Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser, at hun kandiderer til posten som kommende S-overborgmester i København. Og klimaministeren udsætter udbud til energiø i Nordsøen. Økonomien og konceptet er nemlig "udfordret".

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

Bred aftale om fremtidens post

Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige indgået en politisk aftale om fremtidens indretning af postområdet.

Som led i aftalen ophører befordringspligten, der i dag giver PostNord en særstilling. Dermed kan borgerne se frem til et friere valg.

Samtidig indgår der i aftalen en særlig ordning for småøerne, som kan se frem til bedre betjening end tidligere. Med aftalen bliver der investeret i anlæg til pakker og breve på alle småøer, så der også her bliver muligt at vælge frit, hvem der skal komme med breve og pakker. Derudover vil staten fortsat støtte blindeforsendelser og udlandspost. På disse områder vil der blive iværksat udbud.

Aftaleparterne er også enige om at følge udviklingen nøje, og sikre mulighed for at staten kan gribe ind, hvis der mod forventning skulle opstå udfordringer med postleveringen i for eksempel landdistrikterne.

Transportminister Thomas Danielsen (V) siger:

“Seneste postlovsaftale udløb i 2019. Siden da har det været op til transportministeren at lave midlertidige aftaler med PostNord Danmark. Derfor er det glædeligt, at der nu er opnået bred enighed om en tidssvarende postlov, som omfavner vores politiske ønske om ensartede priser på tværs af landet og borgernes frie valg af brev- og pakkeleverandør i hele Danmark.”

Ordfører fra Socialdemokratiet, Thomas Monberg (S), siger:

“Det har været afgørende for os i disse forhandlinger, at alle danskere i hele landet fortsat har mulighed for at sende og modtage breve. Samtidig er det vigtigt for Socialdemokratiet, at det med aftalen bliver gjort klart, at der også i fremtiden gælder nogle faste regler for virksomhederne på postområdet, så vi sikrer ordentlige løn og arbejdsvilkår for de ansatte.”

Ordfører fra Venstre, Hans Christian Schmidt, siger:

“Nu får vi bedre ligestilling mellem land og by, så borgerne har frit valg i hele Danmark, når det kommer til, hvem der skal levere breve og pakker. Det er noget, vi i Venstre har arbejdet for i mange år, og jeg er sikker på, at vi vil få bedre service i hele landet. Helt konkret investerer vi for eksempet i ny post og pakkeanlæg til småøerne.”

Ordfører fra Moderaterne, Peter Have, siger:

“I alt for mange år har posten været en blokpolitisk kampplads. Nu er der brudt op i de gamle mønstre, og det giver mulighed for at lave brede og fornuftige løsninger for hele landet. Det er den her postaftale et godt eksempel på.”

Ordfører fra Liberal Alliance, Jens Meilvang, siger:

“Nu er det slut med at sende skattepenge efter en befordringspligt, som markedet uden problemer kan løfte. Nu kan danskerne se frem til, at andre bedre kan komme til. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil give bedre service til de rigtige priser.”

Ordfører fra Det Konservative Folkeparti, Niels Flemming Hansen, siger:

“Jeg er meget glad for, at det nu endelig er lykkedes at få åbnet markedet og slippe af med befordringspligten. Det betyder, at de mange vognmænd, som allerede i dag er ude i alle dele af landet med brev og pakker, ikke længere skal konkurrere på ulige vilkår.”

Ordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, siger:

“For Det Radikale Venstre er der vigtig, at vi lytter til fagkundskaben, der siger, at befordringspligten ikke længere er nødvendig for at få breve og pakker i hele landet. Samtidig er det lykkes at få skrevet ind i aftalen, at der skal være fokus på bæredygtighed og klima, og det er rigtig glædeligt.”

Ordfører fra Alternativet, Christina Olumeko, siger:

“Den grønne omstilling kræver, at vi er ambitiøse på alle områder. Derfor er det også glædeligt, at vi med aftalen nedsætter et bæredygtighedsforum og giver mulighed for fælles udbringning af breve og pakker på de mindste øer.”

Ordfører fra Nye Borgerlige, Kim Edberg Andersen, siger:

“Ny Borgerlige er stemmer, der arbejder, og derfor er vi også med i den her aftale. Det er et vigtigt skridt mod et mere gennemsigtigt marked, og Nye Borgerlige vil holde nøje øje med, at det vil give en ordentlig service for alle danskere - uanset hvor de bor i landet.”

