Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Det var et af de helt centrale mål, da et bredt flertal i Folketinget for to år siden vedtog en reform af erhvervsuddannelsernes. Derfor skulle der gøres noget ved den alt for høje frafaldsprocent på de erhvervsfaglige uddannelser. Alt for mange unge gik i gang med en erhvervsuddannelse, men afbrød forløbet og stod dermed uden hverken uddannelse eller arbejde.

Skal man tro de første på området, så tyder det på, at reformen virker. I hvert fald er andelen af elever under 18 år, som afbryder deres uddannelse inden for det første seks måneder, faldet markant. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet, der som de første kan bruges til at sige noget om den nye reform, der trådte i kraft i sommers.

Frafald faldet med over 25 procent
Ses der på den gruppe af elever, der startede deres uddannelse på grundførløbets 1. del i 3. kvartal af 2015, er frafaldet 8 procent efter tre måneder og 11 procent efter seks måneder. Til sammenligning var frafaldet blandt de elever, der startede året forinden, på henholdsvis 10 og 15 procent.

Til gengæld er der ingen forskel for de lidt ældre elever, de 18-24-årige, som er startet direkte på grundforløbets 2. del. Efter seks måneder er 22 procent af eleverne her faldet fra, hvilket er omtrent det samme som før reformen trådte i kraft.

Det hører dog samtidig med til historien, at færre elever startede på grundforløbet i 2015, i forhold til 2014. Der blev i 3. kvartal 2015 optaget 32.543 elever på grundforløbet, mod 29.177 elever året før, altså et fald på godt 10 procent.

LO glæder sig over lavere frafald
Hos LO glæder man sig over de nye tal fra Undervisningsministeriet: ”Det er en rigtig god nyhed, at det nu går den rigtige vej, og at flere af de helt unge vælger at fortsætte deres erhvervsuddannelse. Nu gælder det om at holde fast, så endnu flere kan blive faglærte. Vi kommer til at mangle dem i fremtiden”, udtaler næstformand i LO, Ejner K. Holst.

Med erhvervsskolereformen fra 2014 blev der blandt andet indført adgangsbegrænsning på erhvervsskolerne. Det betyder, at elever i dag skal have mindst karakteren 02 i ved folkeskolens afsluttende prøver i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Samtidig blev de hidtidige 12 fællesindgange erstattet af fire hovedområder, for at gøre uddannelserne mere overskuelige, og der blev indført flere undervisningstimer.

Selvom de skrappere adgangskrav på kort sigt kan føre til mindre optag, er forhåbningen, at reformens elementer på længere sigt både vil mindske frafaldet og gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, så flere vil både starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Ifølge tal fra AE-Rådet vil Danmark i 2025 mangle 72.000 personer med en erhvervsfaglig uddannelse, hvis ikke det nuværende uddannelsesmønster ændres.