Annonce

Politiken kalder socialdemokratisk politiker 'ynkelig'

Mediekritik: Landets største dagblad blæser til kamp mod socialdemokratisk udlændingepolitik. Politikens kronikredaktør kalde partiets udlændingepolitik ”betændt”, mens chefredaktør Christian Jensen nægter at stille op til interview.
Der er intet nyt eller overraskende i at danske aviser har stærke holdninger. Ej heller, at Politiken har en baggrund, som tilknyttet Det Radikale Venstre. Det er både konstruktivt og givende, når landets dagblade klart tilkendegiver, hvilket politiske og ideologisk ståsted de kommer fra. Det skaber en troværdig vished – så længe det er på leder- og holdningsplads, og stoffet er klart deklareret.

Politiken går til angreb på socialdemokratisk folketingsmedlem
Normalt plejer aviserne også at holde disse tilkendegivelser i deres ledere, i kommentarer eller i indlæg fra eksterne skribenter. Men Politiken synes at have en anden tilgang. Efter at have bragt en yderst kontroversiel og historisk fejlagtig kronik, der beskyldes socialdemokratiet for at være et racehygiejnisk parti, der i sin grundvold er både er racistisk og nazistisk, forsvarer avisens kronikredaktør den med liv og sjæl.

Faktisk går kronikredaktør Christoffer Emil Bruun direkte til angreb på folketingsmedlem Kaare Dybvad (S) som han beskriver som ’ynkelig’, mens hans indlæg på Netavisen Pio beskrives som et ’svaghedstegn’.

At en socialdemokrat afviser at være nazist skulle åbenbart være et svaghedstegn, der dækker over partiets ”betændte” udlændingepolitik. Men mener en ledende medarbejder på Politiken i ramme alvor, at Socialdemokratiet skulle være et nazisympatiserende, racehygiejnisk parti?

3-kaare-dybvad-google-chrome-13-11-20172

Når Christoffer Emil Bruun selv karakteriserer Socialdemokratiets kurs i udlændingepolitikken som værende ’usikker og betændt’, er han så ikke uhyggeligt tæt på at sympatisere med ”kunstneren” Emil Elgs påstande?

De skarpe udmeldinger fra kronikredaktøren kommer som svar på en række spørgsmål, som MF’er Kaare Dybvad (S) havde stillet på baggrund af en række vidtgående beskyldninger i føromtalte kronik.

I øvrigt en kronik, som var blevet forfattet af Emil Elg i tæt samarbejde med den omtalte kronikredaktør, der eksempelvis havde frarådet kronikøren at kalde Mette Frederiksen "alt for ekstreme ting". Altså mere ekstreme ting end postulatet om, at Socialdemokratiet skulle være gennemført nazistisk?

En enlig svale eller redaktionel linje?
Men hvad er egentlig Politikens redaktionelle linje i det her. Mener man virkelig på Politiken, at Socialdemokratiets nuværende udlændingekurs tåler sammenligning med nazistisk racehygiejne?

Adspurgt om den hårdhændende kritik af Socialdemokratiet og den navnegivne politiker havde Politikens chefredaktør Christian Jensen, kun følgende kommentar: ”Christoffer Emil har allerede svaret fyldestgørende. Det konkrete indhold bør du og andre debattere med kronikkens forfatter.”

Og samtidig vil chefredaktøren heller ikke forholde sig til hvor aktiv Politikens medarbejder selv har været i udarbejdelsen af den omtalte tekst.

Medierne er altid hurtige ude og kritisere politikere og andre for at skjule sig. Derfor er det mærkeligt, at Christian Jensen ikke har de fem minutter i telefonen til forklare, hvad avisen egentlig mener og hvad der er kriterierne for det debatstof som Politiken vælger at bringe eller vælger at bidrage med at få udfærdiget?

 Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet