Annonce

Leder i 3F sendes på orlov og Rusland fordømmer DK-USA forsvarssamarbejde

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
En tillidsvalgt leder i 3F, som ifølge Berlingske er en kvinde, sendes på orlov efter anklager om sexchikane. Rusland reagerer voldsomt på Danmarks intensiverede forsvarssamarbejde med USA, og Danmark vil gerne lave en afviklingsplan for anvendelse af naturgas. Men her på klimaminister Dan Jørgensen pænt bede EU om lov.

Dermed velkommen til ugens sidste Aktuelt.

 

3F-leder fratages ansvar - øjeblikkelig orlov pga af MeToo-sag

En valgt leder i 3F's forbund varetager fra dags dato ikke længere sine politiske ansvarsområder og er taget på orlov fra sin post i 3F efter en anmeldelse om krænkende adfærd. Beslutningen er truffet på baggrund af en konkret MeToo-sag.

Det skriver fagforbundet 3F i en pressemeddelelse.

“Det er dybt alvorligt. En medarbejder har følt sig krænket af en leder. Vi har ingen tolerance for den type misbrug af magt og tillid,” siger konstitueret formand for 3F, Tina Christensen, som pointerer, at hun ikke har taget stilling til indholdet i anklagerne.

Sagen drejer sig om konkrete hændelser i 2019. Den valgte leder er taget på orlov, mens sagen behandles.

Sagen var på 3F´s hovedbestyrelse og i Daglig Ledelse torsdag.

“Vi har handlet resolut og sendt den valgte leder på orlov. Konsekvensen er, at den valgte leder ikke længere skal varetage sine politiske ansvarsområder. Nu skal sagen og anklagerne belyses, og derefter skal vi træffe en endelig beslutning,” siger Tina Christensen, og fortsætter:

“Vi har nul-tolerance overfor den type sager og vil beslutte de endelige konsekvenser så snart sagen er fuldt belyst. Vi forventer, at de virksomheder, vores medlemmer arbejder på, også har nul-tolerance – så det gælder naturligvis også, hvis den slags sager rammer os selv.”

“Vi er en fagforening, som stålsat står på retssikkerheden for begge de involverede parter,” siger Tina Christensen.

3F har sidste år oprettet en ekstern whistleblower-ordning for medarbejdere, der kan indberette krænkende adfærd til en ekstern instans, ligesom fagforeningen har gennemført flere kampagner for at skærpe opmærksomheden om emnet.

Tina Christensen opfordrer samtlige medarbejdere i 3F til at bruge whistleblower-ordningen, hvis de bliver bekendt med eller involveret i Metoo-sager.

Sagen har ingen – hverken direkte eller indirekte – sammenhæng med de seneste ugers medieomtale af den afgåede formand Per Christensen.

Efter som det er en personalesag ønsker 3F ikke at udtale sig yderligere om den konkrete sag, hedder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Berlingske er det en kvindelig leder i den øverste top af 3F, som altså nu er sendt på orlov og fratages sine politiske ansvarsområder.

Det sker efter en anmeldelse om krænkende adfærd mod en mandlig medarbejder. Det erfarer Berlingske.

 

Ruslands ambassadør fordømmer Danmarks forhandlinger med USA

Danmarks nye aftale om et tættere forsvarssamarbejde med USA er “uden fortilfælde”, og vil få konsekvenser for sikkerhedspolitikken i hele det nordlige atlanterhav, i Østersøen og på Arktis.

Så voldsomt reagerer Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, på annonceringen af det intensiverede forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA.

“Det er en åbenlys bekræftelse på USA’s og Nato’s kurs mod at sikre sig militær dominans i verden,” skriver Vladimir Barbin blandt andet i en mail til dagbladet Politiken.

Læs mere her.


 

Udfasning af naturgas - en sag for EU

Aftalen om varmehjælp til familier med en husstandsindkomst under 550.000 kroner indeholder også en aftale om udfasning af naturgas til rumopvarmning.

Men Folketinget kan faktisk ikke bare forbyde opvarmning med naturgas fra et eller andet tidspunkt. Det er nemlig EU-regler, der tillader handel med gas i hele unionen. Derfor skal klimaminister Dan Jørgensen nu forhandle det danske ønske om at udfase naturgas til opvarmning med EU-Kommissionen.

“Det er ikke noget, vi bare lige kan forbyde i Folketinget, da det er reguleret af EU. Men på grund af denne aftale tager jeg til Bruxelles og forhandler med EU-Kommissionen med mulige veje om at få dette til at ske,” siger han til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Regeringen skal nu lave en konkret plan og sætte en dato for, hvornår det skal være slut med at opvarme sit hus med gas.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Engang var Danmark en stormakt, men det er længe siden. I dag en det et lille lammedikkende vedhæng til USA's krigsliderlige ønske om at være en stormagt, der dominere og bestemmer i hele verden.
Aftalen mellem USA og Danmark er et kæmpe minus i Statsmisterens ellers formidable karakterbog, så hun ryger et langt stykke ned af skalaen.
Håber aldrig aftalen bliver til noget.

