Det kan efter sigende lade sig gøre at elske sine fjender ihjel. Alligevel er det ikke hver dag centrumvenstrefløjens intellektuelle idoler omfavnes af republikanske præsidentkandidater.

Mon ikke den franske økonom Piketty blev overrasket, da Jed Bush erklærede sig enig i, at uddannelsessatsninger skaber vækst

Uretfærdigt at sove sig' til større formue
Mon ikke den franske økonom Piketty også var den, der blev mest overrasket, da Jed Bush erklærede sig enig i, at uddannelsessatsninger skaber social mobilitet og vækst. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at en fransk teoretiker kunne blive præsidentkampagnemateriale, da Piketty udkom med murstenen ’Kapital i det 21. Århundrede’. Bogen fremmaner en dystopi af et samfund, hvor uligheden vil vokse og vokse. Ligesom den har gjort de seneste mange år.

Medmindre politikere gør noget. Ifølge Piketty kan politikere gøre to ting, hvis de ønsker et samfund med mindre ulighed. Hans første bud er mest kendt; nemlig beskatning af kapitalindkomster. Økonomen opstiller den meget intuitive formel r > g, hvor uligheden vil vokse, hvis gevinsterne på kapitalindkomster (r) er større end den økonomiske vækst i et samfund (g). Så skal du nemlig være rig for at blive endnu rigere, når din formue bliver mere og mere værd over natten. Mangen politiker har grebet Pikettys budskab og talt for højere beskatning af kapitalindkomster ud fra den simple logik, at det ikke er et retfærdigt samfund, når du kan sove dig til flere penge, end du kan arbejde dig til.

Republikansk præsidentkandidat vil satse på uddannelse
Økonomens andet bud er mere kompliceret at skrive på formel. Det handler om den anden ting, der kan mindske uligheden i et samfund: Nemlig uddannelsesinvesteringer. Rationalet er, at samfund hvor mennesker kan uddanne sig ind i højere indkomstgrupper end deres forældre, vil opleve mindsket økonomisk ulighed og dertil en økonomisk vækst. Det er ærgerligt at det andet bud på mindsket ulighed ikke har fået større opmærksomhed i den offentlige debat. Ligesom det er ironisk, at netop Jed Bush forsøger at lave om på det faktum.

Den affødte debat var ikke desto mindre interessant – også i en dansk kontekst. Piketty erklærede straks, at Bush havde misforstået pointen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan uddannelsessatsningen er skruet sammen, hvis den skal befordre social mobilitet og vækst.

Som skoleleder er jeg begejstret, når politikere  følge med i vores resultater og hjælpe os til at blive bedre ved at koble forskning, rådgivning og særlige indsatser

En begejstret skoleleder
For det første er det ifølge Piketty skævt, når Bush foreslår øget uddannelseskonkurrence. Det er investeringer og ikke konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner, der ifølge økonomen er brug for. Jeg kan kun erklære mig enig. Som skoleleder er jeg begejstret, når politikere ønsker at følge med i vores resultater og hjælpe os til at blive bedre ved at koble forskning, rådgivning og særlige indsatser på de områder, hvor det halter. Begejstringen er mindre, når der ikke følger indsatser med de mange målinger, men kun ranglister, der skal hjælpe de mest ressourcestærke unge (og deres forældre) til at vælge. Øget social mobilitet er næppe konsekvensen af sådanne initiativer.

For det andet er det ifølge Piketty nødvendigt at placere uddannelsesinvesteringer i bunden og ikke kun i toppen. Flere ressourcer til universiteter er godt – men det fører ikke nødvendigvis til øget social mobilitet. Det gør derimod målrettede investeringer i børns tidligste år, i folkeskolen, i erhvervsuddannelsessystemet og i arbejdsmarkedsuddannelser, der kan løfte ledige ind på arbejdsmarkedet.

Pikettys råd om beskatning af kapitalindkomster har fået stor opmærksomhed i en dansk politisk kontekst. Lad dette være en bøn om, at politikere vier Pikettys råd om uddannelsesinvesteringer en tilsvarende opmærksomhed.

 

Anne Vang (f. 1983) er direktør for de erhvervsrettede uddannelser ved Niels Brock. Hun har tidligere været Socialdemokratisk borgmester for Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.