Annonce

Norden står nu “mere samlet end nogensinde før på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område”

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tirsdag fremlagt regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi
Foto: UM
Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tirsdag præsenteret SVM-regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Strategien udstikker de overordnede pejlemærker for, hvordan Danmark skal navigere i en verden, der er blevet mere urolig og uforudsigelig efter Ruslands invasion af Ukraine.

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik skal, ifølge Lars Løkke Rasmussen, være mere pragmatisk og mindre belærende og moraliserende. Vi skal holde fast i vores danske værdier, men uden at vi behøver optræde som bedrevidende moralister over for den øvrige verden:

Vores tilgang skal være præget af pragmatisk idealisme

"Vores tilgang skal være præget af pragmatisk idealisme og tage udgangspunkt i fælles værdier," lyder det fra udenrigsministeren, der føjer til:

"Vi må forholde os til verden, som den faktisk er: Usikker, uforudsigelig og kompliceret."

Uperfekte Uganda

Lars Løkke vil satse på at opbygge nye alliancer, ikke mindst i Afrika - også selv om de alliancepartnerne ikke en til en fører en politik, som er perfekt set ud fra et dansk synspunkt. Som eksempel nævner Lars Løkke det østafrikanske land, Uganda, som fører en meget hård politik over for homoseksuelle, men som Danmark af mange andre grunde bør samarbejde med.

Løkkes pointe er, at hvis Danmark undlader at opbygge alliancer på grund af fine fornemmelse, ja, overtager Rusland og Kina bare så arenaen.

Danmark skal ifølge strategien:

  • Fortsat støtte Ukraines forsvarskamp og landets  europæiske integration
  • Styrke dansk forsvar og sikkerhed og bidrage til NATO’s afskrækkelse
  • Støtte EU’s naboer mod øst og på Vestbalkan
  • Håndtere de afledte konsekvenser af Ruslands agressionskrig globalt
  • Øge vores engagement i verden og opbygge nye alliancer og ligeværdige partnerskaber globalt
  • Styrke Danmarks og Europas modstandsdygtighed bredt set
  • Udbygge danske styrkepositioner inden for det grønne, teknologi, sundhed og meget mere
  • Understøtte og arbejde sammen med danske virksomheder i den nye geopolitiske kontekst

Netavisen Pio gengiver nedenstående tre afsnit fra rapporten.

Nordisk forsvarssamarbejde og sikkerhed i Østersøregionen

“Finlands nylige og Sveriges kommende optagelse i NATO styrker alliancen. Sammen med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet betyder det, at Norden nu står mere samlet end nogensinde før på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område.

Det skaber nye muligheder for et stærkere nordisk sikkerhedspolitisk og militært samarbejde, herunder øvelsesaktiviteter og koordination af forsvarsplaner. Danmark skal have en central placering i udviklingen af dette samarbejde.

Østersøregionen får stigende betydning

Østersøregionen får stigende betydning, og Danmark har en strategisk interesse i at styrke relationerne til de baltiske lande.

Sammen med vores nordiske allierede har Danmark et særligt ansvar for sikkerheden i Østersøregionen. Det gælder ikke mindst i forhold til de baltiske lande, der i særlig høj grad mærker de militære og hybride trusler fra Rusland.”

Arktis og Nordatlanten

“Den skærpede globale strategiske konkurrence har også betydning for Arktis og Nordatlanten Rusland har over de seneste år øget sin militære styrkeposition og udbygget sine militære kapaciteter i Arktis.

gør situationen Rusland til en mere uforudsigelig aktør – også i Arktis og Nordatlanten

Selv om Rusland umiddelbart svækkes militært som konsekvens af krigen i Ukraine, gør situationen Rusland til en mere uforudsigelig aktør – også i Arktis og Nordatlanten. Det må vi sammen med vores allierede forholde os til.

Krigen i Ukraine har afledte konsekvenser for regionen. Mest markant er samarbejdet i Arktisk Råd sat på pause. Samtidig er de arktiske stater Finlands og Sveriges nye og kommende medlemskab af NATO en positiv udvikling. Deres medlemskab vil styrke vores sikkerhed og samarbejdet i NATO også i Arktis og Nordatlanten.

Vi vil arbejde for at sikre, at Arktis ikke bliver en skueplads for konfrontationer med oprindelse andre steder i verden.

Derfor vil regeringen i tæt samarbejde med regeringerne i Grønland og Færøerne – og med vores internationale samarbejdspartnere – fortsat arbejde for lavspænding og videre udvikling og beskyttelse af den arktiske region. Også selv om det er blevet vanskeligere. Ruslands militære styrker i Arktis er i høj grad intakte. Kina har langsigtede interesser i regionen.

Vi vil arbejde for at fremme fred og sikkerhed i Arktis.

