Særligt én video på de sociale medier ryster den socialdemokratiske top
En videooptagelse af israelske bosættere, som stopper og ødelægger humanitær hjælp på vej til Gaza, får S-toppen helt op i det røde felt: “Usselt og menneskefjendsk”
Foto: Barak Ravid/AxiosFoto fra video, der viser israelske bosættere stoppe og ødelægge lastvogn-transport med humanitær hjælp til de civile i Gaza
En videooptagelse, der viser israelske bosættere stoppe og ødelægge humanitær hjælp på vej fra den palæstinensiske Vestbredden mod Gaza-striben, har fået den socialdemokratiske top helt op i det røde felt:
blandt de mest usympatisk nederdrægtige aktionsformer, man kan komme på
“Usselt og menneskefjendsk. Bosættere på Vestbredden angreb nødhjælpslastbiler ved checkpoint. Politisk motiveret destruktion af nødhjælp til udsatte civile må virkelig være blandt de mest usympatisk nederdrægtige aktionsformer, man kan komme på.”
Sådan skriver Socialdemokratiets udenrigsordfører, Jesper Petersen, på det sociale medie X.
Jesper Petersen linker i sit opslag til en videooptagelse fra et checkpoint ved den palæstinensiske by, Tarqumiya, i den sydlige del af Vestbredden.
Optagelsen viser unge israelske bosættere stoppe - og ødelægge - en humanitær lastvogn-transport på vej med humanitær hjælp til de civile i Gaza.
Her ses foto fra videoen, som Jesper Petersen (S) har lagt op på sin X-profil - Video og foto: Barak Ravid
“Præcis. Også for Israel rigtig rigtig skidt. Hvad bosættelsesbevægelsen jo i det hele taget er for Israel selv og for vejen frem mod fred og to-statsløsning.”
Jesper Petersens opslag får bred tilslutning fra den socialdemokratiske folketingsgruppe. Blandt andet liker folketingsmedlemmerne Thomas Skriver Jensen, Rasmus Stoklund, Jens Joel og Thomas Monberg opslaget.
Også statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver, Peter Strauss Jørgensen, liker. Det samme gør eksempelvis Lars Gaardhøj, der er socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
I debattråden skriver samme Lars Gaardhøj:
“Det er en modbydelig adfærd. Så ondskabsfuldt. Øv.”
Jesper Petersen: Vi skal sætte lys på de ekstreme bosættere
Jesper Petersen siger uddybende til Netavisen Pio, at der skal sættes lys på den usle opførsel, som ekstreme bosættere udviser:
Vi skal sætte lys på, hvor usselt de ekstreme bosættere opfører sig
“Der er jo en helt forfærdelig humanitær situation i Gaza. I lang tid har der været behov for mere nødhjælp og for bedre adgang til at kunne distribuere nødhjælpen effektivt. Jeg synes, det har været så frustrerende at se billeder af lastbiler, der holder i kø og som ikke kan komme ind i Gaza."
"Og nu ser vi så simpelthen - at bosættere som politisk aktionsform - plyndrer og ødelægger en lastbil med nødhjælp til nogle mennesker i ekstrem nød. Vi skal sætte lys på, hvor usselt de ekstreme bosættere opfører sig.”
Bosætterbevægelsen udgør et kæmpe problem
Jesper Petersen understreger, at bosætterbevægelsen og udbredelsen af bosættelserne udgør et kæmpe problem for at opnå en stabil og varig fred i Israel og Palæstina:
"Bosætterbevægelsen og udbredelsen af bosættelserne udgør et kæmpe problem for det at opnå en stabil og varig, fredelig situation med to stater og et fornuftigt territorium til palæstinenserne."
"Jeg har ved selvsyn set, hvordan man rykker en forpost ud, hvor der er nogle palæstinensiske hyrdefamilier. Hvordan man chikanerer og angriber dem for at få dem til at fjerne sig, så man kan påberåbe sig, at også det område skal være israelsk. At mennesker som dem har så stor indflydelse - helt ind i regeringen og beskyttes af regeringen - det er et af de store politiske problemer for at opnå en rimelig og stabil, fredelig situation."
Glæder sig over EU-sanktioner
Jesper Petersen glæder sig over, at der på EU-plan er indført sanktioner mod de ekstreme bosættere:
er et opgør med den konstante udvidelse af bosættelserne et nøglepunkt
"Heldigvis er der en enighed på EU-plan om at tage afstand fra bosættelserne og også om at indføre sanktioner mod de her mere ekstremistiske dele af bosætterbevægelsen. For at opnå en stabil og varig fred er et opgør med den konstante udvidelse af bosættelserne et nøglepunkt."
Enig, helt uacceptabelt…uanset om det er bosættere eller Hamas-tilhængere der røver lastbilerne …..husk at sandheden har hårde vilkår i en krigssituation.
Jeg har heldigvis heller ikke set en eneste, der forsvarer tosserne, trivialiserer eller whatabouter omkring det - i hvert fald ikke i danske debatter.
Stand våbeneksporten til Israel og isoler højrefløjen, så Netanyahu mister sit fodfæste. Når Vesten kan se så tydeligt, at radikaliseringen er nået til regeringsgangene, må sanktionere dem tilbage i acceptabelt spænd for hvad der er normalt.
Bosættelser er betegnelsen for jødiske byer og landsbyer, som er grundlagt på besat palæstinensisk territorium. De fleste bosættelser er oprettet med et idealistisk fokus - det kan være zionistisk, det kan være religiøst - men uanset motivet i troen på, at Vestbredden er et landområde, der tilhører jøderne.
Bosættelser. - Bosættelser er betegnelsen for jødiske byer og landsbyer, som er grundlagt på besat palæstinensisk territorium. - Ifølge FN voksede antallet af israelske bosættere på den besatte Vestbred, inklusiv Østjerusalem, fra 520.000 til 700.000 personer mellem 2012-2022.
Gaza-striben er der placeret 18 bosættelser med i alt 6000 indbyggere. I det besatte Østjerusalem bor der mindst 200.000 bosættere. Bosættelserne er forbundet med hinanden og med Jerusalem via et net af motorveje som er forbeholdt israelske statsborgere.
Ordet ’bosættelse’ bruges som betegnelse for byer og lokalsamfund på Vestbredden, opført af Israel til at huse primært civile, jødiske israelere.
I Israel skelnes mellem bosættelser, som er godkendte af staten, og udposter, som er etableret uden statens godkendelse, og derfor anses som ulovlige ifølge israelsk lov.
Set med størstedelen af det internationale samfunds øjne er der ingen juridisk forskel. Alle israelske bosættelser er i strid med international lov, idet artikel 49 i Genève-konventionen slår fast: ‘Besættelsesmagten må ikke deportere eller overføre dele af sin egen civilbefolkning til det område, det indtager.”
Selvom USA og EU i årevis har presset på for at få Israel til at stoppe med at udbygge bosættelserne, er den årlige vækst i byggeriet i disse områder mere end dobbelt så stor som i resten af Israel. Israel begrunder ekspansionen i bosættelserne med behovet for sikkerhed og argumenterer for, at de kun bygger i de områder, der vil være en del af Staten Israel uanset udfaldet af endelige fredsforhandlinger med palæstinenserne.
For israelere er der flere årsager til at flytte ud i bosættelserne. Nogle af religiøse eller politiske årsager, fordi de mener området tilhører Israel, men størstedelen af praktiske eller økonomiske årsager, da husleje og faste udgifter er væsentligt lavere end i andre israelske byer.
For palæstinenserne er bosættelserne særligt problematiske, fordi de fleste ligger på privatejet palæstinensisk jord eller områder, der tidligere tilhørte palæstinensiske landsbyer. Og mens bosættelserne har mulighed for at dyrke jorden, udnytte jordens råstoffer og etablere fabrikker og virksomheder, er 60 procent af Vestbredden utilgængelig for palæstinensere, der ønsker at gøre det samme. Derudover oplever palæstinenserne i stigende grad angreb fra ekstreme højreradikale grupper fra bosættelserne.
Men hvem er bosætterne?
MIDTLANDET er den sidste nation på listen og traditionelt en af de vigtigste nationer rent politisk. Når vi tænker på amerikanerne som gæstfrie og praktiske folk, udspringer det i høj grad af midtlændernes kultur.
Kolonien Pennsylvania blev grundlagt af en vidunderlig idealist fra London ved navn William Penn, som var så heldig, at den engelske konge skyldte hans familie en masse penge. Han tilhørte kvækerne, et religiøst samfund, som mente, at Guds lys skinnede stærkt i alle mennesker. Deres uortodokse teologi var ugleset i England.
“Kvækerne var flygtet fra forfølgelse i England, og når andre afviste nye immigranter, tog kvækerne imod dem med åbne arme. I modsætning til puritanerne mente kvækerne, at mennesket grundlæggende er godt. Derfor var folk velkomne, også fra andre religioner, og der ankom en masse folk, som var på flugt fra religiøs forfølgelse i især Tyskland. Det her var folk, som havde den erfaring, at intet godt kommer fra tyranniske herskere.”
Kvækerne skabte en nation, der strakte sig gennem Pennsylvania og gennem dele af stater som Illinois og Iowa. Midtlænderne var ikke bare tolerante, de var pacifister, og datidens rejsende beskrev nydelige, velholdte gårde, hvor kontinentets dygtigste landmænd – ofte af tysk afstamning – passede sig selv og deres lokalsamfund.
I september er det 350 år siden, de første jødiske indvandrere kom til Amerika. De var en gruppe flygtninge fra Brasilien om bord på en lille fransk fregat, der lagde til i New Amsterdam (det nuværende New York). Siden dengang er de amerikanske jøder vokset til en befolkningsgruppe på over fem millioner.
Jøderne kom til Amerika på flugt fra overgreb og forfølgelser og for at opnå religiøs frihed og bedre økonomiske muligheder. I efterkrigstiden var de amerikanske jøder den største gruppe jøder i verden, og det er først for nylig, at stor-New York har måttet afgive titlen som verdens største jødiske by til Tel Aviv.
Jonathan D. Sarna, der er professor i amerikansk jødisk historie ved Brandeis University i Massachusetts, fortæller sagligt og detaljeret om de amerikanske jøders historie i bogen »American Judaism: A History«.
Bogens gennemgående temaer er assimilation og kontinuitet. De amerikanske jøder er ikke, som jøder mange andre steder, blevet forfulgt og har kun i nogen grad oplevet diskrimination. Til gengæld har de skullet forholde sig til de frie markedskræfter, religiøs pluralisme, demokrati og frihedsidealer. De har bestandig måttet forholde sig til spørgsmålet om, hvordan de levede som amerikanere, og har samtidig fastholdt deres jødiske identitet.
De tre store jødiske trosretninger i det amerikanske samfund, reformjødedommen, de ortodokse og de konservative, afspejler forskellige måder at besvare dette spørgsmål på.
I moderne tid har amerikanske jøder især samlet sig om holocaust og staten Israel, to temaer, som Sarna kalder »tveæggede tvillinger«. Massevis af jøder, der prøvede at undslippe nazisternes forfølgelser ved at immigrere til USA, blev nægtet indrejse pga. meget stramme immigrationslove. Kun 200.000 jødiske flygtninge kom til USA i årene 1933-1945. De få, der blev lukket ind i USA, kunne takke amerikanske venner, slægtninge og tilhængeres arbejde for det.
»Ironisk nok kunne de amerikanske jøder og Amerika i almindelighed høste frugterne af denne flygtningeindvandring i mange år derefter«, skriver Sarna. »Et uforholdsmæssigt stort antal af Amerikas bedste videnskabsmænd, sociologer, humanister og kunstnere, såvel som mange af dets fremmeste rabbinere og jødiske lærde, var folk, der blev reddet fra nazisternes ovne.«
I 1945 var der godt 50 stater i USA med hver sit kulturelle og religiøse islæt!
Alligevel:
Oprettelsen af staten Israel skete i 1948 i efterdønningerne fra Holocaust, hvor store flygtningestrømme satte kursen mod Israel. Men det var ikke alene Holocaust, der var årsagen til statens fødsel. Tanken om et jødisk hjemland opstod allerede i slutningen af det 19. århundrede som en konsekvens af antisemitismen, og snart begyndte jøder fra hele Europa at emigrere til Palæstina. Israel har siden oprettelsen været præget af krige og konflikter med de arabiske naboer, som fra begyndelsen var modstandere af en jødisk stat.
50 stater og alligevel var der ikke plads til en jødisk amerikaniseret stat!
Verden venter på en klog beslutning!
Alt imens fortsætter bosættelserne :
Af de 2,2 millioner indbyggere på Krim- halvøen i dag er næsten 1,5 million russe- re, 350.000 ukrainere, som fortrinsvis be- tragter russisk som deres modersmål, og 290.000-300.000 krimtatarer, af hvilke en betydelig del også orienterer sig mod Rus- land, som folkeafstemningen viste.
Mette Frederiksen: Israel har krav på at forsvare sin stat!
Ukraine har ret til at forsvare sit land!
USAs historie viser at vi har lang vej igen!
Mere konkret mener Colin Woodard, at Trumps politiske succes i 2016 havde en forholdsvis enkel forklaring, hvis man ser på kortet over USA’s kulturnationer. Atypisk for en republikaner talte Trump direkte til fællesskabet, han gav løfter om fælles løsninger til gavn for almenvellet og den almindelige amerikaner. Han ville sikre fabriksarbejdspladser, hvor de var forsvundet. Han ville erstatte Obamacare med et endnu bedre fælles sundhedssystem. Han ville bygge veje og broer for milliarder af dollars. Det sikrede ham stemmer i de to regioner, der går allermest op i fællesskaber: Midtlandet og Yankee-regionen – uden dem havde han ikke vundet.
Tænk hvis man i 1948 havde afgivet amerikanske områder i Midtlandet og Yankee-regionen til jødiske bosættere!
En Sønderjyllandløsning der har vist sig fredelig i 100 år!
To sprog, to folkefærd, to kulturer, men en fælles protestantisme!
Hvorfor er det så vigtigt at have fokus på sin skam og forsøge at finde frem til, hvad den handler om?
»Fordi skammen er der, uanset hvad. Også selv om vi ikke vil være ved den. Det er som at gå rundt med en hundelort under sålen, den lugter, og man laver aftryk og prøver på at dække over det, men det stinker bare mere og mere. Hvis ikke vi lærer at leve med skammen, hvis ikke vi som minimum vil anerkende skammens eksistens, så ender den med at styre os. Så kommer den til udtryk som psykisk mistrivsel eller ukontrollerbar vrede«.
Og du oplever ikke, at vi vil anerkende skammens eksistens?
»Nej. Vi prøver hele tiden at pakke skammen væk. Vi siger: »Nej, det skal du da ikke skamme dig over«, når nogen begynder at tale om, at de skammer sig. Men hvad skal man bruge det til, når det er det, man gør?«.
Skamfuldt at skamme sig
De seneste år er begrebet skam dog begyndt at dukke op i vores fælles samtale. Den norske ungdomsserie ’Skam’ behandlede skamfølelsen fra flere vinkler, og begreber som kropsskam og klimaskam har vundet indpas i hverdagssproget
På universiteter rundt om i verden, inclusive Københavns universitet har endnu en skam manifesteret sig…
Manifestet bliver sat i ord hver dag. Tydeligere og klarere end nogensinde…
De unges mistrivsel manifesterer sig i plakater og blokader som i 1968…
Hvor det ender kender kun damptrykmåleeren og historien…
Utilstrækkelig. Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge! Skamfulde forsøger de nu at redde sig selv og en hel verden!
Den barmhjertige samaritan er en by i Rusland!
De unge ved blot bedre!
Det starter alt sammen hos den enkelte!
Hvis man vil skammen og mistrivslen til livs!
68'ere var deltagere i ungdomsoprøret i Vesteuropa og USA fra midten af 1960'erne til midten af 1970'erne. De var erklærede modstandere af det borgerlige kapitalistiske samfunds imperialisme, racisme, forurening, faste kønsroller, seksualmoral, autoritetstro.
Kommentarer
Det er en uacceptabel opførsel og burde straffes.