Aftaleparterne vil mødes i efteråret 2023 med henblik på at drøfte en nærmere tidsplan og vilkår for de planlagte udbud.

Ændringerne i postloven træder i kraft 1. januar 2024, men for at sikre, at der vil være tilstrækkelig tid til at få de nye udbud på plads, vil der blive iværksat overgangsordninger på de relevante områder

Du kan læse aftalen her.

Udbud til energiø i Nordsøen udskydes

Regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø for at indfri havvindspotentialet i Nordsøen.

Regnebrættet er nu imidlertid gjort op for det nuværende Energiø Nordsø-koncept, og økonomien er udfordret. Derfor udskydes beslutningen om at igangsætte udbuddet, så flere muligheder for et bedre og billigere koncept kan analyseres til bunds.

Det skriver Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

I Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 blev et helt nyt koncept født: Energiøer. Projektet var det første af sin slags i verden og kan blive en væsentlig brik i indfrielsen af havvindspotentialet i Danmark – og i særdeleshed i Nordsøen.

Det er derfor også et koncept, der har været under udvikling siden, og som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen sammen med statens rådgivere og øvrige samarbejdspartnere løbende bliver klogere på. Energistyrelsen skønner, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 mia. kr. Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler.

Regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø for at indfri havvindspotentialet i Nordsøen. Men i lyset af udfordringerne med økonomien skal alternativer, som kan gøre projektet rentabelt, undersøges. I dets nuværende form er statens omkostninger for store og risiciene for mange.

Stillingtagen til hvordan projektet realiseres på en hensigtsmæssig måde udskydes derfor til senere på året, og dermed offentliggøres udbudsmaterialet ikke - som ellers planlagt – før sommerferien.

”Vi skal udnytte det store havvindspotentiale, der er i Nordsøen, og regeringen holder fast i ambitionen om at realisere en energiø i Nordsøen. Projektet er vigtigt for både Danmarks og Europas grønne omstilling såvel som for forsyningssikkerheden. Når vi planlægger projekter i den størrelsesorden, skal vi selvfølgelig også sikre, at vi vælger de mest ansvarlige løsninger. Det tager vi os nu lidt længere tid til, så vi kan træffe en beslutning senere på året,” siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard.    

Regeringen planlægger at udbygge massivt med vedvarende energi frem mod 2030. At man nu bruger nogle ekstra måneder på at undersøge, hvordan projektet kan billiggøres, ændrer ikke ved, at Danmark har rigeligt med grøn strøm i årene, der kommer. Regeringen har sammen med en bred kreds af Folketingets partier banet vej for massiv havvindsudbygning frem mod 2030, hvor 9 GW havvind potentielt kan blive til 14 GW eller mere, hvis markedet vil det, jf. Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.
 

Helle THorning-Schmidt: “Jeg skal ikke være ny overborgmester”

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) stopper nu spekulationerne om, at hun er i spil til posten som ny socialdemokratisk spidskandidat til kommunalvalget i København november 2025.

“Nej. Jeg skal ikke være overborgmester i København. Vi har en fin overborgmester,” sagde Helle Thorning-Schmidt fredag til P1 Morgen.

Hun understregede samtidig, at hun ikke på noget tidspunkt overvejet at skulle være overborgmester i København.

Når det overhovedet har været på tale om Socialdemokratiet skulle stille med en anden overborgmesterkandidat end den nuværende overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, skyldes det tre ting: 

At Socialdemokratiet ved kommunalvalget i november 2021 kun fik 17,2 procent af stemmerne. Mod godt 27,6 procent fire år tidligere.

At Enhedslisten november 2021 overhalede Socialdemokratiet og blev det største parti i Borgerrepræsentationen.

Og for det tredje at Socialdemokratiet højst usædvanligt ikke var med i budgetaftalen, som blev indgået uden om overborgmester-partiet oktober 2022.

Først på måneden fik Sophie Hæstorp Andersen dog genoprejsning på det sidste punkt. En ny budgetaftale for både 2024 og 2025 blev således indgået mellem Socialdemokratiet og de andre partier i Københavns Borgerrepræsentation. Kun Enhedslisten og Alternativet var ikke med i aftalen.

Budgetaftalen er noget af en taktisk genistreg - og den betyder at stemningen omkring Hæstorp internt i Socialdemokratiet er mærkbart forbedret.