Vil Enhedslisten være med i Europol?

Enhedslisten forsikrer i sin EU-kampagne, at Danmark kan fortsætte i Europol efter et nej folkeafstemningen 3. december. Men samtidig skriver partiet, at man er ”stærkt kritisk” over for Europol. Så hvad vil partiet egentlig med Europol?
Enhedslisten har i disse dage, sammen med Dansk Folkeparti, travlt med at forsikre om, at Danmark sagtens kan fortsætte som medlem af det europæiske politisamarbejde Europol, selvom danskerne 3. december stemmer nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Enhedslisten har sammen med de to andre nej-partier, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, forslået en model, hvor danskerne efter et nej til tilvalgsordningen kan få lov at stemme ved en ny afstemning, der kun handler om dansk deltagelse i Europol.

Budskabet fra nej-partierne har været klart: Det er ikke en diskussion for eller imod Europol, for vi er alle sammen enige om, at Danmark skal med i Europol, så vi kan samarbejde om at fange pædofile og menneskesmuglere. Vores model er bare bedre end ja-partiernes model.

Men tager man et nærmere kig på, hvad Enhedslisten skriver på sin hjemmeside, så er linjen en helt anden en den, vi hører fra partiet i medierne. Her fremgår det, at:

Selvfølgelig skal Danmark deltage i internationalt samarbejde om at bekæmpe kriminalitet. Men Enhedslisten er stærkt skeptisk over for Europol, fordi Europol får en række nye beføjelser, uden at der bliver taget hensyn til retssikkerheden. Der er langt fra samme demokratisk kontrol med Europol, som der er med det danske politi. Samtidig giver deltagelse i Europol også andre lande adgang til oplysninger om danske borgere i de danske registre. Også uden at det kontrolleres. Det er endda lovligt for Europol at dele de mange oplysninger med lande uden for EU og i særlige tilfælde med private virksomheder”.

Ud fra det, Enhedslisten skriver, ligger det altså ikke lige for, at partiet vil have Danmark med i Europol. Og selvom Enhedslisten flere gange gør opmærksom på, at det er muligt at afholde en dansk folkeafstemning alene om tilslutning til Europol, så fremgår det intet steds, at Enhedslisten vil anbefale et ja ved sådan en afstemning!

Det holder dog ikke Enhedslisten tilbage fra at råbe ’skræmmekampagne’, hver gang nogen på ja-siden gør afstemningen til et spørgsmål om for eller imod Europol. For nylig skrev Enhedslistens Pernille Skipper en indlæg om de socialdemokratiske annoncekampagner, som ifølge Skipper ”slår plat på menneskehandel og børneporno”. Skipper skriver, at

Socialdemokraterne forsøger at påstå, at vi skal stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet over for EU for at kunne bekæmpe menneskehandel og børneporno. Men det er ikke bare usmageligt. Det er også forkert (…) Danmark vil kunne deltage i Europol gennem en parallelaftale, som eksempelvis Norge eller Schweiz har. En anden mulighed er at nøjes med at holde en folkeafstemning om Europol – dermed ville vi ikke afgive suverænitet på hele retsområdet”.

Pernille Skipper skriver imidlertid ikke, hvorvidt Enhedslisten vil anbefale et ja ved en folkeafstemning om kun Europol. Hun konstatere blot, at det er en mulighed. Skippers logik giver imidlertid kun mening, hvis Enhedslisten vil anbefale et ja – ellers bliver det en noget bizar argumentation om, at ”Vi skal stemme nej til tilvalgsordningen, så vi kan få lov at stemme kun om Europol, og her skal vi i øvrigt også stemme nej”.

Det er jo helt fair, hvis Enhedslisten ikke ønsker Danmark med i Europol. Men burde partiet så ikke melde klart ud, at et nej til tilvalgsordningen også er et nej til Europol?

 


Kommentarer fra Facebook