Forsvarets tilstedeværelse skal sikre forbedret overvågning og suverænitetshåndhævelse samt bidrage til at varetage de allieredes og NATO’s interesser i regionen.”

Markant og kontinuerlig støtte til Ukraine

“Den ukrainske forsvarskamp mod Rusland er også en kamp for Europas frihed, for europæisk sikkerhed og for den globale regelbaserede orden.

Sammen med vores partnere og allierede skal Danmark støtte Ukraine i at kunne forsvare sig og genetablere sin territoriale integritet og selvbestemmelse. Det kræver fortsatte militære, økonomiske og humanitære bidrag.

Kun Ukraine selv kan beslutte, hvornår tiden er moden til forhandlinger, og hvordan en holdbar løsning kan se ud.

Vores støtte til Ukraine skal bidrage til at sætte landet i den stærkest mulige position til den tid.

Regeringen vil fortsætte den markante danske støtte til Ukraine, så længe der er behov for det

Regeringen vil fortsætte den markante danske støtte til Ukraine, så længe der er behov for det.

Det vil vi gøre både nationalt og i særdeleshed gennem det europæiske og transatlantiske samarbejde.

Siden krigens start har vi ydet bredspektrede og langsigtede bidrag. Med oprettelsen af den nationale Ukrainefond sikrer vi fortsat militær støtte, civil støtte og støtte til erhvervsindsatser til og i Ukraine.

Selv efter en afslutning på krigen vil Danmark og vores allierede og partnere skulle engagere sig i Ukraines sikkerhed.

Det vil kræve fortsat støtte med militært udstyr og træning med henblik på at styrke Ukraines modstandskraft, så de kan forsvare sig selv på kort sigt og afskrække Rusland på længere sigt.

Vi vil også fortsat skulle engagere os i diskussionen om Ukraines langsigtede sikkerhed, herunder en styrkelse af NATO’s partnerskab med Ukraine på vejen mod et fremtidigt medlemskab.

Samtidig står Ukraine over for en massiv genopbygningsindsats. Der vil være efterspørgsel efter kompetencer og løsninger, som danske virksomheder tilbyder, for eksempel inden for grøn omstilling, energiinfrastruktur, vand og fødevarer.

Danmark og dansk erhvervsliv har derfor mulighed for at spille en vigtig rolle i genopbygningen, og danske virksomheder vil kunne bidrage til stabilitet og økonomisk udvikling i Ukraine ved at skabe vækst og beskæftigelse.

Det gælder ikke mindst i Mykolaiv, hvor Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for genopbygningen, ligesom vi skal intensivere vores myndighedssamarbejde på for eksempel energiområdet.

Ukraine hører til i den europæiske familie. Det vil kræve gennemgribende, strukturelle politiske, økonomiske og administrative forandringer, før Ukraine kan leve op til EU-optagelseskriterierne. EU bør derfor spille en central rolle i genopbygningen af Ukraine, som skal kobles til disse reformer.

Danmark har tidligere bidraget til at gøre lande parat til EU-medlemskab, og vi skal også aktivt støtte Ukraines europæiske vej. For eksempel inden for rammerne af et såkaldt twinning-program, der muliggør myndighedssamarbejde mellem Ukraine og EU-medlemslande.”

Opdateret

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Strategi mig her og strategi mig der. Hvad kan Danmark militært hvis det virkeligt gælder?
Siden coronakrisen har mette ansat 40.000 i de offentlige kontorer,hvad nytte gør alle disse mennesker i
det hele taget?
Hvor er forsvaret blevet forbedret i samme tidsrum?

I sin ungdom havde Lars Løkke en umiskendelig karisma; siden har han fået et mere blakket ry, for ikke at sige et meget blakket ry. I denne sag har han selvfølgelig fornuftige folk fra UM med sig.
Alligevel er der flere uafklarede hjørner i strategierne. Hvad betyder fx "Vi skal forberede os på at håndtere en ny migrationskrise, der kan sætte sammenhængskraften i Europa under pres" (side 8)?
Har Lars Løkke noget bud? Nej!
Det hedder også at "Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder." (Det ville i parentes bemærket være dejligt hvis også dansk indenrigspolitik ville bygge på demokrati og frihedsrettigheder, men der er vi jo tromlet ned af EU). Udenrigspolitisk burde vi holde op med at føre os frem med "bedre" holdninger. Lars Løkke synes ikke helt klar til at opgive de luftige idealer, men det er nødvendigt. Efter Biden og senere Trump vil USA ikke længere være den mest betydende spiller internationalt. Det er jeg enig i; jeg er til gengæld uenig i at vi skal søge nærmere samarbejde med resterne af det osmanniske herredømme i Europa.
Men læs hellere selv rapporten, og dan dig din egen mening.

Annonce