Annonce

Suspenderer godkendelse af våbeneksport til Saudi og aftale om erhvervsskolerne

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang .
Danmark suspenderer nu godkendelser af våbeneksport til Saudi-Arabien. Udenrigsminister Anders Samuelsen håber at flere EU-lande vil følge det danske eksempel.

Torsdag er bredt flertal i Folketinget blevet enige om en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Med dagens aftale er vejen fra folkeskolen til faglært billedlig talt blevet kortere. Det er i al fald håbet.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Danmark suspenderer godkendelse af våbeneksport til Saudi-Arabien

Danmark suspenderer nu godkendelser af våbeneksport til Saudi-Arabien. Det oplyser Udenrigsministeriet.

På mødet i mandags med EU’s udenrigsministre drøftede vi bl.a. Saudi-Arabien. Og jeg må sige, at med den fortsatte forværring af den allerede forfærdelige situation i Yemen og drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi, befinder vi os nu i en ny situation. Derfor har jeg besluttet, at Udenrigsministeriet suspenderer godkendelser af eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien. Det gælder også for dual-use produkter, der kan anvendes til krænkelser af menneskerettighederne. Danmark fører i forvejen en meget restriktiv praksis på området, men jeg håber, at den danske beslutning kan skabe yderligere momentum og få flere EU-lande til at støtte op om en stram gennemførelse af EU’s regelsæt på området,” udtaler udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Tyskland og Norge har allerede stoppet eksporten, mens Frankrig afviser at stoppe sin eksport.

Læs mere her.

 

Ny aftale baner vejen fra folkeskolen til faglært

Regeringen er sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Initiativerne retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge.

Aftalen kommer i forlængelse af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at afskaffe omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne fra 2019, som blev indgået den 5. november.

Aftalen indeholder initiativer for samlet set 2,3 milliarder kroner. Det øger den samlede ramme med omkring 340 millioner kroner i forhold til regeringens udspil. Det betyder, at langt hovedparten af initiativerne i regeringens udspil gennemføres med aftalen, samtidig med at omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne annulleres, at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne fortsætter i 2019, og at erhvervsuddannelserne får de samme økonomiske rammer i 2019 som i 2018.

”Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet enige om en omfattende aftale, som skal gøre vejen fra folkeskole til faglært nem og attraktiv for de unge. Vi ønsker at gøre op med automatvalget af ungdomsuddannelse og i stedet lade folkeskoleelever få erfaringer med håndværksfag og indblik i, hvilke muligheder der følger med en faglært uddannelse. Det skal give flere lyst til at gå den vej. Initiativerne i aftalen skal også sikre, at nye elever på erhvervsuddannelser fra første dag møder trygge, attraktive ungemiljøer med faglige udfordringer og stærke traditioner,” siger undervisningsminister Merete Riisager ifølge en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

”Det er en god aftale. Vi er særligt tilfredse med, at de planlagte besparelser i 2019 nu bliver fjernet. Men vi er også nødt til at være ærlige. Allerede fra 2020 planlægger regeringen nye nedskæringer. Det fik vi ikke stoppet ved forhandlingsbordet, så det må danskerne stoppe i stemmeboksen”, siger Mattias Tesfaye, erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet.

Læs mere her.

 

Antallet af billig-boliger i hovedstadsområdet faldet markant

Cirka hver femte udlejningsbolig til under 4.000 kroner om måneden er forsvundet fra København, Frederiksberg, Lyngby og Roskilde. Og det er alene de seneste tre år.

Det fremgår af en opgørelse fra Transport-, Bygnings og Boligministeriet.

Udviklingen kommer ikke bag på Curt Liliegreen, der er direktør hos Boligøkonomisk Videnscenter.

”I hovedstadsområdet ser vi, at det er attraktivt at slå små lejligheder sammen; det har især været inden for andelsboliger, men det har også været andre typer af boliger,” siger han.

For tre år siden var der knap 33.000 boliger i København til under 4.000 kroner om måneden. I dag er der kun omkring 26.600 udlejningsboliger tilbage til den pris. Det er et fald på 19 procent.

Liliegreen vurderer, at manglen på billige boliger især går ud over to befolkningsgrupper: Studerende, der ikke har rige forældre i baghånd og kontanthjælpsmodtagere.

Læs mere her.

 

Mette F.: Politiet skal ikke give forbud til danske hjemløse

Danske hjemløse skal kunne sove i fred uden at frygte, at de bliver smidt ud af deres kommune.

Det mener socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, efter at flere danske hjemløse er blevet ramt af det udvidede zoneforbud, som i juli blev aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Zoneforbuddet var tænkt som et værn mod tilrejsende grupper af østeuropæere, som oprettede mere eller mindre permanente lejre i parker og andre steder i det offentlige rum.

”Det er helt uholdbart, at zoneforbuddet rammer danske hjemløse. Nu nærmer vinteren sig, og jeg vil som socialdemokrat ikke være med til, at danske hjemløse, som er tvunget til at sove på gaden, fordi de ikke har en bolig, kan blive smidt ud af deres egen by. Det er helt uholdbart, siger Mette Frederiksen.

Læs mere her.

 

Stor blokade mod underbetaling på millionbyggeri
I den københavnske forstad Buddinge har der torsdag blafret røde faner foran et større dansk byggeri.

Med krav om ordentlige forhold og lønninger er indgangen til byggeriet lovligt blevet blokeret af omkring 200 arbejdere i håb om at presse en litauers underentreprenør, UAB Fikripa, ​​​til at tegne overenskomst.

Angiveligt har over 35 af firmaets litauiske arbejdere haft arbejdsuger på op til 60 timer uden overtidsbetaling og til en minimalløn.

”Når der er arbejdsgivere, som ikke ønsker at overholde danske løn- og arbejdsforhold eller forhandle med os, bliver vi nødt til at gå ind i en konflikt for at presse dem. Her har firmaet ikke været i nærheden af at opfylde vores krav,” siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F, til Fagbladet 3F.

Det litauiske virksomhedsregister viser, at gennemsnitslønnen i UAB Fikripa befinder sig på 2.000 euro om måneden inklusive pension og feriepenge. Det svarer til en dansk timeløn på 60 kroner.

Læs mere her.

 

Pionererne: Episode 8 – Den socialdemokratiske fortælling

I denne ottende og sæsonens sidste episode af Pionererne skal vi tage et nærmere kig på den socialdemokratiske fortælling - med udgangspunkt i en række farvestrålende malerier af maleren Jacob Brostrup, som Socialdemokratiet har udsmykket sit gruppeværelse med.

Malerierne viser partiets historie fra Louis Pio til i dag. Med udgangspunkt i dem tager vi en debat om partiets historie med den historiker, som har været konsulent på arbejdet og en af partiets unge fremadstormende nye profiler.

Gæster: Historiker Martin Ejner Olsen Grunz og borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Værter: Lea Wermelin og Rasmus Horn Langhoff, begge medlemmer af Folketinget for Socialdemokratiet.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet