen eller sikre miljøet? Jorden under Nordic Waste skred i årevis, uden at kommunen greb ind, har medierne kunnet berette.

Men kan en kommune som Randers rumme miljøfaglige profiler, der både har den specialiserede indsigt i jordskred og lerjord og som for den sags skyld også lige har styr på brug af farvestoffer og indeklima i byens institutioner? På nøjagtig samme måde som vi nok ikke vil have en gynækolog til også at lave hjerteoperationer.

Spørg eksempelvis forældre til svært autistiske børn, hvordan de føler sig hjulpet af den kommune, de bor i

Så hvad anden begrundelse har der været for at afspecialisere miljøområdet, end at det smalle VKO-flertal tilbage i 00’erne ville gøre livet lettere for virksomhederne og give kommuner med volumensyge flere opgaver?

Handicapområdet: Kommunerne fejler i hver tredje ankesag

Også på handicapområdet har kommunerne med al ønskelig tydelighed vist, at de ikke magter opgaverne, fordi hver enkelt kommune ikke kan rumme alle de fagligt specialiserede profiler og institutioner, som amterne tidligere tog sig af.

Eksempelvis beretter DR følgende:

“Når folk med handicap klager til Ankestyrelsen, blev der fundet fejl i mere end hver tredje sag fra 2013-2021, fordi "kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området", skriver statsrevisonerne. Samtidig oplyser de, at det også sker, at kommuner har haft en ulovlig praksis og ikke følger serviceloven, når det drejer sig om handicapområdet.”

Spørg eksempelvis forældre til svært autistiske børn, hvordan de føler sig hjulpet af den kommune, de bor i.

Da strukturreformen blev udrullet, fik kommunerne ansvaret for de fleste af de handicapinstitutioner, der lå i den pågældende kommune. Uanset om kommunen langt fra selv havde handicappede nok til den pågældende institution.

Så begyndte kommunerne at købe pladser hos hinanden, men det var den pågældende kommune, der hang på økonomien, hvis der var tomme pladser.

Det er også bopælskommunen, der skal rådgive og vejlede de handicappede og deres familier, om hvad og hvor de kan få den nødvendige hjælp.

Det er forståeligt, at Lars Løkke ikke har lyst til at prale om sin indsats på de her områder.

En AKF-rapport fra 2010 viste, at den faglige rådgivning efterlod meget tilbage at ønske. Det faglige miljø af eksperter, der før var samlet på Amtsgårdenes handicapafdelinger, og som besad specialviden om ofte meget komplekse handicap, var nu spredt ud på 98 kommuner.

Regeringen er bange for sit kommunale bagland

Det er forståeligt, at Lars Løkke ikke har lyst til at prale om sin indsats på de her områder.

Men uforståeligt, at ingen regering siden har haft lyst eller mod til at rette fejlene og fjerne både handicapområdet og miljøgodkendelserne fra kommunerne igen. Thorning-regeringen kom endda til magten blandt andet på et løfte om en evaluering af strukturreformen. Men da evalueringen kom, turde man alligevel ikke ændre på reformen og kiggede den anden vej.

Vi skal nok heller ikke forvente, at Nordic Waste-sagen vil få den nuværende regering, inklusiv Lars Løkke, til at gøre det fagligt rigtige: At fjerne miljøgodkendelserne fra kommunerne og give dem til regionerne, og det vil desværre heller ikke ske på handicapområdet.

At lægge sig ud med sit kommunale bagland er ikke noget, nogen af regeringspartierne har den store lyst til, og slet ikke så tæt på et kommunalvalg.

PS: Den socialdemokratiske borgmester i Randers, Torben Hansen, var i øvrigt socialdemokratisk miljøordfører, da han i 00’erne sad i Folketinget, og var dengang imod strukturreformen, blandt andet fordi miljøgodkendelserne blev flyttet fra amterne til kommunerne.