Den gennemsnitlige timeløn for 3F’erne er steget med 1,1 kr. i perioden 2003 til 2012. Til sammenligning kan den bedst lønnede topledelse juble på direktionsgangene over i samme periode at have fået op til 364 kr. mere i timen. Det svarer til en gennemsnitlig lønstigning på 0,5 pct. i bunden og på 36,1 pct. i toppen. Det viser ny analyse fra Tænketanken Cevea.

 Bedst går det for direktører med bolig i Gentofte og Allerød kommune. Her er timelønnen steget med hhv. 197,6 og 194 pct. for de højtlønnede direktører. Deres lønpose er i 2012 vokset 12-13 gange mere end den gennemsnitlige 3F’ers i samme kommune.

”Det undergraver fællesskabet, når direktørerne på den her måde distancerer sig fra almindelige lønmodtagere. Specielt i tider, hvor de almindelige lønmodtagere forventes at holde igen med deres lønkrav,” siger Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea.

Der er store kommunale forskelle mellem topchefens og industriarbejderens lønsedler, hvor Nordsjælland og Københavnsområdet har de højeste direktørlønninger i 2012 og derfor også topper i ulighed.

 Bedst går det for direktører med bolig i Gentofte og Allerød kommune. Her er timelønnen steget med hhv. 197,6 og 194 pct. for de højtlønnede direktører. Deres lønpose er i 2012 vokset 12-13 gange mere end den gennemsnitlige 3F’ers i samme kommune.

 ”De enorme lønstigninger til de rigeste direktører, der samler sig i ghettoer i velhaverkommuner er med til at øge uligheden og dermed skabe et opdelt samfund, hvor få mennesker sidder på alle samfundets værdier. Samtidig rammer udviklingen ikke kun den enkelte 3F’erne - lønstagnationen for 3F’erne forringer deres købekraft og dermed den samlede efterspørgsel i Danmark. Det er faktisk med til at holde vores økonomi tilbage,” siger Kristian Weise.

Han forklarer at den stagnerende løn hos faglærte og ufaglærte deres købekraft ved fortsatte prisstigninger. Det påvirker den enkeltes levestandard, men hæmmer samtidig efterspørgsel på hjemmemarkedet og dermed dansk økonomi.

”Det er på tide at kigge på om Danmark ligesom andre lande har brug for løndrevet vækst. I sådan et scenarie erstattes løntilbageholdenhed af moderate lønstigninger til almindelige lønmodtagere, som forbruger en stor del af deres indkomst, hvilket øger væksten til gavn for hele samfundet,” siger Kristian Weise, der samtidig understreger, at topskattelettelser kun vil gøre ondt værre, da det blot vil øge indkomstsophobningen hos den rigeste del af befolkningen.

Nanna Kirketerp-Møller er kommunikationspraktikant hos Cevea