Efter to måneders forhandlinger har Østrigs konservative parti, ÖVP, og det højrenationale Frihedsparti, FPÖ, dannet en koalitionsregering, som er taget i ed under en ceremoni ved Hofburgslottet i Wien i dag.

I den forbindelse mødte mellem to og seks tusinde demonstranter op i protest nær slottet, beklædt med skilte med ordene ”flygtninge er velkomne” og ”ingen nazister.”

Det er dog, ifølge de østrigske aviser, langt færre end i år 2000, da Frihedspartiet første gang indtrådte i regeringen. Dengang måtte regeringslederne gå til Hofburgslottet ad en underjordisk tunnel af frygt for sikkerhedsrisikoen. Denne gang har den nye kansler Sebastian Kurz, også kaldt ”Wunderwuzzi”, inden ceremonien forklaret:

”Vi vil bestemt ikke gå under jorden til Hofburg, vi vil gå i gaden med hovedet holdt højt.”

Den nye regering vil stramme udlændingepolitikken markant, men lover dog, at bakke op om det europæiske samarbejde.

I strid med EU’s grundlæggende værdier
Da Frihedspartiet i 2000, med Jörg Haider i spidsen, første gang kom i regering, blev landet sanktioneret af de daværende 14 øvrige EU-lande, fordi man ikke mente, at partiet levede op til de grundlæggende principper bag det europæiske samarbejde: Herunder demokrati og respekt for menneskerettighederne.

Denne gang modtages nyheden anderledes lavmælt af de europæiske ledere - den franske kommissær Pierre Moscovici er blandt de få, der udtaler sig skeptisk:

”Koalitionen, som nu er ved magten i Østrig, bør afføde årvågenhed blandt de demokrater, som bekender sig de europæiske værdier. Situationen er formentlig anderledes end i 2000. Men det er aldrig ligegyldigt, når det ekstreme højre er ved magten!”

La coalition désormais au pouvoir en Autriche 🇦🇹 doit susciter la vigilance des démocrates attachés aux valeurs européennes. La situation est sans doute différente par rapport au précédent de l’an 2000. Mais la présence de l’extrême droite au pouvoir n’est jamais anodine!
— Pierre Moscovici (@pierremoscovici) 17. december 2017

Rødder i nazismen
Frihedspartiet blev grundlagt i 1956, blandt andet af tidligere medlemmer af det nazistiske parti. Partiet steg i popularitet under Jörg Haiders ledelse fra 1986 til 2005, i takt med, at partiet bevægede sig i en mere højrepopulistisk retning. Efter at have været ude af regeringen i tolv år, er partiet nu kommet stærkt igen.

De fik 26 procent af stemmerne til valget i oktober og tildeles nu seks ministerposter ud af tretten – herunder forsvars-, udenrigs- og indenrigsministerposten.

Den tidligere kansler Christian Kern udtrykker på Twitter, at han håber, at den nye regering vil se imod Merkel og Macron i det europæiske samarbejde og ikke mod den kontroversielle leder af de konservative i Polen Jarosław Kaczyński.

Heute hatte ich meinen Abschied vom Europäischen Rat. Österreich braucht ein starkes Europa. Unser Platz muss bei @EmmanuelMacron & Merkel sein und nicht bei Kaczynski und Co https://t.co/VasGu0zeKN
— Christian Kern (@KernChri) 15. december 2017

Tvetydigt forhold til EU
For hvor den nye kansler, Sebastian Kurz, er stærk EU-tilhænger, er frihedspartiets position mere tvetydig. Partilederen, Heinz-Christian Strache, har under regeringsforhandlingerne svoret, at man vil bakke op om det europæiske samarbejde. Men faktum er, at partiet var imod Østrigs optagelse i EU i 1994 og det sidder i dag i Europa-Parlamentets EU-kritiske gruppe ”Nationernes og Frihedernes Europa,” hvor den yderste højrefløj mødes på tværs af de europæiske grænser: herunder Franske Front National, italienske Liga Nord, belgiske Vlaams Belang og det hollandske Frihedsparti.

Det østrigske Frihedsparti indgik desuden en partnerskabsaftale med Putins nationalistiske parti tidligere i år, og har været imod de europæiske sanktioner imod Rusland. Strache har dog erklæret, at de som regeringsparti vil støtte EU’s sanktioner imod landet.

Stramninger i flygtningepolitikken
Allerede nu har den nye kansler varslet en række stramninger på udlændingeområdet. Blandt andet vil man konfiskere asylansøgeres kontanter og mobiltelefoner. Hermed ønsker man dels, at asylansøgerne selv skal finansiere nogle af landets udgifter til sagsbehandling og dels ønsker man, at kunne gennemgå indholdet på flygtninges telefoner for at få større vished om deres identitet.

Samtidig vil asylansøgerne ikke få nogen kontanter, mens deres sag bliver behandlet. I stedet vil de få mad og andre fornødenheder udleveret af staten.