Når Anker Jørgensen i morgen bisættes fra Grundtvigskirken i København, tager Danmark afsked med et offer for den borgerlige myte om, at Socialdemokratiet ikke fører ansvarlig økonomisk politik. Så klar er meldingen fra Karl Hjortnæs, der var socialdemokratisk folketingsmedlem i 22 år og undervejs nåede at være formand for skatte- og afgiftsudvalget og bestride både justits-, skatte- og fiskeriministerposten.

”Jeg synes ikke, eftertiden har behandlet Ankers økonomiske politik særlig seriøst”, siger han til Netavisen Pio. ”Det har de gjort med baggrund i Knud Heinesens udtalelse i 79, hvor han formulerede en sætning, der lød som om Ankers økonomiske politik havde ført os ud til afgrunden, altså at blive sat under administration af vores kreditorer.”

”Knud (Heinesens) hensigt var at styrke befolkningens krisebevidsthed. Vi var jo på det tidspunkt stadig i økonomisk krise, vi havde haft to oliekriser, det internationale betalingssystem var brudt sammen. Vi måtte forberede befolkningen på et økonomisk indgreb af dyb økonomisk karakter”, siger Karl Hjortnæs.

”Det er så af det borgerlige Danmark blevet udlagt som, at man havde Knud Heinesens ord for, at vi førte en forkert økonomisk politik, men det er helt forkert.”

De borgerlige var de rigtige skurke
Jeg beder Karl Hjortnæs begive sig ud i den kontrafaktiske tænkning: Hvad tror han, der var sket, hvis Hartling-regeringen (der brød sammen i 1975) var fortsat?

”Jeg har tidligere sagt om den borgerlige myte, at de burde tænke sig bedre om. Og så burde de sammenligne med deres egne regeringer. VKR-regeringen (1968-71, red.) lavede et kæmpe hul i valutakassen. Det problem løste Jens Otto Krag ved at indføre en 10 procent told. Da så Hartling trådte tilbage havde han efterladt en regning på 7 milliarder kroner (svarende til 34,3 milliarder 2016-kroner, red.), som vi også skulle betale.”

Schlüters medicin virkede kun kortvarigt
Samtidig mener Karl Hjortnæs, at Poul Schlüters medicin for at genoprette dansk økonomi kun virkede relativt kort tid, før bivirkningerne begyndte at indfinde sig.

”Det hjalp, at Poul Schlüter lavede den realrenteafgift, han ikke ville være med til, mens vi var i regering. Det hjalp, han lavede en skattereform sammen med os, og at han afskaffede den automatiske dyrtidsregulering. Men det viste sig jo, at den borgerlige medicin var forkert. Da Schlüter sluttede, var væksten gået i stå, og virksomhederne lukkede. De kan simpelthen ikke tillade sig det!” siger Karl Hjortnæs om den borgerlige myte om Ankers fejlslagne økonomiske politik.

En afbalanceret krisepolitik
”Du kan jo se, hvordan vælgerne reagerede”, siger Karl Hjortnæs. ”De økonomiske indgreb i de år (Ankers regeringstid, red.) kom jo som haglbyger. Men vælgerne straffede os ikke. Hvorfor? Fordi den økonomiske politik var afbalanceret. Danskerne vidste jo godt, at vi var i krise. De vidste godt, at der var vanskeligheder. Men de følte, vi delte sol og vind lige.”

På spørgsmålet om, hvad Ankers største økonomiske bedrift var, er den afbalancerede økonomiske politik da også øverst på Hjortnæs’ liste.
”Vi greb ind, når vi skulle regulere. Inflationsbølgen kom, fordi vi havde to oliekriser, og fordi priserne på jord og fast ejendom steg, efter vi blev medlemmer af EF.”

Men ifølge Hjortnæs ville de borgerlige tørre kriseregningen af på lønmodtagerne alene.
”De borgerlige var sure over, at vi ikke ville ophæve dyrtidsreguleringen, men det var lønmodtagernes eneste værn mod den inflationsbølge, der var. De borgerlige ville ikke ophæve rentefradraget, og de ville ikke være med til overskudsdeling i form af ØD, som var LO’s pris for at acceptere afskaffelsen af dyrtidsreguleringen.”

En fremragende tillidsmand
På trods af den borgerlige myte, vil Karl Hjortnæs da også huske Anker Jørgensen for det gode.

”Han var en fremragende tillidsmand. Anker var ikke den type, der troede på ideologi og firkantede løsninger. Han var som en faglig tillidsmand, der løser problemer. Bøjer meninger og søger løsninger. Sådan vil jeg huske ham.”