Meningsmålingerne kunne være bedre, forholdet til fagbevægelsen er køligt og regeringssamarbejdet med de gamle ærkefjender i Venstre er måske ikke trængt helt ind i hjertet.

Men hvis man havde sneget sig med til 1. maj på Arbejdermuseet i København, hvor Socialdemokratiet i København holdt deres arrangement, så var det ikke til at mærke på forsamlingen.

Mange har været i gang siden morgenstunden med lokale 1. maj-arrangementer i enten deres partiforening eller lokale fagforening. Og Arbejdermuseet er kun et pitstop inden turen senere på dagen går videre til Fælledparken.

En festdag

Det er fyldt helt op i museets gamle, men nyligt restaurerede, og flotte festsal. Omkring 300 mennesker har betalt de 25 kroner i entré, da statsministeren går på talerstolen klokken lidt over 9.

Her er den gode stemning intakt

Her er den gode stemning intakt. Og det er jo også svært at være sur og trist, når solen skinner, der er fadøl i hanen og man møder sine gamle venner og bekendte.

Det kan godt være at kalenderen siger noget andet, men for mange socialdemokrater starter foråret først rigtigt den 1. maj.

1. maj kaldes en kampdag, men det er på mange måder også en festdag, hvor parti og bevægelse fejrer sig selv og sine sejre. Både dem der har været og dem som kommer.

Og det kan godt være, at tingene ser svært ud lige nu.

Lizette Risgaard og situationen i FH er naturligvis noget som optager mange. Og det er også det første, som Mette Frederiksen forholder sig til hendes 1. maj-tale.

"Jeg ved godt, det her er en svær dag for den danske fagbevægelse. Den bevægelse jeg selv er rundet af. Politisk, socialt og kulturelt."

Jeg kommenterer principielt ikke på personsager i andre organisationer

"Jeg kommenterer principielt ikke på personsager i andre organisationer eller virksomheder. Men det er tydeligt, at vi som samfund fortsat har et stort arbejde foran os. Vi er ikke kommet langt nok endnu," lyder det fra Mette Frederiksen, der undervejs i sin tale også kommer ind på netop det anstrengte forhold til fagbevægelsen.

"Nogle husker måske, at Anker Jørgensen som statsminister blev kaldt en lille lort? Og da jeg, særligt i høje hæle, er noget højere end Anker, var jeg nervøs for, hvad jeg kunne blive kaldt," siger hun - og salen griner som forventet.

Mette Frederiksen slipper godt fra det, som må betegnes som en svær tale. Og salen kvitterer for den med en lang klapsalve. Andet havde nok også været opsigtsvækkende.

Når man lægger ud med statsministeren og partiformanden, så er det bare svært for de efterfølgende talere rigtigt at shine.

Det lykkedes heller ikke helt for socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, folketingsmedlem Mette Reissmann, regionsrådsformand Lars Gaardhøj eller Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen at få salen helt så meget med som Mette Frederiksen.

Bedst fra det slipper formanden for partiets ungdomsorganisation, DSU, Katrine Evelyn Jensen.

Hun berører i sin tale især de over 40.000 unge, som lige nu står uden uddannelse eller arbejde. Det der fremover skal omtales som "potentialegruppen".

Hun får også pæne klapsalver fra salen, men det hjælper selvfølgelig, at hun har et stort heppekor af sine egne DSU'ere med.

med Københavns Post Orkester i spidsen

Klokken lidt i 12 er arrangementet slut, og med Københavns Post Orkester i spidsen bevæger de knap 500 socialdemokrater sig videre ud i foråret for at slutte sig til fagbevægelsen.

Kampdagen - og arbejderbevægelsen - fortsætter.