Vi bør stoppe med at bruge testene
”Vi bør stoppe med at bruge testene nu og her og undersøge alle nationale tests. Man kan ikke være bekendt at teste børn og sige, at der skal foregå noget vigtigt og så give dem et forkert resultat”
Kritikken går på, at der i testene er en mekanisme, der gør, at spørgsmålene bliver lettere, hvis eleven svarer forkert, mens spørgsmålene modsat bliver sværere, hvis eleven svarer rigtigt.
Det er lavet for at sikre, at eleverne testes på det rette niveau. Men rammer testens sværhedsgrad skævt efter det første spørgsmål, så bliver resultatet misvisende og måler ikke elevens færdigheder korrekt.
”Det var tydeligt, at prøvens resultat er meget startafhængigt. Hvis eleverne svarede forkert i starten, fik de efterfølgende kun små lette spørgsmål og havde ikke mulighed for at arbejde sig op i sværhedsgrad”, siger én af de lærere, Politiken har snakket med.
Eleverne kan få imellem 0 og 100 point, men ifølge rapporten kan en elev på middelniveau - svarende til 50 point - i princippet lige så vel score 16 eller 84 point.
Rapportens konklusioner overrasker langt fra Anders Liltorp, der er folkeskolelærer og hovedstyrelsesmedlem i Lærerforeningen.
”Jeg synes det er glædeligt, at der nu er en undersøgelse, der viser det, vi allerede vidste. Nemlig at de nationale tests er misvisende, som vi har prøvet at fortælle politikerne i årevis”, siger han til Netavisen Pio.
Anders Liltorp mener dog ikke, at man nøjes med at trække testene tilbage indtil fejlene, er rettet. Det er ikke en mulighed, siger han.
Hvis man skulle lave en meningsfuld test, ville den skulle vare otto timer
”Hvis man skulle lave en meningsfuld test, ville den skulle vare otto timer, og det er ikke holdbart. Vi skal af med de tests, som vi lærere har råbt om i årevis, og i stedet benytte de værktøjer i undervisningen, som vi allerede har den dag i dag” siger Anders Liltorp.
De er det eneste værktøj, vi har, der gør det muligt at følge fagligheden
Netavisen Pio har forsøgt at få et svar fra undervisningsminister Merete Riisager om kritikken af de nationale tests, men ministeren er ikke vendt tilbage inden for artiklens deadline.
Undervisningsministeren skriver i et skriftligt svar til politikken:
”Testene måler kun et udsnit af fagligheden, det gør alle tests. De er det eneste værktøj, vi har, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang. Når det er sagt, er jeg åben for at se på, hvordan vi kan gøre de nationale tests bedre og der er sat gang i en evaluering af de nationale tests.”
De nationale tests blev indført i skoleåret 2006-2007 og har været fast inventar siden. Udover læsning benyttes testene ligeledes til at bedømme elevernes færdigheder indenfor matematik og fysik/kemi.