SVM-regeringen fremlægger første del af sin klimatilpasningsplan. Regeringen foreslår, at der afsættes 1,3 milliarder kroner til indsatserne.

Og så vinder det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet, 12. maj 2023 prisen for Årets Danske Tale 2023.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Løkke: Opbakningen til Ukraine er i fare for at smuldre

Hamas’ voldsomme terrorangreb på Israel 7. oktober og Israels massive modsvar kan betyde, at opbakningen til Ukraine smuldrer.

“Der er en reel risiko for, at verden ikke er i stand til at fastholde sit engagement i en anden stor krig, nemlig i Ukraine. Fordi det globale engagement bag at få løst Ukraine-krigen risikerer at smuldre, hvis vi ikke formår at fastholde den helt nødvendige opbygning af partnerskaber med lande i det globale syd, som der har været lagt så meget energi i de seneste to år,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ifølge Politiken.

Lars Løkke Rasmussen forstår derfor godt nervøsiteten i Ukraine for, at deres krig vil blive overskygget af en ny konflikt i Mellemøsten.

“Derfor har vi i EU-kredsen drøftet vigtigheden af, at vi får kommunikeret vores fortsatte engagement, at vi får uddelt den ottende pose penge til våbenhjælp og fastholder sanktionsregimet.”

Læs mere her.

Fremlægger første klimatilpasningsplan: 1,3 milliarder til indsatser

Der er behov for at sætte endnu stærkere ind for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Det vil et nyt udspil hjælpe kommuner og grundejere videre med.

Danmark er et fladt land med flere tusinde kilometer kystlinje og et utal af øer. Det gør os særligt udsatte, når havvand og grundvand stiger som følge af klimaforandringerne. Vi kommer til at opleve mere ekstremt vejr, og fremtidige stormfloder vil være kraftigere.

Derfor er der behov for at sætte endnu stærkere ind for at sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur. Det arbejde hjælper regeringen nu kommuner og grundejere videre med i Klimatilpasningsplan 1.

Regeringen foreslår at afsætte i alt 1,3 milliarder kroner til indsatserne.

”Vi har netop været vidner til voldsomme billeder fra store dele af Danmark, hvor en stormflod er skyllet ind over os fra øst. Flere steder med vandstande på højde med 100-års hændelser. Diger er brudt sammen, huse, butikker og veje er revet væk eller oversvømmet. Situationen er dybt alvorlig,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:

“Det er helt afgørende at vi sikrer os bedre mod vandmasserne og netop den opgave tager vi nu fat på med Klimatilpasningsplan 1. Det gør vi blandt andet ved at tage fat på de strukturelle problemer, som kommunerne har efterlyst en løsning på, og så sætter vi tempo på projekter, der beskytter Danmark mod oversvømmelser fra havet.”.

Klimatilpasningsplan 1 indeholder blandt andet:

1. Statsligt engagement i udsatte områder ved havet

Mange steder i landet er kommunerne i gang med indsatser, der beskytter mod oversvømmelser fra havet. Andre steder er man ikke så langt. Staten skal derfor hjælpe med kystbeskyttelsen i seks af de områder, hvor faren og skadesomkostningerne er størst. Staten vil tilbyde faglig hjælp til kommunerne om for eksempel valg af teknisk løsning, udarbejdelse af en betalingsmodel, økonomiske beregninger eller miljøvurderinger, alt efter hvor langt kommunerne er i projektfasen, og hvad de ønsker hjælp til.

2.  Løsning på udfordringerne med højtstående grundvand

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget med op til en meter, og i dag har cirka 450.000 boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året. Regeringen vil som noget nyt også give kommunen myndighedsansvaret for håndtering af højtstående grundvand og gøre det muligt for spildevandsselskaberne at lave kollektive løsninger i områder, hvor det kan betale sig for samfundet. Det er en løsning, som både kommuner og spildevandsselskaber har efterlyst, og som vil være en hjælp til udsatte grundejere.

3.  Forlængelse af kystbeskyttelsespuljen

For at sætte tempo på klimatilpasningen vil regeringen forlænge kystbeskyttelsespuljen i 2024 med 150 millioner kroner, som kommunerne kan søge til fælles kystbeskyttelsesprojekter i hele landet og etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.

4. Beskyttelse af Danmarks vestkyst

Vestkysten er særligt udsat for oversvømmelse, kysttilbagerykning og erosion. Der foreslås afsat mere end 1 milliard kroner, som skal bruges til at beskytte vestkysten gennem sandfodring og investeringer i kritiske sluse- og kystanlæg i Thorsminde og Hvide Sande. Sandfodringen tager højde for, at havvandet stiger som følge af klimaforandringer, og at presset på kysten derfor er større.

5.  Nyt rådgivende embedsmandsudvalg

For at sikre, at Danmark er beredt på ekstreme vejrhændelser nedsætter regeringen et fast embedsmandsudvalg på afdelingschefniveau, som løbende skal rådgive regeringen om næste skridt i klimatilpasningen af Danmark. Udvalget kan også nedsætte hurtigtarbejdende grupper med relevante parter for at løse udfordringer med klimatilpasning på tværs af sektorer.

Regeringen foreslår at finansiere Klimatilpasningsplan 1 fra Finanslovsforslaget for 2024, Grøn Fond, regeringsreserven og råderummet.

Regeringen vil i efteråret 2023 indkalde partierne bag det grønne råderum til drøftelser om den videre udmøntning med fokus på det grønne råderums første år.

Fakta om klimatilpasning i Danmark:

• Kystbeskyttelse varierer og ser forskellig ud alt afhængig af, hvor du er i landet. For eksempel er Øresundstunnelen klimatilpasset med diger og en betonmur, mens store dele af vestkysten beskyttes af sandfodring. En højvandsmur i Lemvig beskytter byen og skaber et rekreativt byrum. Sluser i Hvide Sande og Thorsminde afvander Ringkøbing og Nissum fjorde og deres opland.  

• Klimatilpasningen af Danmark er allerede i gang. Staten har støttet kommunernes arbejde ved blandt andet at understøtte stormflodssikringen af København, give midler til nye og eksisterende digitale værktøjer, fx KAMP, Kystplanlæggeren og Klimaatlas, stille krav om, at kommunerne i kommuneplanlægningen skal udpege områder i fare for oversvømmelse og erosion, og at der kan stilles krav om afværgeforanstaltninger i lokalplaner.
   

• Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI varetager opgaven, og den samlede løsning ventes klar i en første version medio 2025

• Det er dyrt at klimatilpasse, men det kan være dyrere at lade være. De potentielle skadesomkostninger ved 100 års-hændelser i 2020 er ifølge screeningsværktøjet Kystplanlægger: Køge Bugt 9,5 mia. kr., Esbjerg 3,7 mia. kr., Vejle 1,3 mia. kr. og Aalborg 1 mia. kr., Svendborg 0,8 mia. kr.

Læs mere om disse indsatser og planens øvrige initiativer i Klimatilpasningsplan 1 her.

Tale på grønlandsk vinder prisen for Årets Danske Tale 2023

Prisen for Årets Danske Tale går i år til Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet, 12. maj 2023.

Talen skabte debat, allerede fra den første sætning rungede i Folketingssalen. Den blev nemlig ikke holdt på dansk, men på grønlandsk.

Talen fik den konkrete virkning, at Folketingets Præsidium få måneder senere vedtog ændringer i Folketingets praksis, så medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne bl.a. har fået bedre mulighed for at tale grønlandsk og færøsk i Folketingssalen.

I dommerpanelets begrundelse for prisen skriver professor i retorik ved Københavns Universitet Lisa Storm Villadsen:

”Med det enkle, men modige, greb at holde talen på grønlandsk brød Høegh-Dam med sædvane i Folketinget, og trods opfordringer til at tale og svare på dansk fortsatte hun på grønlandsk.”

“Ved at tale på et sprog, flertallet af Folketingets medlemmer ikke forstår, satte Høegh-Dam Folketingets medlemmer i den fremmedgørende situation, som grønlændere kender fra diskussioner om deres land på et fremmed sprog.”

Fra dommerpanelet udtaler taleskriver og forfatter Anita Furu:

”Det, som gør Årets Danske Tale ekstremt interessant, er, at Aki-Matilda Høegh-Dams ord havde stor effekt på tilhørerne, selvom de ikke forstod, hvad hun sagde. Ja, nogle folketingsmedlemmer blev netop provokerede af, at de ikke fattede en lyd.”

“Det viser meget konkret, at det vigtigste i en tale ikke er smukke ord, retoriske figurer og alt det andet, sætte et aftryk. Når det er sagt, så er Høegh-Dams tale mere end en vellykket happening.”

“Den har også et stærkt sprog med træk fra spoken poetry, som får mig til at tænke på Amanda Gormans lejlighedsdigt The Hill We Climb ved Joe Bidens indsættelse som præsident.”

Dommerpanelet har forholdt sig til Høegh-Dams egen danske oversættelse af talen og hæfter sig altså også ved talens sproglige kvalitet, dens poetiske stil og dens evne til at sætte netop sprogets magt på dagsordenen.

Prisen er tidligere blandt andet gået til tv-vært Sofie Linde, statsminister Mette Frederiksen (S) og elektriker Mathias Vinholt.