Enig, helt uacceptabelt…uanset om det er bosættere eller Hamas-tilhængere der røver lastbilerne …..husk at sandheden har hårde vilkår i en krigssituation.
Hvem skulle straffe dem, den iSRAELSKE REGERING????? Vær dog lidt realistisk.
Jeg har heldigvis heller ikke set en eneste, der forsvarer tosserne, trivialiserer eller whatabouter omkring det - i hvert fald ikke i danske debatter.
Resten af verden vil fordømme vesten i at tillade det sker. Vi skyder os selv i foden.
Selv fordømmer jeg resten af verden for at lade det ske. Så kan de lære det.
Stand våbeneksporten til Israel og isoler højrefløjen, så Netanyahu mister sit fodfæste. Når Vesten kan se så tydeligt, at radikaliseringen er nået til regeringsgangene, må sanktionere dem tilbage i acceptabelt spænd for hvad der er normalt.
Hvepsereden.
Bosættelser er betegnelsen for jødiske byer og landsbyer, som er grundlagt på besat palæstinensisk territorium. De fleste bosættelser er oprettet med et idealistisk fokus - det kan være zionistisk, det kan være religiøst - men uanset motivet i troen på, at Vestbredden er et landområde, der tilhører jøderne.
Bosættelser. - Bosættelser er betegnelsen for jødiske byer og landsbyer, som er grundlagt på besat palæstinensisk territorium. - Ifølge FN voksede antallet af israelske bosættere på den besatte Vestbred, inklusiv Østjerusalem, fra 520.000 til 700.000 personer mellem 2012-2022.
Gaza-striben er der placeret 18 bosættelser med i alt 6000 indbyggere. I det besatte Østjerusalem bor der mindst 200.000 bosættere. Bosættelserne er forbundet med hinanden og med Jerusalem via et net af motorveje som er forbeholdt israelske statsborgere.
Ordet ’bosættelse’ bruges som betegnelse for byer og lokalsamfund på Vestbredden, opført af Israel til at huse primært civile, jødiske israelere.
I Israel skelnes mellem bosættelser, som er godkendte af staten, og udposter, som er etableret uden statens godkendelse, og derfor anses som ulovlige ifølge israelsk lov.
Set med størstedelen af det internationale samfunds øjne er der ingen juridisk forskel. Alle israelske bosættelser er i strid med international lov, idet artikel 49 i Genève-konventionen slår fast: ‘Besættelsesmagten må ikke deportere eller overføre dele af sin egen civilbefolkning til det område, det indtager.”
Selvom USA og EU i årevis har presset på for at få Israel til at stoppe med at udbygge bosættelserne, er den årlige vækst i byggeriet i disse områder mere end dobbelt så stor som i resten af Israel. Israel begrunder ekspansionen i bosættelserne med behovet for sikkerhed og argumenterer for, at de kun bygger i de områder, der vil være en del af Staten Israel uanset udfaldet af endelige fredsforhandlinger med palæstinenserne.
For israelere er der flere årsager til at flytte ud i bosættelserne. Nogle af religiøse eller politiske årsager, fordi de mener området tilhører Israel, men størstedelen af praktiske eller økonomiske årsager, da husleje og faste udgifter er væsentligt lavere end i andre israelske byer.
For palæstinenserne er bosættelserne særligt problematiske, fordi de fleste ligger på privatejet palæstinensisk jord eller områder, der tidligere tilhørte palæstinensiske landsbyer. Og mens bosættelserne har mulighed for at dyrke jorden, udnytte jordens råstoffer og etablere fabrikker og virksomheder, er 60 procent af Vestbredden utilgængelig for palæstinensere, der ønsker at gøre det samme. Derudover oplever palæstinenserne i stigende grad angreb fra ekstreme højreradikale grupper fra bosættelserne.
Men hvem er bosætterne?
MIDTLANDET er den sidste nation på listen og traditionelt en af de vigtigste nationer rent politisk. Når vi tænker på amerikanerne som gæstfrie og praktiske folk, udspringer det i høj grad af midtlændernes kultur.
