Socialdemokraterne var på den ene side hurtige ude og kalde forslaget hyklerisk, fordi Løkkes egen regering selv hævede afgifter i nærmest ét væk imens han selv havde magten.

I et interview i partibladet Dagbladet Børsen kræver Lars Løkke Rasmussen stop for byrder i erhvervslivet. Hans plan er at der indføres et byrde- og regelstop frem til næste valg.

Altså en genudgivelse af Venstres gamle hit skattestoppet, nu bare i et erhvervspolitisk remix. Skattestoppet var unægtelig en politisk kassesucces, da Venstre lancerede det for snart femten år siden. Let at kommunikere og næsten lige så nemt at administrere. Og vælgerne elskede det.

LÆS OGSÅ: Venstres skadelige reformkurs

Nu vælger Lars Løkke Rasmussen så at genbruge Fogh Rasmussens gamle hit, denne gang i forhold til skatter og afgifter for erhvervslivet.

Fra de nærmeste venner var der straks fuld opbakning til Løkkes plan: Dansk Erhverv kaldte forslaget ” særdeles fremragende” og på forreste række sad klakøren Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske Tidende, og mente, at forslaget var både ”klogt” og demonstrerede, at Venstre var interesseret i en ”stærk alliance” med erhvervslivet. Til gengæld var der ikke meget kærlighed fra resten af oppositionen. Dansk Folkeparti var ”lunkne” og både de konservative og Liberal Alliance mente det var uambitiøst og ville have skattelettelser her og nu.

I sig selv er det interessant, at de reformer, der skal sikre balance i statens indtægter og udgifter på lang sigt, nu ifølge Venstre skal bruges til at give skattelettelser.

LÆS OGSÅ: 3 spørgsmål til Christensen & Co.

Socialdemokraterne var på den ene side hurtige ude og kalde forslaget hyklerisk, fordi Løkkes egen regering selv hævede afgifter i nærmest ét væk imens han selv havde magten, men på den anden side fik forslaget rosende ord med på vejen af finansminister Bjarne Corydon, som mente at et afgiftsstop de næste 30 måneder, ligger i forlængelse af regeringens nuværende politik.

Løkkes forslag kommer dog med en rækker hager - det man i amerikansk politik ville kalder riders - som gør tilbuddet om borgfred på skatte- og afgift til et tilbud som man fra regeringens side både kan og skal sige nej til. Et af elementerne i Venstres forslag er nemlig at man samler alle reformer i én pakke og bruger provenuet fra nedskæringer i eksempelvis SU og kontanthjælp til at lette skatter og afgifter for erhvervslivet.

I sig selv er det interessant, at de reformer, der skulle sikre balance i statens indtægter og udgifter på lang sigt, nu ifølge Venstre skal bruges til at give skattelettelser. Dermed efterlader man et hul i statskassen til fremtidige generationer.

Det kan godt være at De Radikales vælgere kan leve med at man sender SU-kroner og kontanthjælp over til erhvervslivet, men det er nok mere tvivlsomt om S og SF-vælgere er lige så overbærende.

LÆS OGSÅ: Fra danske studerende til danske selskaber

Men derudover vil regeringen forstærke billedet af, at man fører omvendt fordelingspolitik. Hvis man oplevede reaktionen på Morten Østergaards udmelding i sidste uge om at nedskæringer i SU’en skulle bruges på at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne, så virker det ikke umiddelbart som noget, der kan tiltale skuffede socialdemokratiske vælgere. I forvejen synes baglandet, at regeringen er lidt for optaget af at videreføre ’VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand’.

Kort sagt vil regeringen, hvis de tager imod Løkkes udstrakte hånd, institutionalisere den politiske fejltagelse, at man begår ved at kæde velfærdsreformer direkte sammen med skattelettelser til erhvervslivet.

LÆS OGSÅ: Aamunds absurde anklager

Det kan godt være at De Radikales vælgere kan leve med at man sender SU-kroner og kontanthjælp over til erhvervslivet, men det er nok mere tvivlsomt om S og SF-vælgere er lige så overbærende.

Regeringen vil gøre sig selv en bjørnetjeneste ved at hoppe på Løkkes galej og derfor skal de sige ’nej tak’ til tilbuddet.