Det skriver DR.
To nu forhenværende medarbejdere hos Nordic Waste har valgt at stå frem med deres historie om, hvad de så og oplevede i deres tid hos Nordic Waste.
Ifølge DR fortæller de 8 andre tidligere ansatte om lignende oplevelser, dog uden at de ønsker at stå frem.
Det lød så godt, at vi gjorde jorden ren derude. Men jeg syntes ikke altid, at det var det, der skete
“Det lød så godt, at vi gjorde jorden ren derude. Men jeg syntes ikke altid, at det var det, der skete”, siger Anders Madsen til DR. Han arbejdede som entreprenør for Nordic Waste i foråret og sommeren 2022.
Han fortæller, at selvom vaskeanlægget til den forurenede jord skulle køre hele tiden, så holdt det stille i hvert fald halvanden måned for at blive renoveret i løbet af de 4-5 måneder, hvor Anders Madsen arbejdede for Nordic Waste.
Samim Osmani er en af de andre, som står frem og fortæller om sin tid som ansat hos Nordic Waste. Han arbejdede som maskinfører hos firmaet i sommeren 2021. Han fortæller, at vaskeanlægget på det tidspunkt var på pladsen, men at det ikke kørte.
Han fortæller derudover, at han har været med til at køre fem-ti læs jord til rensning, som han vurderede var mere end lettere forurenet jord.
Nordic Waste har kun haft tilladelse til at køre ren og lettere forurenet jord ind på den jordtip, som har udgjort en trussel om en større miljøkatastrofe. Men hvis der var tale om stærkt forurenet jord, skulle det renses først.
Nordic Wastes har sendt en beskrivelse af, hvordan de vokser jord, til Miljøstyrelsen og en af deres større kunder, som DR er i besiddelse af.
I beskrivelsen lover Nordic Waste at deres anlæg kan en række ting, hvor to eksperter tvivler stærkt på, om det er sandt, hvad Nordic Waste lover.
Afdelingsleder i Rambøll, Mette Christophersen, fortæller, at forskellige typer af forurening som tungmetaller, pesticider og olieproduktioner skal renses på forskellige måder. Men i beskrivelsen er det beskrevet som at man vil gøre det på samme måde, og det kalder Mette Christophersen “forsimplet”.
Afdelingsleder ved den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia, Jens Peter Nielsen, er heller ikke imponeret over Nordic Waste beskrivelse af, hvordan de renser jord.
Ligesom Mette Christophersen forholder han sig kritisk til, at Nordic Waste ikke gør større forskel på forskellige typer af forurening i deres vaskebeskrivelse.
Nordic Waste skrev desuden på sin hjemmeside - som nu er lukket - at de har kunnet vaske 300.000 tons forurenet jord om året, hvilket Jens Peter Nielsen forholder sig kritisk til.
Særligt i lyset af at medarbejderne fortæller, at anlægget ikke har kørt hele tiden, finder Jens Peter Nielsen det usandsynligt, at Nordic Waste har kunnet vaske 300.000 tons jord om året.
Ifølge DR har blandt andre Vejdirektoratet, BaneDanmark og AAK Danmark sendt en masse stærkt forurenet jord til Nordic Waste, som firmaet modtog på betingelse af, at de kunne rense det.
I foråret og sommeren modtog Nordic Waste cirka 5.000 tons kraftigt forurenet jord fra AAK Danmark, hvilket Anders Madsen husker.
Han fortæller at jorden aldrig blev renset - i hvert fald ikke hans tid. Rensningsanlægget var nemlig på det tidspunkt i stykker. I stedet blev der gravet et hul i jorden, hvor den forurenede jord blev hældt ned.
Anders Madsens syntes det var mærkeligt og spurgte derfor ind til det på Nordic Waste. Han fortæller, at svaret ofte var, at lermembranen i området betød, at forureningen ikke udgjorde nogen skade.
Ifølge Jens Peter Nielsen er det dog en bekymrende procedure, der er blevet gjort brug af, fordi forureningen kan sprede sig til omgivelserne, hvis ikke jorden vaskes.
Nordic Waste skriver i et skriftligt svar til DR, at Nordic Waste har været længe om at udvikle en proces til at vaske jord. Det har krævet udvikling og Nordic Waste har gjort sgi erfaring, som har påvirket driften.
Nordic Waste gør desuden opmærksom på, at visse typer forureninger kan renses for eksempel ved biologisk rensning, det vil sige på en måde som ikke er en del af vaskeanlægget.
Ledelsen svarer ikke på, hvor ofte vaskeanlægget var i drift og hvor ofte det ikke virkede. De svarer heller ikke på, hvor meget forurenet jord, der er blevet vasket.
Også andre tidligere ansatte hos Nordic Waste har stået frem og fortalt om deres arbejde hos firmaet.
Frederik Kjær arbejdede i fire år som maskinfører for Nordic Waste. Ifølge hans fortælling blev bulldozere stoppet i at køre om aftenen, hvilket ellers var nødvendigt for at presse jorden ordentligt sammen for at undgå at der kom for meget vand i jorden.
I forvejen har modstridende forklaringer fra Nordic Waste og Randers Kommune skabt en del forvirring blandt de lokale politikere.
Derudover har et flertal uden om den socialdemokratiske borgmester, Torben Hansen, besluttet at igangsætte en uvildig undersøgelse af kommunens håndtering af hele sagen.
Kommentarer
Det er godt nok en stinker, denne sag. Og det kan jeg endda sige, uden at min næse har været i nærheden af Ølst.
hø hø
Det tror da fanden, at NW kunne give overskud, når man slet ikke brugte de fornødne midler på at rense jorden
.
Mon ikke det er på tide at påbyde ejeren af jorden, hvor Nordic Waste ligger, Torben Østergaard-Nielsen, at han skal fjerne den forurenede jord der ligger på hans grund. Man kunne give ham en tidsfrist på 6 måneder og derefter, hvis den forurenede jord ikke er fjernet, idømme ham en dagbod på minimum 1 million kroner pr. dag indtil jorden er fjernet.
Grav dybt, og lad ejerne betale...