Kolonien Pennsylvania blev grundlagt af en vidunderlig idealist fra London ved navn William Penn, som var så heldig, at den engelske konge skyldte hans familie en masse penge. Han tilhørte kvækerne, et religiøst samfund, som mente, at Guds lys skinnede stærkt i alle mennesker. Deres uortodokse teologi var ugleset i England.
“Kvækerne var flygtet fra forfølgelse i England, og når andre afviste nye immigranter, tog kvækerne imod dem med åbne arme. I modsætning til puritanerne mente kvækerne, at mennesket grundlæggende er godt. Derfor var folk velkomne, også fra andre religioner, og der ankom en masse folk, som var på flugt fra religiøs forfølgelse i især Tyskland. Det her var folk, som havde den erfaring, at intet godt kommer fra tyranniske herskere.”
Kvækerne skabte en nation, der strakte sig gennem Pennsylvania og gennem dele af stater som Illinois og Iowa. Midtlænderne var ikke bare tolerante, de var pacifister, og datidens rejsende beskrev nydelige, velholdte gårde, hvor kontinentets dygtigste landmænd – ofte af tysk afstamning – passede sig selv og deres lokalsamfund.
I september er det 350 år siden, de første jødiske indvandrere kom til Amerika. De var en gruppe flygtninge fra Brasilien om bord på en lille fransk fregat, der lagde til i New Amsterdam (det nuværende New York). Siden dengang er de amerikanske jøder vokset til en befolkningsgruppe på over fem millioner.
Jøderne kom til Amerika på flugt fra overgreb og forfølgelser og for at opnå religiøs frihed og bedre økonomiske muligheder. I efterkrigstiden var de amerikanske jøder den største gruppe jøder i verden, og det er først for nylig, at stor-New York har måttet afgive titlen som verdens største jødiske by til Tel Aviv.
Jonathan D. Sarna, der er professor i amerikansk jødisk historie ved Brandeis University i Massachusetts, fortæller sagligt og detaljeret om de amerikanske jøders historie i bogen »American Judaism: A History«.
Bogens gennemgående temaer er assimilation og kontinuitet. De amerikanske jøder er ikke, som jøder mange andre steder, blevet forfulgt og har kun i nogen grad oplevet diskrimination. Til gengæld har de skullet forholde sig til de frie markedskræfter, religiøs pluralisme, demokrati og frihedsidealer. De har bestandig måttet forholde sig til spørgsmålet om, hvordan de levede som amerikanere, og har samtidig fastholdt deres jødiske identitet.
De tre store jødiske trosretninger i det amerikanske samfund, reformjødedommen, de ortodokse og de konservative, afspejler forskellige måder at besvare dette spørgsmål på.
I moderne tid har amerikanske jøder især samlet sig om holocaust og staten Israel, to temaer, som Sarna kalder »tveæggede tvillinger«. Massevis af jøder, der prøvede at undslippe nazisternes forfølgelser ved at immigrere til USA, blev nægtet indrejse pga. meget stramme immigrationslove. Kun 200.000 jødiske flygtninge kom til USA i årene 1933-1945. De få, der blev lukket ind i USA, kunne takke amerikanske venner, slægtninge og tilhængeres arbejde for det.
»Ironisk nok kunne de amerikanske jøder og Amerika i almindelighed høste frugterne af denne flygtningeindvandring i mange år derefter«, skriver Sarna. »Et uforholdsmæssigt stort antal af Amerikas bedste videnskabsmænd, sociologer, humanister og kunstnere, såvel som mange af dets fremmeste rabbinere og jødiske lærde, var folk, der blev reddet fra nazisternes ovne.«
I 1945 var der godt 50 stater i USA med hver sit kulturelle og religiøse islæt!
Alligevel:
Oprettelsen af staten Israel skete i 1948 i efterdønningerne fra Holocaust, hvor store flygtningestrømme satte kursen mod Israel. Men det var ikke alene Holocaust, der var årsagen til statens fødsel. Tanken om et jødisk hjemland opstod allerede i slutningen af det 19. århundrede som en konsekvens af antisemitismen, og snart begyndte jøder fra hele Europa at emigrere til Palæstina. Israel har siden oprettelsen været præget af krige og konflikter med de arabiske naboer, som fra begyndelsen var modstandere af en jødisk stat.
