Danmark er et af de lande i Europa, som har fået absolut mindst ud af den meget omtalte Juncker-plan, der skulle sparke gang i investeringerne i Europa. Det viser en ny opgørelse fra EU-kommissionen.

Faktisk kommer Danmark ind på en placering som nummer 25 ud af de 28 EU-lande, når mængden af nye investeringer sættes i forhold til vores nuværende velstand, målt ved bruttonationalproduktet. Kun Luxembourg, Malta og Cypern har modtaget mindre i støtte end Danmark.

Vi halser dermed efter de EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis ligger Finland nummer 6, Sverige nummer 17 og Holland nummer 19. Listen toppen af Estland foran Grækenland, Bulgarien, Spanien og Portugal.

Plan skulle øge investeringer i Europa
EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, lancerede kort efter sin tiltræden i sommeren 2014 under store bevågenhed Investeringsplanen for Europa, i daglig tale blot kaldet Juncker-planen. Målet var at sætte gang i de europæiske investeringer, primært for private penge, så investeringerne ikke belastede de offentlige budgetter, som især i Sydeuropa var pressede.

Formålet med planen var at øge investeringerne i Europa, som i 2014 stadig lå på et markant lavere niveau end før finanskrisen. Især mange små og mellemstore virksomheder har haft svært ved at skaffe den nødvendige finansiering til nye investeringer, fordi bankerne har holdt sig tilbage med at stille risikovillig kapital til rådighed.

Det centrale element i Juncker-planen var oprettelsen af ’Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer’, EFSI. En fond på i alt 21 milliarder euro, cirka 157 milliarder kroner. Pengene skulle bruges på at stille garantier på baggrund af konkrete projektansøgninger fra virksomheder. Ansøgningerne vurderes af et panel af uafhængige eksperter, som træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt EFSI kan støtte projektet.

Kommissionen forventede samtidig, at midlerne fra EFSI ville sætte skub i endnu flere private investeringer, så der ville blive genereret investeringer på i alt 315 milliarder kroner over tre år. Ifølge en opgørelse fra december 2017, så har planen foreløbig udløst investeringer for 256 milliarder euro, eller godt 80 procent af det forventede beløb på 315 milliarder euro.

Dansk virksomheder holder igen med investeringerne
Men Danmark har kun fået en beskeden del af de investeringer. I alt skønnes planen at have skabt nye investeringer på godt to milliarder euro i Danmark, eller cirka 15 milliarder kroner. Men set i forhold til dansk økonomi, så er det markant mindre end hvad man burde forvente. Faktisk er det kun Luxembourg, Cypern og Malta har ifølge opgørelsen fået mindre ud af Juncker-planen end Danmark.

Hos AE-Rådet vurderer cheføkonom Erik Bjørsted, at det magre danske udbytte af Juncker-planen kan ses som et udtryk for, at danske virksomheder generelt har holdt sig tilbage med investeringerne siden finanskrisen brød ud for snart ti år siden. Det er ikke penge, men vilje til at investere, der har manglet:

”Investeringerne i dansk økonomi har ligget underdrejet på trods af, at virksomhederne har haft plads på bundlinjen og at renterne har været lave. Der har ikke været nok efterspørgsel til, at man har sat gang i investeringer, og virksomhederne har haft ledig kapacitet. Derfor har de ikke haft noget behov for at investere masser af penge”.

En dråbe i havet
Erik Bjørsted mener, at udvikling kan have ramt Danmark særligt hårdt, fordi Danmark var i en økonomisk overophedning forud for krisen, hvor der var fuld damp under kedlerne på økonomien. Det bratte fald betød, at mange virksomheder pludselig stod med et stort produktionsapparat, de ikke kunne udnytte fuldt ud.

”Vi var en meget oppustet økonomi forud for krisen, så mange virksomheder stod med et ledigt produktionsapparat, de ikke kunne udnytte. Så derfor har det ikke virket så attraktivt for virksomhederne at gå ud at låne penge til investeringer”.

Han peger også på, at det især er landene i Sydeuropa, som er blevet hårdt ramt af krisen, der ligger højt på listen. Her har der formentlig været en større efterspørgsel fra virksomhederne efter kapital, vurderer han.

Erik Bjørsted mener i øvrigt ikke, at Juncker-planen er helt det store slagnummer i forhold til at sparke gang i europæisk økonomi, som man ellers kunne få indtryk af, da planen i sin tid blev lanceret:

”Jeg skrev dengang den blev lanceret, at den var en dråbe i havet. Man skønnede den kunne give en million jobs, men der var altså 25 millioner arbejdsløse i EU, da krisen var værst. Jeg tror det havde været en bedre håndtering af krisen, hvis man havde givet landene i Sydeuropa mere tid til at få styr på deres budgetter, og at landene i Nord, især Tyskland, havde ført en mere ekspansiv finanspolitik, som kunne have skabt nye arbejdspladser”, slutter han.