Når det handler om muligheden for tidligere pensionsalder for de nedslidte, så tager landets førende akademikerklubber lobbybrillerne på og sætter de snævre egeninteresser i front.
Landets førende akademikerklubber tager lobbybrillerne på og sætter de snævre egeninteresser i front
Både Magisterforeningen og hovedorganisationen for akademikerne Akademikerneer gået på barrikaderne for at bekæmpe forslaget om differentieret pensionsalder, som kommer fra store dele af den øvrige fagbevægelse.
Akademikaernes formand Lars Qvistgaard afviser løsningen som dårlig og hans kollega hos Magistrene, Camilla Gregersen, mener at den er umulig. Det er misforstået interessevaretagelse.
Jeg har stor respekt for rettigheder og faglig kamp, men jeg synes akademiker-klubberne svigter både samfundssindet, medborgere og alle os andre med lange uddannelser, som udgør en del af det store flertal på knap 75 procent af danskerne, der faktisk ønsker en differentieret pensionsalder.. Differentieret pensionsalder kan ikke stå alene, men skal følges op med mere fleksibilitet, bedre seniorførtidspension, styrket arbejdstilsyn og langt større investeringer i både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Når der er brug for en målrettet løsning HER og NU, så skyldes det, at forhøjelsen af folkepensionsalderen og afskaffelsen af efterlønnen for alvor har slået hul i det sikkerhedsnet, der tidligere var spændt ud under de ældre og nedslidte generationer.
Vores slagteriarbejdere, brolæggere og en lang række andre kortuddannede har brug for at politikerne skrider til handling nu
Nedslidte danskere er nu henvist til en uværdig tilværelse som kastebold imellem arbejdsløshed, uendelige arbejdsprøvninger og gentagne sygemeldinger. Det er dyrt for samfundet, og det er uværdigt for de danskere som har gjort deres pligt, og bidraget til vores samfund.
Statistikkerne for levealder, sygdom, medicinforbrug og arbejdsskader bekæfter, at vores slagteriarbejdere, brolæggere og en lang række andre kortuddannede har brug for at politikerne skrider til handling nu.
Under overenskomstforhandlingerne – OK18 – sidste år bekræftede de kort- og langt uddannede, at de sagtens kunne stå sammen. Det er der brug for igen – en fælles front for et bedre arbejdsmiljø, hvor vi starter med se udover egen næsetip og sætter ind, der hvor behovet er størst.
Selvom der helt sikkert kan findes enkelte nedslidte arkæologer, dyrlæger og lignende, så tilhører landets akademikere generelt en ganske privilegeret samfundsgruppe. Akademikerne lever længere, har et mere skånsomt arbejdsliv og tjener typisk også mange flere penge.
Alle privilegerede akademikere burde holde sig for gode til mele deres egen kage på bekostning af andre
Så det klæder virkelig ikke denne gruppes fremmeste repræsentanter at råbe højt om såkaldt ’akademikerbashing’ eller på anden måde forsøge at afspore debatten om differentieret tilbagetrækning med pseudoargumenter.
Derfor burde alle privilegerede akademikere holde sig for gode til mele deres egen kage på bekostning af andre. En løsning for de kortest uddannede står IKKE i modsætning til en løsning for de længst uddannede. Tværtimod.
Kommentarer
I Canada har man samme antal år på arbejdsmarkedet. Hvordan de finder ud af start på arbejdsmarkedet ved jeg ikke. Men var det ikke værd at undersøge? Det er jo nok ikke det første job, man som teenager har nogle timer nogle dage efter skoletid. Jeg synes, der ud over den almindelige pensionsalder efter canadiernes model, bør være mulighed for at gå tidligere, pga nedslidning, fysisk eller- og psykisk.
.