Danske myndigheders indsats mod social dumping førte sidste år til skatteopkrævninger for mere end 300 millioner kroner. Og amputationsskandalen risikerer at sprede sig fra Region Midtjylland til andre regioner.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Enigt Folketing styrker indsatsen mod menneskeudnyttelse

Ingen bagmænd er nogensinde blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde. I dag har et enigt Folketing derfor vedtaget en ny lov med en selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse, så flere bagmænd kan blive straffet. Loven træder i kraft den 1. juni 2022.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

De seneste år har der været flere eksempler på sager, hvor mennesker er blevet groft udnyttet. Dog er det ikke lykkedes at få dømt bagmændene for menneskehandel til tvangsarbejde, bl.a. fordi det har været svært at bevise, at der har foreligget tvang.

Derfor fremsatte regeringen i januar 2022 et lovforslag mod menneskeudnyttelse, der skal gøre det muligt at retsforfølge flere gerningsmænd.

Med loven indføres en selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse, så det bliver muligt at straffe personer, som udnytter andre til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold, også selvom der ikke er anvendt tvangsmidler som f.eks. trusler. Der kan eksempelvis være tale om menneskeudnyttelse, hvis en fattig udenlandsk arbejdstager udnyttes til at arbejde under forhold, der i væsentlig grad adskiller sig fra, hvad der må anses for almindelige arbejdsforhold i Danmark, f.eks. hvis den pågældende indlogeres under kummerlige forhold.

Lovforslaget er i tirsdag blevet vedtaget af et enigt Folketing.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler:

“De personer, der står bag grov udnyttelse af sårbare mennesker, begår en meget grov forbrydelse. Vi taler om personer, der for at tjene hurtige penge udnytter nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund. Dem skal vi slå hårdt ned på. I dag har vi taget et vigtigt skridt mod, at flere bagmænd kan blive retsforfulgt. Det er jeg meget glad for.”

Lovforslaget skal i højere grad beskytte sårbare persongrupper. Derfor har regeringen også støttet et ændringsforslag fra SF om, at det ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af bestemmelsen i almindelig skal indgå en skærpende omstændighed, hvis der er tale om udnyttelse af personer i en særligt sårbar situation, som f.eks. personer på flugt fra krig.

Den nye bestemmelse vil kunne finde anvendelse ikke kun ved udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, men på tilsvarende betingelser også ved udnyttelse til prostitution, optagelse af pornografisk materiale eller forestilling med pornografiske optræden.

Menneskeudnyttelse vil efter den foreslåede bestemmelse blive straffet med fængsel indtil seks år. Dertil vil gerningspersonen som udgangspunkt også skulle idømmes en bøde som tillægsstraf. Hvis der er flere gerningspersoner involveret, vil de alle kunne idømmes en tillægsbøde.

Læs hele lovforslaget her.

Indsatsen mod social dumping førte til skatteopkrævninger for mere end 300 mio.

De senere år har Skattestyrelsen sammen med politiet og Arbejdstilsynet haft et skærpet fokus på at sikre, at arbejde i Danmark foregår på ordentlige løn- og arbejdsvilkår og efter danske regler.

Myndighederne gennemfører fællesaktioner på steder med mistanke om social dumping og brug af illegal arbejdskraft. Det gælder for eksempel på byggepladser, i landbrug og restauranter.

I 2021 førte det til skatteopkrævninger for mere end 300 mio. kroner.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

”Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejdere. Derfor er jeg meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet hver dag er med til at sikre, at reglerne på det danske arbejdspladser bliver fulgt, og at virksomhederne afregner korrekte skatter og afgifter. Den seneste opgørelse over Skattestyrelsens indsats mod social dumping viser heldigvis også, at den styrkede kontrol virker efter hensigten, og at kontrollerne rammer mere præcist end tidligere,” siger skatteminister Jeppe Bruus (S).

Det fælles myndighedssamarbejde kan fejre ti års jubilæum i år. I det samarbejde er det Skattestyrelsens opgave at kontrollere, om de udenlandske virksomheder og arbejdstagere er skatte- og momsregistreret, og om skatte- og momskrav er angivet og betalt. Hvis Skattestyrelsen finder manglende betaling af skatter og afgifter, sender Skattestyrelsen efterfølgende en opkrævning.

I 2021 gennemførte Skattestyrelsen godt 2.900 kontroller, hvoraf ca. 1.700 førte til skattemæssige reguleringer. Det svarer til, at 59 pct. af alle kontroller fører til reguleringer.

