☰
☰
Annonce
Hov, var der alligevel et ansvar i Nordic Waste-sagen?
Socialdemokraternes forsøg på at placere et ansvar i Nordic Waste-skandalen fik en hård medfart. Måske for hård?
Iklædt mudrede gummistøvler kom Mette Frederiksen (S) med en direkte opfordring til mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen.
“Man kan sagtens betale for den her regning, hvis man vil.”
Og på et pressemøde lød det fra miljøminister Magnus Heunicke (S):
“For mig at se er det en komplet mangel på samfundsansvar, og det ændrer ikke på, at regeringen vil følge alle juridiske skridt, der overhovedet kan være, for at de ansvarlige bliver stillet økonomisk til ansvar”
Han blev bakket op af justitsminister Peter Hummelgaard (S), der ikke ville lade ejerkredsen bag Nordic Waste "gemme sig bag formuer og flotte biler".
Og nu er der muligvis en chance (eller risiko) for, at Østergaard-Nielsen må til lommerne.
Det er alt for tidligt at gøre sagen op
Kammeradvokaten vurderer, at selskabet DSH Recycling A/S, som er et søsterselskab til den skandaleramte jordrensningsvirksomhed Nordic Waste, kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst i nærheden af Randers.
Kammeradvokaten er statens advokatselskab, så der er blot tale om en vurdering. Det er alt for tidligt at gøre sagen op.
JP: Flybannere er fint, men hestemøg er noget møg
Mere skråsikre var lederskribenter og kommentatorer ellers dengang, de skulle vurdere regeringens ønske om, at drage kredsen bag Nordic Waste til ansvar.
Politikens chefredaktør Christian Jensen beskyldte Hummelgaard og Frederiksen for “bøllemetoder” og for at have “udstillet og udskammet storforureneren Torben Østergaard-Nielsen i en grad, som trodser enhver beskrivelse.”
I Børsen mente chefredaktør Niels Lunde, at Peter Hummelgaard “talte mod bedre vidende”, og Jyllands-Posten tog skarpt afstand fra Ekstra Bladets happening, hvor de parkerede en trailer med hestemøg foran Østergaard-Nielsens palæ.
Anderledes kollegial var Neel Gjertsen ellers, da Ekstra Bladet forsøgte at få Barbara Bertelsen fyret
”Aktionen er ikke alene latterlig, men potentielt skadelig for seriøse medier” mente chefredaktør Marchen Neel Gjertsen.
Anderledes kollegial var Neel Gjertsen ellers, da Ekstra Bladet forsøgte at få Barbara Bertelsen fyret med et lignende opmærksomhedsstunt.
Dengang udtalte hun: “Lidt forsimplet så sparker Ekstra Bladet bare med træsko, mens Jyllands-Posten nok har en mere velpoleret sko. Men vi sparker samme vej.”
I Berlingske er raseriet altid på maks
Ikke overraskende, var det i Berlingskes medier, at raseriet var mest hvidglødende. Her advarede erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen mod blodrus og “grænseløs dobbeltmoral og kynisme” der risikerede, at sprænge regeringen.
Mon dog?
Endnu vildere var forhenværende CEPOS-direktør og Fonsmark-pris nominerede Martin Ågerup.
Han sammenlignede Hummelgaard med Stalin og skrev, at “For den socialistiske justitsminister er den rige kapitalist et forhenværende menneske”.
De politiske analytikere var heller ikke imponerede
Til de historieinteresserede kan bemærkes, at “forhenværende mennesker” i Sovjetunionen blev henrettet eller frataget deres madrationer og systematisk sultet ihjel.
Så galt går det forhåbentligt ikke for Østergaard-Nielsen.
Farligt spin for galleriet
De politiske analytikere var heller ikke imponerede. Weekendavisens Hans Mortensen mente der var tale om “Farligt spin”, der risikerede at give bagslag.
Søs Marie Serup så i B.T., “en lavine af blodtørstig populisme” og var for en gangs skyld virkeligt bekymret “når regeringens top går til angreb på et enkelt menneske.”
En anden forhenværende Venstre-spindoktor Henrik Qvortrup skrev i B.T. om en “aparte retstilstand, hvis de politikere, der jo vedtager lovene, reelt argumenterer for et dobbelt regelsæt”.
Her et par måneder senere ser Nordic Waste-sagen bogstaveligt talt mere mudret ud
De to forhenværende LA’ere Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen kritiserede i B.T.’s politiske podcast, Mette Frederiksen for dobbeltmoral, når hun “tæskede løs” på en “Mr. Burns”-rigmand.
Rettidig omhu at spare skatteyderne for regningen
Her et par måneder senere ser Nordic Waste-sagen bogstaveligt talt mere mudret ud.
Man kan altid diskutere ordvalget, når politikere udtaler sig om en verserende sag, men det er ikke illegitimt eller udtryk for forfølgelse at mene, at meget rige mennesker også skal tage ansvaret på sig.
At regeringen afsøger mulighederne er udtryk for rettidig omhu
Under alle omstændigheder, så har politikerne også et ansvar for fællesskabet og for de skatteydere, der ellers kommer til at hænge på oprydningen efter Nordic Waste.
At regeringen afsøger mulighederne er udtryk for rettidig omhu.
Så må domstolene afgøre, om der kan placeres et juridisk og dermed et økonomisk ansvar.
Kommentarer
Jeg skal love for, at de rige har mange venner i indflydelsesrige positioner. Hvem havde dog troet det ;-)
Det må være en enlig svale!
Alt andet er utænkeligt
.
Kritikken af Mette Frederiksnes moralistiske udmeldinger gik på, at hun naivt forsøgte at appellere til en storkapitalists samvittighed, hvilket jo er en ting, som vi alle ved er ikke-eksisterende, i stedet for at fokusere på lovgivningen. For hvis det, som ejeren af Nordic Waste har gjort, var lovligt, er det jo loven, der skal laves om.
Nu ser det så ud til, at det måske er muligt at gøre et juridisk krav gældende, hvilket så igen tyder på, at lovgivningen på området alligevel har vist sig at være adækvat. Hvilket jo er glimrende.
Min pointe er, at hvis der er et hul i loven, skal det lukkes, så svindlere ikke fremover kan malke statskassen for penge. Blot at opfordre til svindlernes samvittighed nytter jo ikke noget; det eneste, der sker, er at befolkningen bliver endnu mere lede ved de politikere, som ikke engang kan finde ud af at skrue en lov sammen, så den ikke kan misbruges.
Hvis Mette Frederiksen åbent havde meldt ud, at lovgivningen muligvis var utilstrækkelig, men at diverse advokater nu nærlæste loven med henblik på alligevel at placere et ansvar, og at regeringen ville fremsatte et lovforslag, der fremover ville lukke hullet i loven, ville der jo ikke have været nogen ko på isen. Det var det naive forsøg på at appellere til en samvittighedsløs persons samvittighed, der fik almindelige mennesker til at tage sig til hovedet.
Hvad Liberal Alliance og Berlingeren måtte mene om sagen er der jo alligevel ingen fornuftige mennesker, der tager sig af.