Står det til både tænketanken Cepos og Liberal Alliance, skal de højtlønnede børnefamilier i fremtiden kunne hæve flere penge i børnecheck, end de kan i dag. De vil nemlig begge have afskaffet indtægtsreguleringen af børnechecken, når der om kort tid skal forhandles om en ny skattereform.

Den indkomstafhængige børnecheck blev indført i forbindelse med skatteaftalen tilbage i 2012. Ordningen blev af blandt andet SF udlagt som en delvis kompensation for, at det i forbindelse med regeringsgrundlaget ikke lykkedes at få indført den millionærskat, som Socialdemokraterne og SF var gået til valg på.

Den indkomstafhængige børnecheck var et af de elementer, som skulle give skattereformen en social profil, idet de velstillede dermed selv kom til at bidrage med en del af finansieringen for, at topskattegrænsen blev hævet. Indkomstaftrapningen betyder, at børnefamilier, som tjener over 700.000 kroner om året, får aftrappet deres børnecheck i takt med at indkomsten stiger. Aftrapningen svarer til, at indføres en skat på knap to procent på den del af indkomsten, der overstiger 700.000 kroner.

”Den lille millionærskat hæmmer incitamentet til at arbejde ekstra og mere produktivt for en persongruppe, der er presset på tid, fordi de har børn. Det er klart at en sådan ekstra skat på arbejde har negative udbudseffekter”, udtaler Cepos’ Mads Lundby Hansen til dagbladet Børsen.

Børsen-journalist Ulrik Horn omtaler to gange – ganske ureflekteret – aftrapningen af børnechecken som ”skattemuren”. Det er noget usædvanligt, at et dagblad bruger den form for værdiladede sprogbrug. Som vi tidligere har fortalt her på Netavisen Pio, er marginalskatten for det højtlønnede, også når der tages hensyn til indførelsen af indkomstafhængig børnecheck, sænket betydeligt de senere år. At højtlønnede ligefrem skulle ramme en ”skattemur”, er derfor noget misvisende.

Aftrapningen af børnechecken skulle i første omgang indbringe de offentlige kasser for 280 millioner kroner om året. Men dels fordi nogle af pengene alligevel ville være kommet tilbage til staten i form af skatter og afgifter, og dels fordi aftrapningen mindsker arbejdsudbuddet blandt højtlønnede, er den reelle besparelse ifølge Finansministeriet kun på 120 millioner kroner om året.

Både Venstre og De Konservative var en del af skatteaftalen i 2012. Hvorvidt de to partier vil bryde med de tidligere indgåede aftaler på området, er endnu uklart. Der skal efter planen forhandles om ny skattereform til foråret.