”Det er helt afgørende for sammenhængskraften og økonomien i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Derfor har regeringen sat fokus på, at danske arbejdspladser skal være på danske løn- og ansættelsesvilkår, og jeg er meget tilfreds med, at der i Folketinget er bred opbakning til regeringens ambition om styrke skattekontrollen,” siger Jeppe Bruus.

I april 2020 indgik et enigt Folketing aftalen “En styrket skattekontrol”. Her blev det fastlagt at styrke skattekontrollen med 1.000 nye medarbejdere frem mod 2024. Indsatsen mod social dumping er i den forbindelse målrettet yderligere med et nyt skattecenter i Frederikssund, som skal styrke vidensdeling og effektiviteten i arbejdet.

Tre regioner undersøger nu antallet af amputationer

Flere regioner vil nu undersøge, om mangelfuld behandling har kostet patienter benene på landets hospitaler.

Det sker kort efter at kortlægning af amputationer i Region Midtjylland har vist, at omkring 47 patienter om året kan have fået amputeret ben, selv om amputationerne kunne være undgået med forebyggende behandling.

Avisen Danmark skriver, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark, nu også vil undersøge antallet af amputationer:

“I Region Syddanmark har vi sat et arbejde i gang med at se på antallet af amputationer på de syddanske sygehuse, og om tallene giver anledning til eventuelle tiltag,” oplyser koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen over for Avisen Danmark.

HK Privat frifundet: I orden at råbe op om bekymrende corona-forhold på tandklinikker

HK Privat var i sin gode ret, da fagforeningen gik i pressen med bekymrede beretninger fra tandklinikassistenter under første bølge af corona.

Det har Arbejdsretten netop slået fast i en sag, som Tandlægeforeningen havde anlagt.

Mundbind der blev brugt hele dagen og vask og genbrug af kitler, der ellers burde være kasseret. Det var blot noget af det, som bekymrede tandklinikassistenter henvendte sig til deres fagforening, HK Privat, med, da corona ramte Danmark i foråret 2020.

”Som fagforening var vi ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at vi var nødt til at bruge vores stemme. Jeg er glad for, at Arbejdsretten slår fast, at vi naturligvis må bruge vores ytringsfrihed og udtale os til medierne, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.

Mens det meste af landet var lukket ned, var tandklinikkerne kun delvist lukkede i coronas første uger, og allerede fra den 20.april 2020 åbnedes der igen op for alle typer behandlinger, dog underlagt retningslinjer om bl.a. værnemidler, udluftning mm. I dagene op til genåbningen strømmede det ind til HK Privat med beretninger fra tandklinikassistenter om, hvordan der på nogle tandklinikker blev taget lemfældigt på retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.

På den baggrund udsendte HK Privat pressemeddelelser i april og maj 2020, som beskrev de kritisable forhold, som tandklinikassistenterne oplevede. Og flere medier dækkede problematikken, hvor HK Privat udtalte bekymring for, at der var klinikker, der ikke varetog sikkerheden for patienter og ansatte i tilstrækkelig grad.

Ifølge Tandlægeforeningen var det overenskomststridig adfærd, hvilket HK Privat har afvist. Tandlægeforeningen mente, at HK Privat spredte unødig frygt hos klinikassistenterne og patienterne.

Arbejdsretten har nu frikendt HK Privat for alle anklager, og det glæder formand for HK Privat, Simon Tøgern.

“Vi har nu fået rettens ord på, at vi det vi gjorde, var ok, og det er en utrolig vigtig afgørelse for os.. Som fagforening er vores fornemmeste opgave at sikre medlemmerne gode og trygge arbejdsvilkår. Derfor var det afgørende for os at skabe opmærksomhed om de forhold, vores medlemmer arbejdede under, og de bekymringer de med rette havde,” siger han.

“Vi var i den første fase af corona herhjemme. Landet var lukket ned, og mange var bange for både at få corona og ikke mindst at smitte andre. Klinikassistenterne arbejdede om nogen under stor risiko for smitte, og derfor var det dybt forrykt at høre om tandklinikker, hvor retningslinjerne ikke blev respekteret. Det skulle vi selvfølgelig ikke tie om. Som fagforening står vi selvfølgelig op for medlemmerne,” siger Simon Tøgern.

Arbejdsretten lægger sin afgørelse mandag til grund, at HK Privats informationers ”formål var at vejlede klinikassistenterne” og ”at HK ikke gennem sine udtalelser til pressen (…) overskred grænserne for sin ytringsfrihed”.