Minister: Der er forskel på de gule og de rigtige fagforeninger

De gule fagforeninger svækker fundamentet under den danske model, lyder det fra beskæftigelsesminister, der dog indtil videre afviser at begrænse skattefradrag.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
De tværfaglige eller såkaldte gule fagforeningers skattefradrag er kommet for at blive. I hvert fald indtil videre.

Det slår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fast, efter at SF har stillet et beslutningsforslag, som netop vil begrænse deres fradragsret.

“I første omgang er der brug for at få en grundig analyse af de forskellige aspekter til at få styrket organiseringen”, sagde Peter Hummelgaard mandag under Folketingets førstebehandling af beslutningsforslaget, hvor han stillede sig skeptisk overfor, at SF’s forslag er “det rigtige” til at nå dette mål.

Hvor man vil være medlem

“Det er op til den enkelte lønmodtager selv at afgøre en fagforenings kerneområder, og hvor man vil være medlem,” lød det fra beskæftigelsesministeren.

“Det er kernen af foreningsfrihed på det danske arbejdsmarked.”

6000 kr.

I dag kan udgifter til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For lønmodtagere kan det årlige fradrag ikke overstige 6000 kroner.  

Men SF foreslår nu, at der alene kan opnås skattefradrag for kontingenter til fagforeninger, der har indgået overenskomst for minimum 25 procent af deres medlemmer eller er medlem af en hovedorganisation, hvorunder der samlet er indgået overenskomst for minimum 25 procent af medlemmerne.

"Formålet med beslutningsforslaget er at styrke den danske model," hedder det i dette.

Svækkes fundamentet

"Det er ikke alle fagforeninger, som udfører en samfundsmæssig funktion og tager ansvar for deres medlemmer eller melder sig ind i fællesskabet af hovedorganisationer. Såfremt stadig flere vælger fagforeninger, der står uden for det overenskomstbærende fællesskab, svækkes fundamentet under den danske aftalemodel med kollektive overenskomster."

Forskellige fagforeninger

Ifølge Peter Hummelgaard er det bekymrende, at fagforeningerne får færre og færre medlemmer.

“De løfter et stort ansvar ved at indgå overenskomster, ved at udvikle det faglige område og med uddannelsestiltag,” sagde beskæftigelsesministeren, som gjorde det klart, at der er forskel på fagforeninger.

"Der er en forskel mellem de såkaldte gule fagforeninger og de traditionelle fagforeninger, som er organiseret i hovedorganisationerne FH og AC," lød det fra Peter Hummelgaard.

"I modsætning til dem bruger de gule ikke ressourcer på at opnå kollektive overenskomster inden for et fagligt område til glæde for alle lønmodtagere.

Have for øje ved valget

"Det er relevant at få klart frem i debatten, at der er en væsentlig forskel mellem de traditionelle og de gule fagforeninger og de opgaver, som de varetager, og det skal den enkelte lønmodtager have for øje ved valget af fagforening." 

Faldet

En ny rapport, som to arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS) har lavet, afslører, at de overenskomstbærende fagforeninger i dag kun organiserer 53 procent af arbejdsstyrken. Tilbage i år 2000 lå andelen på 69 procent. Med andre ord har fagforeningerne haft et fald i organiseringen på hele 16 procentpoint i perioden fra 2000 til 2018 (som er det seneste år, forskerne har tal).

Hvilket er et væsentligt større fald sammenlignet med den metode, som arbejdsmarkedsforskerne hidtil har brugt til at beregne lønmodtagernes faglige organisering.

Tælles medlemmerne af de gule fagforeninger – også kaldet alternative ideologiske fagforeninger – med i opgørelsen, ændrer billedet sig noget. Så er andelen af arbejdsstyrken, som er medlem af en fagforening i Danmark, "kun" faldet til 64 procent.

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, efterlyser, hvad beskæftigelsesministeren i stedet har tænkt sig at gøre ved det faldende medlemstal.

På samme kanal

“Vi sender på samme kanal, når vi snakker om det her,” sagde Karsten Hønge under førstebehandlingen.

“Men hvad gør vi så ved det”.

Reklameudgifter

Senest har skatteminister Morten Bødskov (S) sagt god for de tværfaglige fagforeningers storforbrug af reklamerne. Også selv om denne markedsføring kan trækkes fra i skat i form af fagforeningernes kontingent.

Det sker med henvisning til, at der ikke gælder særlige betingelser for, hvordan den faglige sammenslutning vælger at anvende sine ressourcer, herunder hvor stor en del af kontingentet, der anvendes på markedsføring.

En kortlægning foretaget af Jakob Sand Kirk, der rådgiver i politik og organisationsudvikling, og Rune Palm, der er dataekspert, har vist, at de tværfaglige fagforeninger som Det Faglige Hus, Krifa, Business Danmark og Frie Funktionærer bruger absolut mest på markedsføring målt på hvor stor en del af hver kontingent krone, der anvendes til markedsføring.

Således brugte Det Faglige Hus i 2017 op mod 65 procent af hver kontingentkrone til markedsføring. Business Danmark anvendte op mod 30 procent af hver kontingentkrone til reklamer og anden markedsføring.

Frie Funktionærer spenderede 29 procent af hver kontingentkrone til markedsføring, mens Kristelig Fagbevægelse - Krifa - anvendte 13 procent af hver kontingentkrone til at markedsføre sig selv over for nye, potentielle kunder.

Til sammenligning brugte fagforbundet HK fem procent - og fagforbundet 3F kun tre - af hver kontingentkrone til markedsføring.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

"Således brugte Det Faglige Hus i 2017 op mod 65 procent af hver kontingentkrone til markedsføring."

Hold nu op - det er jo ikke andet end en fagforretning...føj...

Fagforeninger får indflydelse på overenskomster. De blå partiforeninger får indflydelse på genåbningen af Danmark og de røde partiforeninger får indflydelse på IS-krigeres børn.
Socialdemokratiet får indflydelse på klimaet og landbruget og industriens beskæftigelsessituation indtil 2030.

Socialdemokratiet sidder fortsat med de bedste kort på hånden.

De ægte fagforeningers sejr! Uanset kontingent og antal medlemmer og skattefradrag.

Ånden om solidaritet på tværs af fag, erhverv, landsdele, køn, uddannelsesniveau, alder, osv. er afgørende.

Tænk at Socialdemokratiet er over 30% af tilslutningen ved et parlamentsvalg!

I Norge, Sverige og Tyskland ser fagforeningerne måbende til!

Hvor kom al den solidaritet dog fra?

Sund fornuft! Jysk besindighed! Politisk tæft!

At rekruttere gode ledere gør fagbevægelsen en politisk verden til forskel.

Gode håndværkere bygger gode huse!

Annonce