Regeringen og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil sløjfe den nuværende højere forberedelseseksamen, hf og indføre en erhvervs- og professionsrettet uddannelse ved navn epx.

Uddannelsen skal tage tre år, have et lavere karakterkrav end øvrige gymnasiale uddannelser og kunnet tages fra 2030.

Der er behov for en vej i uddannelsesvæsenet for dem, der ikke ønsker at gå direkte på en erhvervsuddannelse.

Så langt er forbundsformand, Katrine Evelyn Jensen, for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, og forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, enige.

Men spørger man lidt ind til det, vi indtil videre ved om regeringens ambitioner for ungdomsuddannelserne, finder man hurtigt ud af, at de i hvert fald ikke er lige begejstrede hos DSU og DGS.

Synes du, det er en god ide med en ny ungdomsuddannelse, altså den epx regeringen lægger op til?

“Som grundtanke synes jeg, det er klogt, det her med at man laver et mere praktisk gymnasium. Det er jo også noget af det vi ved, bliver efterspurgt fra GYM-eleverne, at de gerne vil have noget veksling mellem teori og praksis,” lyder det fra DSU-formanden.

Bekymring hos DGS

Til samme spørgsmål svarer DGS-forpersonen en smule mere skeptisk: 

"Jeg tror, vi er lidt ligeglade, hvilken forkortelse uddannelserne har. Det er vigtigere med indholdet. Det der ville give mest mening for os er, at hf-uddannelsen i højere grad muligjorde, at man så bagefter nemmere kunne tage en erhvervsfaglig uddannelse.”

“Jeg har overordnet bekymring for, hvad der kommer til at ske med alle dem, der i dag tager en hf-uddannelse. Vi er bange for, at de elever der før gik der, falder imellem to stole,” siger Joachim Stærk Ekstrand Federspiel.

Højere karakterkrav

Endnu mere tydelig bliver uenigheden, når der tales om det karakterkrav, regeringen vil indføre på almen studentereksamen, stx, merkantil studentereksamen, hhx og, teknisk studentereksamen, htx: 

“Jeg tror, det er fornuftigt at have et gymnasium 100 procent rettet mod det boglige og nok også meget mod universitet, hvor der også skal være højere niveau. Deraf skal der også være et højere karakterkrav for at komme ind,” siger DSU’s formand, Katrine Evelyn Jensen, og fortsætter:

“Det man jo også kan se, er, at gymnasierne er faldet i niveau de sidste mange år, hvor det også er blevet til et massegymnasium.”

Her er DGS’s forperson langt fra enig.

Når man hæver karakterkravet, rammer det socialt det skævt

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel synes, at det er synd, at man vil bruge karakterkrav til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelserne. Det er der, ifølge forpersonen mange problemer ved.

“Når man hæver karakterkravet, rammer det socialt det skævt. Det rammer de etniske unge, det rammer drenge, og det rammer unge fra udkanten,” Joachim Stærk Ekstrand Federspiel og tilføjer:

“Noget andet er, at det forstærker karakterræset. Det vi frygter er, at man kommer til at se, at miljøet i folkeskolen vil antage karakter ala det karakterræsmiljø, vi allerede i dag kender fra gymnasierne.”

Regeringen præsenterer sit endelige uddannelsesudspil tirsdag 8. oktober ved et pressemøde klokken 10.