Men når det går godt i økonomien er generel mangel på arbejdskraft både helt naturligt og i øvrigt en fordel for lønmodtagerne.

At vi i disse år oplever knaphed på arbejdskraft er resultatet af et stærkt erhvervsliv og en succesfuld krisepolitik gennem corona- og energikriserne.

Vi skal løse de rigtige udfordringer

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er udfordringer. Vi har brug for flere faglærte, hvis den grønne omstilling skal blive til virkelighed og eksempelvis flere social- og sundhedsuddannede, hvis alle skal have ordentlig ældrepleje i fremtiden.

Den slags udfordringer kræver blandt andet målrettede indsatser for uddannelse og efteruddannelse.

Sporskifte på 110% dagpenge senere i livet, elevløn under uddannelse, en massiv investering i erhvervsuddannelserne og et lønløft til nogle af de offentligt ansatte, vi mangler allermest.

Disse tiltag er langt mere målrettede, når vi skal løse flaskehalsproblemerne - den konkrete mangel på arbejdskraft.

Alligevel er erhvervslivets ønsker oftest skattelettelser, lavere overførselsindkomster, lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft og andet, der er langt mindre målrettet i forhold til at løse de specifikke problemer.

Det er sådan set logisk nok, eftersom de har en politisk interesse i et større udbud af arbejdskraft. Det kan holde lønnen nede og give virksomhederne flere ansøgere at vælge imellem.

’Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft’

Som tidligere overvismand, Michael Svarer, har sagt det; ’Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft.’

Høj beskæftigelse er positivt for lønmodtagerne

Vi har brug for en mere nuanceret debat ’Om mangel på arbejdskraft’. Derfor har jeg sammen med en række gode kollegaer skrevet en bog om emnet med samme titel.

Her sætter vi blandt andet fokus på nogle af de fordele, lønmodtagerne har ved høj beskæftigelse.

Mindre usikkerhed og nemmere ved at finde et nyt arbejde, hvis der er problemer. Færre langtidsledige. Flere indvandrere, der får plads i arbejdsfællesskabet. Flere unge på kanten, der inviteres indenfor.

Faktisk slår arbejdsmarkedet i disse år igen og igen rekorder. Det har ellers ikke skortet på dommedagsprofetier

Det er godt for samfundet som helhed, når virksomhederne søger lidt bredere. Og de kan godt. Faktisk slår arbejdsmarkedet i disse år igen og igen rekorder. Det har ellers ikke skortet på dommedagsprofetier:

I august 2018 advarede Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, i et stort interview i Berlingske om, at ”vi risikerer, at det hele kollapser i løbet af et års tid”. Vi skulle have langt nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Og vi skulle ’tvinge’ flere ud på arbejdsmarkedet. Siden er knap 270.000 flere lønmodtagere kommet i arbejde i Danmark. Kollapset er altså indtil videre udeblevet.

Også selvom vi ikke rigtig lyttede, og reformer siden i bedste fald kun kan forklare en tiendedel af fremgangen i beskæftigelsen.

Det går jo rigtig godt

For første gang i 50 år har vi udsigt til tre sammenhængende år med en arbejdsløshed under 3 pct. På trods af kriser. Fordi vi sammen med arbejdsmarkedets parter investerede Danmark ud af krisen.

Det var ikke uden modstand. Nogen sammenlignede regeringens økonomiske politik med et afsnit af Luksusfælden. Andre advarede mod orgier af gældsætning og afgrundens rand. De fik selvfølgelig ikke ret. Der er fuldstændig styr på økonomien.

Politisk er problemet derfor ikke den generelle mangel på arbejdskraft, der er naturlig i højkonjunkturen.

Problemet er de konkrete udfordringer med at sikre, at vi også i fremtiden har dygtige medarbejdere, så vi kan levere tryghed i velfærden og at klimamålene bliver til virkelighed.