Afvist til session: Diagnoser bør ikke spænde ben for værnepligt

Det er ikke rimeligt, at unge med visse diagnoser ikke kan få en karriere i Forsvaret. Det skriver ung socialdemokrat, som selv har ADD og er blevet kasseret.
Foto: Forsvarsgalleriet/Line Fjordside
Værnepligtige
For nyligt fik vi at vide, at 57 procent af unge bliver kasseret til Forsvarets Dag.

Det er et problem når vi lever i en verden, hvor sikkerheden i verdenssamfundet bliver mere og mere usikker. Det høje tal skyldes blandt andet en stigning blandt de unge af diagnoser som ADHD, angst og depression.

Jeg har selv ADD, og vil gerne have en karriere i Forsvaret.

For nylig var jeg til forsvarets dag, hvor jeg bestod alle mine test, men til sidst blev jeg kasseret, fordi jeg fortalte, at jeg har ADD.

Det er et problem, at fordi jeg skiller mig ud på et punkt, kan jeg ikke få de samme muligheder som andre.

Inspiration fra erhvervslivet

Det kunne være at Forsvaret skal til at kigge på virksomheder, som har folk med diagnoser ansat til nogle specialopgaver, det kunne eksempelvis være sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

Der bruger man eksempelvis autister til at kigge på, hvad folk har i kufferten, fordi de er gode til at lægge mærke til mange ting som ”almindelige” mennesker ikke lægger mærke til.

Folk med ADHD er eksempelvis gode til at komme med idéer og løsninger på nogle opgaver, og den kompetence kan forsvaret bruge.

En ny chance

Jeg tænker også, at man kan bruge Forsvaret til at danne unge fra potentialegruppen. I forsvaret kan de få en ny chance, og de bliver mødt med et nyt billede.

Og hvis mange fra den gruppe tager imod chancen, kan de blive en ressource for samfundet og være til gavn for dem selv og for samfundet.

Det kan også være, at de unge fra gruppen finder ud af, at de ikke skal i Forsvaret men, at de måske skal være SOSU, fordi de godt kan lide at kigge på folks helbred.

Bidrager til ens karakter

Forsvaret kan bruges som inspiration til andre uddannelser fordi man finder ud af, at der er ting, man er god til.

Udover uddannelse kan forsvaret bidrage til, at man få et socialt fællesskab, og når man deltager i fællesskaber, trives man bedre.

Og når man trives godt, får man selvtillid og det gør, at man præsterer bedre og bliver en stærk karakter.

Rasmus Haagensen er afdelingsformand i DSU Kalundborg, som er en lokalafdeling i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).


Flere artikler om emnet

Kommentarer

57 % er godt nok et stort frafald, hvor mange af dem er curlingbørn ?

Alle med falske diagnoser såsom "ADD" er curlingbørn, men "vi" voksne bærer også en stor del af ansvaret for dette overdiagnosticerede medlidenhedssamfund. Jeg er enig i at alle, måske endda især unge med såkaldte diagnoser som "ADD" og "ADHD", bør forpligtes til at aftjene værnepligt, medmindre at en læge i Forsvaret decideret finder det lægefagligt uforsvarligt ud fra en konkret og individuel vurdering.

I øvrigt mener jeg, at alle de syriske og somaliske kvinder, som ønsker dansk indfødsret, som en betingelse forud for grundlovsceremonien, bør skulle aftjene værnepligt. For de vandrere, som kommer og forlanger såkaldt statsborgerskab her i landet, skal indfødsretten nemlig ikke kun være privilegier, som de hævde. Det skal selvfølgelig også være sluttet til pligter over for det danske samfund.

Derfor undrer det mig meget, hvis der mangler hænder i Forsvaret, når Folketinget naturaliserer over 6.000 fremmede hvert år. Der må oprettes en Fremmedlegion, hvor disse skal gøre tjeneste forud for, at de kan tilbydes vores indfødsret.

Det er en DIAGNOSE at ville krig.

Annonce

Annonce