50 stater og alligevel var der ikke plads til en jødisk amerikaniseret stat!
Verden venter på en klog beslutning!
Alt imens fortsætter bosættelserne :
Af de 2,2 millioner indbyggere på Krim- halvøen i dag er næsten 1,5 million russe- re, 350.000 ukrainere, som fortrinsvis be- tragter russisk som deres modersmål, og 290.000-300.000 krimtatarer, af hvilke en betydelig del også orienterer sig mod Rus- land, som folkeafstemningen viste.
Mette Frederiksen: Israel har krav på at forsvare sin stat!
Ukraine har ret til at forsvare sit land!
USAs historie viser at vi har lang vej igen!
Mere konkret mener Colin Woodard, at Trumps politiske succes i 2016 havde en forholdsvis enkel forklaring, hvis man ser på kortet over USA’s kulturnationer. Atypisk for en republikaner talte Trump direkte til fællesskabet, han gav løfter om fælles løsninger til gavn for almenvellet og den almindelige amerikaner. Han ville sikre fabriksarbejdspladser, hvor de var forsvundet. Han ville erstatte Obamacare med et endnu bedre fælles sundhedssystem. Han ville bygge veje og broer for milliarder af dollars. Det sikrede ham stemmer i de to regioner, der går allermest op i fællesskaber: Midtlandet og Yankee-regionen – uden dem havde han ikke vundet.
Tænk hvis man i 1948 havde afgivet amerikanske områder i Midtlandet og Yankee-regionen til jødiske bosættere!
En Sønderjyllandløsning der har vist sig fredelig i 100 år!
To sprog, to folkefærd, to kulturer, men en fælles protestantisme!
Historien om den barmhjertige samaritan!
Hvorfor er det så vigtigt at have fokus på sin skam og forsøge at finde frem til, hvad den handler om?
»Fordi skammen er der, uanset hvad. Også selv om vi ikke vil være ved den. Det er som at gå rundt med en hundelort under sålen, den lugter, og man laver aftryk og prøver på at dække over det, men det stinker bare mere og mere. Hvis ikke vi lærer at leve med skammen, hvis ikke vi som minimum vil anerkende skammens eksistens, så ender den med at styre os. Så kommer den til udtryk som psykisk mistrivsel eller ukontrollerbar vrede«.
Og du oplever ikke, at vi vil anerkende skammens eksistens?
»Nej. Vi prøver hele tiden at pakke skammen væk. Vi siger: »Nej, det skal du da ikke skamme dig over«, når nogen begynder at tale om, at de skammer sig. Men hvad skal man bruge det til, når det er det, man gør?«.
Skamfuldt at skamme sig
De seneste år er begrebet skam dog begyndt at dukke op i vores fælles samtale. Den norske ungdomsserie ’Skam’ behandlede skamfølelsen fra flere vinkler, og begreber som kropsskam og klimaskam har vundet indpas i hverdagssproget
På universiteter rundt om i verden, inclusive Københavns universitet har endnu en skam manifesteret sig…
Manifestet bliver sat i ord hver dag. Tydeligere og klarere end nogensinde…
De unges mistrivsel manifesterer sig i plakater og blokader som i 1968…
Hvor det ender kender kun damptrykmåleeren og historien…
Utilstrækkelig. Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge! Skamfulde forsøger de nu at redde sig selv og en hel verden!
Den barmhjertige samaritan er en by i Rusland!
De unge ved blot bedre!
Det starter alt sammen hos den enkelte!
Hvis man vil skammen og mistrivslen til livs!
68'ere var deltagere i ungdomsoprøret i Vesteuropa og USA fra midten af 1960'erne til midten af 1970'erne. De var erklærede modstandere af det borgerlige kapitalistiske samfunds imperialisme, racisme, forurening, faste kønsroller, seksualmoral, autoritetstro.
Nye plakater tegner sig allerede i horisonten!
Prikken over i’et er åbenbart allerede sat…
Palestine humanitarian aid!
Eller: den barmhjertige samaritan…
Protestantismen…