Danske Banks huskeevne er særdeles ensidig. Under menupunktet “Vores historie” på bankens hjemmeside er der ikke det, virksomheden ikke har været først til: Bankbokse til kunder, attraktive opsparingsrenter og mobilbetaling er få eksempler blandt mange andre lovprisninger. Men banken er også først til at ikke at bogføre sine egne dystre sider

Når man i historieforskningen arbejder inden for feltet historiebrug, er der ikke fokus på fortiden i sig selv. Derimod forsøger området at belyse, hvordan eksempelvis en virksomhed som Danske Bank udvælger og fremhæver begivenheder fra fortiden, der kan skabe identitet og legitimere nutiden. De fremholdte begivenheder skaber en særlig historiebevidsthed hos virksomheden.

Først og størst

Ser man på udvælgelsen af historiske højdepunkter på danskebank.com, har Danske Bank lutter englefromme af slagsen at fortælle:

De er de første i Europa, der indfører kundebankbokse og de er de første i Norden til at indføre sparebøsser i 1902. Tilmed bliver man den største bank i Skandinavien i 1910. Der nævnes et nyt kundekoncept fra 1950’erne, der gør betjeningstiden hurtigere og nemmere, for ikke at tale om Pondusklubben et årti senere, der lancerer pingvinen – den første sparebøsse til kongerigets menneskeunger.

Den første sparebøsse til kongerigets menneskeunger.

Man skaber nye kontoindretninger i 1970’erne, der gør opsparingsrenten særdeles attraktiv. Det fremgår også, at Danske Bank var blandt de første banker i sluthalvfemserne, der skabte muligheden for, at man kunne købe og sælge værdipapirer online. I samme periode var Danske Bank de første i verden med WAP-systemet, der skulle klare banken på mobilen. I nyeste tid bryster man sig af at være den første bank til at indføre mobilbank til smartphones og ipads i henholdsvis 2010 og 2011. Og i 2013 er banken de første der tilbyder betaling på mobiltelefonen.

Alle disse hovne højdepunkter er med til at sige, hvilken identitet banken ønsker at skabe, og hvilken historiebevidsthed der dermed formes.

Glemmer belejligt de dystre sider

Med glansbilledet fra hjemmesiden er der en risiko for, at kunderne ikke ser, hvad der for Danske Banks vedkommende er belejligt at glemme. Derfor optræder krisen i 1920’erne ikke på bankens hjemmeside. Danske Bank, dengang Landmandsbanken, havde på tærsklen til 1920’erne likviditetsproblemer, da staten indførte statsgaranti for banken, fordi man kæmpede med enorme tab på de mange udlån, man risikovilligt og forvovent gav under 1. verdenskrig.

Danske Bank ville ikke have eksisteret i dag, hvis det ikke var for statens nåde

Derudover var direktionen involveret i aktiespekulation: man opkøbte egne aktier, der fik kurserne til at stige kunstigt. Ovenikøbet blev mange ledende figurer fra banken dømt for bedrageri. Danske Bank ville ikke have eksisteret i dag, hvis det ikke var for statens nåde og for A. P. Møllers interesse i at genetablere banken i 1928. Disse urolige tider for banken er grunden til den store tavshed mellem 1910 og 1968 på den historiske tidslinje, banken tegner på sin hjemmeside.

Historien gentager sig, lyder et mantra. Når banken om 100 år ser tilbage på deres gøren og laden i det 21. århundrede, er det derfor sandsynligt, at hvidvaskningssagen i den estiske filial, og den massive kundeflugt banken oplever just nu, heller ikke vil være at finde på hjemmesidens historiske afsnit.

Selv om de historier har formet banken i ligeså høj grad som pondussparebøsserne, mobilbetaling og attraktive renter.