Annonce

Løkke udskriver valg til Folketinget 5. juni

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tog 13.09 ordet for "en meddelelse af særlig karakter"
"Det er forår, der er blade på træerne," siger statsminister Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen i folketingssalen, hvor han lige nu er i gang med en meddelelse af særlig karakter.

"Herhjemme i Danmark hører man pludselig synspunkter i debatten, som de fleste af os betragter som ekstreme og fremmedfjendske. Opbruddet kalder på samling. Rystelser fordrer stabilitet. Usikre tider kræver et erfarent og robust lederskab. Jeg har derfor i går meddelt hendes majestæt dronningen, at der udskrives folketingsvalg. Jeg beder danskerne om genvalg til folketingsvalget, der afholdes grundlovsdag 5. juni," siger han.

Det bliver dermed en længere valgkamp end danskerne normalt er vant til. Nemlig hele 29 dage. Det er den længste valgkamp siden 1975.

Der vil være hele 13 partier på stemmesedlen at vælge imellem, tre flere end ved sidste valg. Det drejer sig om Nye Borgerlige, Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Petersen.

For en god ordens skyld bemærkes, at regeringen ikke træder tilbage i forbindelse med valgets udskrivelse.

Rød blok i front

Valgudskrivelsen kommer efter en længere periode med dårlige meningsmålinger for blå blok.

55 procent af vælgerne vil støtte et af partierne i rød blok, mens kun 39,9 procent vil stemme på enten et af de nuværende regeringspartier eller Dansk Folkeparti, viser den nyeste meningsmåling fra Voxmeter, som blev offentliggjort mandag.

Derudover stiller både Kristendemokraterne, Nye Borgerlige, Stram Kurs og Partiet Klaus Riskær Petersen op, men det er kun Stram Kurs, der ifølge målingen står til at komme ind med 2,4 procent af stemmerne. Det vil give partiet med den racismedømte partileder fire mandater i Folketinget.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet