De i forvejen dårlige meningsmålinger bliver kun værre, hvis man kigger specifikt på småbørnsforældrene. Epinion har for nyligt lavet en måling, der viser, at mens Socialdemokratiet får opbakning fra 20 procent i befolkningen generelt, er det kun 15 procent af forældre med børn under 10 år, der vil sætte kryds ved liste A.

Fem procentpoints forskel mellem børnefamilierne og resten af befolkningen. Svarende til næsten ni mandater i Folketinget. Socialdemokratiet bliver nødt til at tage den manglende opbakning fra landets børnefamilier alvorligt. Både for at vende de sløje målinger her og nu, og også hvis man vil blive ved med at være det parti som flest stoler på, når det kommer til at løse de store samfundsudfordringer.

Kun 14 procent af dem, som Epinion har talt med, har en opfattelse af, at børne- og familieområdet er højt prioriteret i Socialdemokratiet

Men lytter Socialdemokratiet, når børnefamilier siger, at hverdagen er svær at få til at hænge sammen? Eller når både forældre og pædagoger fortæller om de massive udfordringer, der er med at sikre nok voksne på stuerne? Der er brug for nye svar og et langt bedre blik for, hvordan hverdagen ser ud i børnehøjde.

Overhalet af SF og De Konservative

Det ligger dybt i Socialdemokratiets selvforståelse at være et parti for børnefamilier. Et parti, som har bakket op om balancen mellem arbejds- og familieliv. Og som altid har arbejdet for at sikre gode dagtilbud, hvor man med ro i maven kan aflevere sit barn om morgenen.

Desværre er det ikke helt sådan, mange vælgere ser på det. Kun 14 procent af dem, som Epinion har talt med, har en opfattelse af, at børne- og familieområdet er højt prioriteret i Socialdemokratiet. Det samme gør sig gældende for 38 procent, når det kommer til SF. Til gengæld har hele 23 procent en opfattelse af, at forholdene for børn og familier ikke er højt prioriterede hos Socialdemokratiet, mens det kun gælder otte procent for SF’s vedkommende.

Ser man på samme måling, er det tydeligt, at Socialdemokratiets manglende fokus på børn og familier går ud over partiets opbakning.

Forældre burde have ret til og mulighed for at passe deres børn, når de er syge

Ikke overraskende står SF stærkere blandt børnefamilierne end befolkningen generelt, men det samme gør sig faktisk også gældende for De Konservative.

Fælles for disse to partier, der begge vinder 30-40% ekstra i vælgergruppen af småbørnsforældre – de udgør 1,1 million vælgere – er, at de har fremtrædende politikere, som småbørnsforældre kan identificere sig med, og som kommunikerer om børne- og familiepolitik. Også med andre budskaber end at man skal hente sine børn så sent som muligt.

Man kunne kalde det en Mark & Abildgaard-effekt (Jacob Mark, tidligere børneordfører for SF, og Mette Abildgaard, familieordfører for De Konservative, red.).  

Mød forældrene, hvor de er

Hvad skal der så til for igen at blive et parti, som børnefamilierne vælger til i stedet for fra?

For det første bliver man nødt til at anerkende den virkelighed, som langt de fleste forældre står i. En presset hverdag, hvor der er mere brug for en hjælpende hånd end løftede pegefingre.

Et godt sted at starte kunne være at udvide muligheden for at tage barns sygedag. Forældre burde have ret til og mulighed for at passe deres børn, når de er syge – både for deres egen skyld og også for at undgå yderligere smitte og sygefravær i daginstitutionen. Stigende pensionsalder giver færre og færre bedsteforældre mulighed for at hjælpe til ved sygdom. I vores naboland kan ”omsorgspersoner” tage barns sygedage. Dette kunne være en løsning, så belastningen ikke kun rammer arbejdsgivere til forældrene.

For det andet er der brug for langt mere offensive svar på, hvordan den massive pædagogmangel bliver vendt. Den største kilde til utryghed i mange børnefamiliers hverdag er, når man ikke ved, hvilke ansigter der møder en i daginstitutionen, eller den pædagog, barnet kender, pludselig stopper.

Vi vil gerne sende en kærlig opfordring til vores partifæller på Christiansborg om at komme ind i kampen for – og om – børnefamilierne

Minimumsnormeringer og lønløft er helt nødvendige og rigtige skridt, som vi socialdemokrater kan være stolte af. Men det er ikke målet – det er midler til at nå målet. Og når vi laver fokusforflytning mellem mål og midler, kan forældrene ikke mærke, hvad det er vi som parti vil. Minimumsnormeringer er jo ikke en politisk sejr, det er en ”patientgaranti” til forældrene, fordi vi ikke føler, at vi kan stole på, at systemet er godt nok.

Mere end løn og normeringer

Det er bare ikke gjort med det. Det skal være langt mere attraktivt at arbejde i vores vuggestuer og børnehaver, hvis vi vil give vores børn en mere tryg hverdag. Og det handler både om løn, arbejdsforhold og også byplanlægning. For en udlært pædagog skal være mere end almindeligt godt gift for at få råd til en familiebolig i vores store byer.

Og det er os, og vores børn, der har brug for dem, ikke dem der har brug for os.  

Et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, finder man eksempelvis i Køge, hvor man har lavet forsøg, med betalt forberedelsestid til pædagogerne i 18 af kommunens daginstitutioner. Op til to timer om ugen, hvor pædagogerne kan planlægge og forberede deres arbejde med børnene, hvilket både løfter kvaliteten og giver flere lyst til at gå op i tid. Dermed er ikke alle problemer løst, men det kunne være et sted at starte for at fastholde og tiltrække flere til pædagogfaget.

Vi vil gerne sende en kærlig opfordring til vores partifæller på Christiansborg om at komme ind i kampen for – og om – børnefamilierne. Ellers risikerer vi ikke bare at sige permanent farvel til en stor og vigtig vælgergruppe, men også at svigte vores eget ansvar for at fremtidssikre velfærdssamfundet.

Vi bliver nødt til at gøre det lidt bedre.