Ny rapport: Flere personer i bunden af samfundet har ingen børn

Andelen af mænd og kvinder i klassen uden for arbejdsmarkedet, der ikke har børn, er steget seks procentpoint på 20 år
Foto: Colourbox
Andelen af mænd og kvinder i klassen uden for arbejdsmarkedet, der ikke har børn, er steget seks procentpoint på 20 år. Det er den højeste stigning af alle socialklasser.

Det viser ny temapublikation ‘Din klasse følger dig gennem livet’ om livet i fem socialklasser er udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Der kan specielt være sociale konsekvenser forbundet med at stå uden for arbejdsmarkedet

”Tallene fortæller historien om, at der er stor forskel på, hvordan danskernes liv udfolder sig i forskellige lag af samfundet. Der kan specielt være sociale konsekvenser forbundet med at stå uden for arbejdsmarkedet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ifølge en pressemeddelelse.

4 ud af 10 mænd i bunden har ikke børn

Mens knap 35 procent af de 35-59-årige mænd i klassen uden for arbejdsmarkedet ikke havde børn i 1997, var tallet steget til over 40 procent i 2017.

Til sammenligning oplevede både mændene og kvinderne i arbejderklassen og mændene i middelklassen en stigning på mellem to og tre procentpoint fra 1997 til 2007.

For kvinderne i den højere middelklasse og overklassen faldt barnløsheden i samme periode.

Samtidig viser analysen, der bygger på de seneste tal fra Danmarks Statistik, at cirka 50 procent af dem i klassen uden for arbejdsmarkedet er enlige. I overklassen er kun cirka 12 procent enlige.

Det er meget tydeligt, at en livssituation som enlig i høj grad rammer dem i bunden af samfundet

“Det er meget tydeligt, at en livssituation som enlig i høj grad rammer dem i bunden af samfundet, hvor mange hverken har partner, ægtefælle eller børn. På en måde kan man sige, at de er dobbelt ramt ved hverken at have kontakt til nogen på et arbejde eller i hjemmet,” siger Lars Andersen.

Din klasse følger dig gennem livet

Temapublikationen ”Din klasse følger dig gennem livet” indeholder en række analyser, der viser, hvordan danskerne fødes, lever og dør i sociale klasser med vidt forskellige livsvilkår og konsekvenser.

Børns opvækstvilkår er i høj grad præget af forældrenes socialklasse. Det gælder, hvilken skole de går på, hvem de er klassekammerater med, og hvilke karakterer de får i skolen. Og det gælder for hvilken type bolig de bor i, ligesom de i høj grad bor i nabolag med børn fra deres egne samfundslag.

Børns opvækstvilkår er i høj grad præget af forældrenes socialklasse

I ungdommen har socialklasserne betydning for, hvordan det går med at uddanne sig, og i voksenlivet udvikler indkomsterne sig med forskellig fart i de forskellige socialklasser. For eksempel er indkomsten gået frem for alle socialklasser siden finanskrisen bortset fra i klassen uden for arbejdsmarkedet.

I senior-årene er der stor forskel på levealder, pensioner og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, påviser temarapporten.

De sociale klasser 

 

Overklassen (1,6 pct. af befolkningen)

•Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over 3 gange medianindkomsten (i 2018 svarende til en indkomst over 1,2 mio. kr. før skat).

•Eksempler: Bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør.

•En person i overklassen tjener i gennemsnit over 2,1 mio. kr.

Højere middelklasse (12,1 pct. af befolkningen)

•Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under 1,2 mio. kr.

•Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten.

•Eksempel: Ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer.

•En person i den højere middelklasse tjener i gennemsnit ca. 600.000 kr.

Middelklassen (24,4 pct. af befolkningen)

•Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (i 2018 svarende til en indkomst under 785.000 kr. før skat).

•Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.

•Eksempel: Folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog.

•En person i middelklassen tjener i gennemsnit ca. 410.000 kr.

Arbejderklassen (41,2 pct. af befolkningen)

•Arbejderklassen udgøres af ufaglærte, personer med en gymnasial uddannelse og personer med en erhvervsfaglig uddannelse.

•Eksempel: Tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri.

•En person i arbejderklassen tjener i gennemsnit ca. 390.000 kr.

Klassen uden for arbejdsmarkedet (20,7 pct. af befolkningen)

•Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed.

Eksempel: Førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.En person i klassen uden for arbejdsmarkedet har en gennemsnitlig indkomst på 200.000 kr.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Samfundets fattigste grupper har jo knap nok mønt til selv at trække vejret.Hvordan skulle de så kunne få mønt til at have børn ? Og nogen at få børnene med. Fattige er ikke "eftertraktede".Da disse ikke har kontanter til at "forsøde en partner" med.Mænd med ingen uddannelse,eller ufaglærte,og mænd uden job eller med lavtlønsjob,eller kontanthjælp er dem "pigerne ikke vil lege med".Da disse mænd ikke kan punge ud med mønt, til rejser,tøj,bil,hus og arkitekttegnende møbler. "Har du penge så kan du få.Har du ingen så må du gå".Vi behandler hinanden som REDSKABER ? Til tilfredstillelse af egne behov.Til forbrug.Hvad kan du tilbyde ? Det første spørgsmål på en date, er altid …"og hvad laver du så ? " Det væsentligste ved en person åbenbart. Hvad er du til ? Hvad kan du BRUGES til ?
Der sidder masser af enlige mænd/fædre der må hutle sig igennem livet efter en skilsmisse.Blanket af efter hus,bil,arkitekttegnende møbler,samtalekøkken,og rejser den halve klode rundt.
Social slagside,klasseskel og mistrivsel.Der er dømt lorteliv for samfundets svageste grupper.

Kæmpestor forskel mellem lavindkomst og højeste indkomst,og alt derimellem. Og HVAD bliver der egentlig gjort for at folket "i bunden" overhovedet KAN følge bare LIDT mere med på "vejen" for hvordan et liv må gå ? Så godt som INTET. Det er svaret. Hvor det IKKE er nok arrogant at sige..."Man må gøre noget selv !" ...Eller "Enhver er sin egen lykkes smed". Begge dele er en "blå løgn" opfundet for at nedgøre dem der i forvejen ligger ned. Og så er der DEN med "at der altid er arbejde nok til dem der vil arbejde". Alle disse ord. Den ene bebrejdelse efter den anden. For det er det nemmeste.
Hvem gør noget ved "den sociale arv" der generation efter generation kan følge "slægten" ? FORSKELLEN mellem at være rig eller fattig,begynder at præge/ses allerede i barndommen. For at præge videre i ungdommen og resten af livet. Ensomheden og isolationen er en del af FORSKELLEN.Følgesvenden der følger med for altid. Klasseskellet der mærkes helt ind til benet. Børn der fødes af forældre der står helt udenfor arbejdsmarkedet går ind til et liv med stor tomhed. Afsavn og alenefølelse. De præges tidligt af STEMNINGEN der ER i fattighjemmet. STEMNINGEN der står ud fra alle vægge,og løfter på skænderierne over armoden. Børn har krav på en god start. Alle har ret til TRIVSEL.