Helt enig, i de seneste tyve år har USA tabt hver eneste krig, de har startet, og de vil også tabe den krig mod Rusland, som de ønsker sig for tiden. Jeg ser ingen grund til at lade livet for en krigsforbryderstat som USA, og jeg vil aldrig tilgive socialdemokraterne, hvis de af ideologiske årsager og helt uden bund i virkeligheden vil udsætte mig og mine for fare.

Hvis alternativet til en krig er en borgerlig regering, foretrækker jeg en borgerlig regering. De borgerlige har trods alt indset, at vi ikke kan stole på amerikanerne, og at vi risikerer at få Trump eller det, der er værre, som amerikansk præsident i 2024.

Ønsker Mette Frederiksen virkelig at forstærke samarbejdet med en mand som Trump? Det næste bliver vel så, at hun sælger Grønland til amerikanerne.

Dansk udenrigstjenesten er en katastrofe. Historien er fuld af fejlskøn. Kongeriget holdt med Napoleon og tabte Norge. Vi troede at England og Sverige ville hjælpe os mod Prussian og Østrig i 1864 men tabte Slevig. Danmark bestod kun fordi Stormagten Rusland ikke ville acceptere Sverige og Tyskland dele landet. I anden verdenskrig gik Danmark i Alliance med Tysland,Italien og Japan så Danmark næste blev set som fjende hvis det ikke var for den kommunistisk modstands bevægelse. Den nye beslutning med USA first second and third og ingen EU er en katastrofe.

Forståeligt, at den russiske ambassadør reagerer. Men det er ikke nemt at gennemskue, hvad USA egentlig er ude på, og som borger er man til dels overladt til gætterier. Regeringen henviser til Norge. Her fik Tromsø den 14. januar besøg af den amerikanske atomubåd USS New Mexico. Den var også på besøg i august 2021, hvor der desuden landede 4 stk. B1 strategiske bombefly på Orland flyvepladsen i Norge. Ser vi på Sverige, var der i august besøg af amerikansk militær på Gotland. Nu kører der svenske kampvogne rundt i gaderne samme sted, og for en måned siden påstod man i en artikel fra Atlantic Council (et NATO-talerør), at det var direkte farligt, at Sverige ikke var med i NATO. Finland har for nyligt købt 64 stk. F-35 fly for 9,4 milliarder dollars. For en uge siden indgik USA en aftale med Slovakiet om brug af to luftbaser i de næste 10 år for en pris på 100 millioner dollar for at modernisere dem. Og sådan er der indgået bilaterale aftaler med de baltiske såvel som andre lande om amerikansk tilstedeværelse. Samtidig har der især gennem det sidste år været en massiv informationskampagne om den (såkaldte) russiske trussel. (Af Rusland betegnet som en ”propagandakampagne”). Som sagt må man gætte sig frem for at forstå tingene, men det er helt klart et meget farligt, større spil, som regeringen indgår i nu. Det er selvklart farligt at være opmarchområde, når Rusland oplever sig trængt op i en krog. Og på baggrund af amerikansk omklamring bl.a. med raketter og atomvåben bør man kunne forstå bekymringen i Rusland. Derfor bør regeringen udskrive folkeafstemning om dette vidtgående skridt. Alternativt vil jeg håbe, at Enhedslisten lader eventuelle fordele ved samarbejdet med Socialdemokratiet træde i baggrunden og vælte regeringen. For dette spørgsmål handler ikke om småjusteringer men om liv og død.

Rusland råder over et landområde der er næsten dobbelt så stort som det Amerikanske, så at Rusland skulle være trængt op i en krog lyder lidt hult. Under Gorbatjov blev der aftalt nedskæring af våben og det gav et lille håb om at en begrænsning af våbenindustrien var i sigte, men desværre nej og nu har Putin opsagt aftalen, gad vide hvorfor?
Det bliver mere og mere tydeligt at Putin er gammel KGB-officer, så det lover ikke godt for fremtiden og heller ikke hans tætte samarbejde med Kina.

Jan Øbergs artikel i vedhæftede viser, hvorfor det er nødvendigt nu, her og fremover - og med alle til rådighed, fredelige midler at bekæmpe en aftale om USA-militær i Danmark.
https://janoberg.me/2022/02/12/nej-til-amerikansk-militaer-pa-dansk-jord/