Annonce

Gul telefonsælger til HK-formand: ”Jeg har meget stor respekt for jeres arbejde”

Formand for HK Privat Sydjylland, Dan Kirkel, blev for nyligt ringet op af en telefonsælger fra ASE. Det kom der en hyggelig omend lidt akavet samtale ud af
Foto: HK Privat Sydjylland
Dan Kirkel, formand HK Privat Sydjylland
Formand for HK Privat Sydjylland, Dan Kirkel, oplever som så mange andre at blive ringet op af telefonsælgere fra tværfaglige, også kaldet gule, fagforeninger fra tid til anden.

Det skete igen for nyligt, da en sælger fra den tværfaglige a-kasse ASE ringede.

Det har Dan Kirkel skrevet et opslag om på Facebook.

Her fortæller Kirkel, at han fik en fin snak med sælgeren uden dog at afsløre sin egen stilling. HK-formanden fortæller også at sælgeren ikke forsøgte at binde ham en løgn på ærmet.

Men han bad hende dog om lige at google hans navn engang og derefter udspillede sig følgende ordveksling, ifølge Dan Kirkel:

ASE: ”Guuuud, du er jo fagforeningsformand!”

Mig: ”Ja, det er jeg, og derfor undrer det mig, at I bliver ved med at ringe til mig. Mit job er at bevare den danske model og derfor bekæmpe forretninger som jeres”

ASE: ”Ja, det ved jeg. Jeg har meget stor respekt for jeres arbejde”

Mig: ”Tak. Jeg kan desværre ikke sige i lige måde, selvom jeg godt ved, at du bare gør, hvad du er ansat til. Jeg vil ønske dig en rigtig god dag men håbe, at du ikke lykkes ret godt med dit arbejde.”

placeholder

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet