Her finder fuglene redepotentiale i træer, buske og fuglehuse, samtidig med at selve haven udgør et spisekammer for dem. Og en af de mest almindelige beboere, som man også kan nyde godt af om vinteren, er mejsen.

I en nyoversat bog skrevet af den svenske forfatter Andreas Tjernshaugen beskrives mejsernes liv. Han er ikke professionel ornitolog, men derimod passioneret fuglekikker, og det bærer bogen i høj grad præg af.

Den er derfor også henvendt til helt almindelige og nysgerrige mennesker, der gerne vil undersøge deres fugle i haven lidt mere indgående.

Mejserne er en familie af fugle, hvoraf musvitten og blåmejsen er de mest udbredte. Mange har nok også set en enkelt spætmejse i ny og næ, men de blå-gule er i hvert fald så udbredte, at alle nok har set dem og hørt dem synge.

Bogens titel er ‘Mejsernes hemmelige liv’ og Andreas Tjernshaugen har studeret dem indgående. Han besøger ved flere lejligheder forskere i Europa, der kan fortælle ham om nogle af fuglenes særheder.

Men det er hele tiden med udgangspunkt i egne observationer i haven, at spørgsmålene rejses, og hvorfra glæden udspringer.

Tragedie og mysterie

Selvom blåmejserne og musvitterne er lette at genkende fra hinanden, havde jeg faktisk ikke tænkt over forskellene. Men de har meget forskellige størrelser, og især farven på hovedet er meget divergerende.

Alligevel er de ofte at se samme steder. Faktisk kan de leve i en form for sameksistens, hvor de overtager hinandens sang, rugnings af æg og fodring af unger.

Det at de indimellem kan overtage hinandens unger og lade dem vokse op, som om at de var samme art, er et af de mange mysterier omkring mejserne.

At de for eksempel kan opfostre en unge, der så tillærer sig moderens sangmønstre, og senere forsøger at finde sig en mage, der ikke er af samme art, som den selv, er faktisk en lille tragedie, men selvsagt også et mysterie.

Man kan bygge eller købe en fuglekasse, der passer til mejsen

Det er en tragedie, fordi de ikke vil finde en mage, de kan parre sig med. Deres indre system er så at sige blevet forstyrret således, at de ikke evner at fremstå som en potentiel partner.

Det er omkring dette tidspunkt, at man med stor sandsynlighed kan gøre noget ekstra for at få mejserne til at tage bolig i ens have.

Man kan bygge eller købe en fuglekasse, der passer til mejsen.  Tilpasningen handler i høj grad om diameteren på det hul, som fuglene skal bruge til at komme ind og ud af kassen, uden at fremmede gæster kommer ind og tager ungerne.

Liv, farver og lyde

Til foråret vil livligheden vokse markant, for her leder mejserne efter en mage og redebygning, i form af indhentning af materiale, der skal bruges som leje til æggene, som skaber meget aktivitet.

Der vil være meget sang, der blander sig skovspurvenes, gråspurvenes og solsortens karakteristiske sang.

Man kan også forsøge at etablere et fuglehus med et kamera, så man kan følge med i æglægning, rugning og fodring af ungerne, men for Andreas Tjernshaugen lykkedes det ikke. Og det er nok også begrænset, hvad man egentlig ser fra sådan et kamera.

De mange insekter og fugle er der forhåbentlig, og de skaber liv, farver og lyde

Til gengæld kan man lære fuglenes adfærd bedre at kende, og på den måde konstatere, hvornår de forskellige hændelser indtræffer, lige fra fund af rette mage, etablering af reden, hunnens vedblivende rugning og hannens indsamling af mad til hende og senere fodring af ungerne.

Det er jo sådan at en have kan fungere. De mange insekter og fugle er der forhåbentlig, og de skaber liv, farver og lyde.

De eksisterer bare, men hvis man får trang til at lære mere, bliver hverdagen og observansen også mere interessant og forståelig.

Julegave på falderebet

Det er også sådan, at man skal læse ‘Mejsernes hemmelige liv’. Den er god for amatøren, der gerne vil starte blidt, men også med en mulighed for at opleve reelt, at den nye viden betyder noget for ens oplevelse.

Det helt fine ved at begynde med at interessere sig for naturen og dens væsener, for eksempel fuglene, er nok især, at man samtidig begynder at se, hvor mange forskellige der faktisk er.

Man opdager måske at haven bliver besøgt af dompappen eller rødhalsen, at gråkragerne kikker forbi, og at duerne sidder i de lidt højere træer. Har man et fuglebad, stiger sandsynligheden for at gæster også bliver beboere.

‘Mejsernes hemmelige liv’ er udkommet på dansk på det lille forlag Brilleuglen. Hvis man mangler en julegave her på falderebet, så er den oplagt til haveejeren, men også til den der har et sommerhus eller en kolonihave.

Andreas Tjernshaugen: ’Mejsernes hemmelige liv’. På dansk ved Lars Onslev. Illustreret med fotos i farver. 259 sider. Forlaget Brilleuglen, 2023.