Det er et mantra, vi kommer til at høre igen og igen: At det med at få klimaindsatsen på plads slet ikke er så svært. At der skal handling til nu og her.

Og ja: Klimaet ER en af de største udfordringer vores generation af politikere står over for og opfyldelsen af målsætningen om en reduktion på 70 procent er enestående rigtig. Men lige så rigtigt og vigtig beslutningerne bag klimaloven er, lige så forkert vil det være at hævde, at det ikke er svært at indfri målene.

Det første dilemma: Social retfærdighed

Hvis klimaudfordringen var den eneste politiske udfordring, ville den være svær men mulig at løse. Vi skal bare lukke de forurenende industrier, skrue helt op for de grønne afgifter til os forbrugere, begrænse transporten og så videre.

Forslag, som Alternativet, Frie Grønne og lignende partier vil skrive under på nårsomhelst, fordi klimaet for dem er stort set det eneste, der tæller.

Men uanset hvor vigtig klimapolitikken er, kan den ikke stå alene. Vi er nødt til at tænke på den sociale balance, for hvis ikke vi gør dét vil klimapolitikken blive de velstilledes fest. Dem, der bor i eller omkring de store byer og ikke har længere til arbejde, end en Tesla fint kan klare det. Dem, der dårligt lægger mærke til det, hvis fødevarerne bliver dyrere. Dem, der stadig har råd til at rejse, hvis flybilletterne bliver dyrere.

Vi er nødt til at tænke på den sociale balance

Så nej: Det er på ingen måde overraskende, at tænketanken Cepos foreslår ”lavere selskabsskat, registreringsafgift, topskat og kapitalskatter” – for klimaets skyld, naturligvis. Ligesom det er helt forventeligt, at de borgerlige partier kommer med klimaudspil, der har som grundforudsætning at vi afskaffer generationers socialdemokratisk politik.

Det andet dilemma: Arbejdspladser og velfærd

Det andet dilemma er afvejningen mellem klima, beskæftigelse og vækst. Igen er den nemme løsning bare at prioritere klimaet og glemme erhvervslivet, arbejdspladserne og væksten i samfundsøkonomien, som vi skal bruge til at forbedre vores velfærdssamfund med.

Dem, der tager en gul vest på og marcherer på gaden i Frankrig og stemmer Trump i USA.

Men hvis vi gør det, glemmer vi jo alle dem, der arbejder i produktionsvirksomhederne. Dem, der i forvejen føler sig utrygge ved udviklingen i samfundsøkonomien. Dem, der tager en gul vest på og marcherer på gaden i Frankrig og stemmer Trump i USA.

Dem, der over det meste af Europa ikke længere stemmer socialdemokratisk men på en eller anden variant af en højrenational folkeforfører som lover, at alt vil blive som før.

Det kan aldrig blive socialdemokratisk, ja overhovedet ansvarlig politik at sige til produktionsvirksomheder som Aalborg Portland, at de bare kan flytte eller lukke. Vi er nødt til at kunne forene en ambitiøs klimapolitik uden at lukke vores produktionsarbejdspladser og uden at sætte den vækst over styr, som skal betale for vores velfærd.

Sporene skræmmer

I mange år blev integrationsudfordringerne nedtonet. Der ville faktisk ikke komme ret mange indvandrere til Danmark, og dem der kom ville hurtigt komme i arbejde. Så snart indvandrerne og deres familier mødte det danske mønstersamfund, ville de begynde at leve lige som Hansen, Jensen og Andersen gjorde.

Den charmerende tyrkiske grønthandler blev den ubekymrede storby-overklasses svar, hver gang der blev talt om at integrationen vist ikke bare gik af sig selv. Gerne tilsat en dosis udskamning af dem, der vovede at beskrive de problemer, alle med øjne i hovedet kunne se.

En oplevet uærlighed og manglende evne og vilje til at løse de problemer, almindelige mennesker oplever.

Resultatet er en dybtliggende mistro i befolkningen mod store dele af det politiske system. En oplevet uærlighed og manglende evne og vilje til at løse de problemer, almindelige mennesker oplever.

Det kan vi ikke risikere sker igen. Selv om vi godt kunne lade som om, dilemmaerne i klimapolitikken ikke findes, er vi nødt til at få dem frem i lyset. Vi skal være vanvittigt ambitiøse på klimapolitikken, men også vanvittigt ærlige om at det ikke er nemt at kombinere en radikal klimapolitik med alt det, der gør Danmark til Danmark.