International aftale om at beskatte de allerrigeste vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning

Der pågår for tiden en diskussion mellem verdens lande i G20 om at indføre en international formueskat på allerrigeste.

Forslaget, som det ligger, vil ramme de 3000 rigeste og kunne generere op mod 250 milliarder dollars som året i skatteindtængter.

Som medlem af Europa-Parlamentet, er det noget, jeg følger med stor interesse. For jeg føler mig overbevist om, at i en globaliseret økonomi, hvor dem der har mest langt hen af vejen selv kan bestemme, hvor og hvor meget de ønsker at blive beskattet, ja så vil en sådan aftale, som nu diskuteres, være den rigtige vej at gå.

Udfordringen med de nationale skattesystemer er, at de forsøger at regulere en international økonomi.

Dermed er skat gået fra at være en politisk diskussion om omfordeling og velfærd, til at være et internationalt konkurrence-parameter landene imellem.

Ræs mod bunden

De seneste godt 50 år har det medført et decideret skatteræs mod bunden. Nogle lande har sågar gjort det til en forretningsmodel at agere skattely for store virksomheder og velhavende personer.

Det har den konsekvens, at dem der har allermest kun bliver endnu mere velhavende, mens det går udover resten af fællesskabet.

Det er desuden er uretfærdigt for mindre virksomheder og almindelige mennesker

Udover de mest ekstreme frimarkedsfundamentalister er der efterhånden enighed om, at udfordringen med skatteunddragelse og skattely udgør en trussel for landenes velfærd.

Det er desuden er uretfærdigt for mindre virksomheder og almindelige mennesker, som ikke har mulighed for at benytte de her fiduser.

Minimumsskat

Det er blandt andet derfor, at et flertal af verdens lande er blevet enige om at indføre en fælles minimumsskat for multinationale selskaber.

En skat som fra 1. januar er blevet implementeret i EU blandt andet med det formål at forhindre, at virksomheder som Apple, Google og Facebook kan slippe afsted med kun at betale ganske få procent i skat i Irland.

Det at gå sammen internationalt og sikre, at dem der har mest også bidrager, mener jeg grundlæggende handler om at tage magten tilbage til fælleskabet.

I Europa ejer den rigeste ene procent mere end 40 procent af den financielle velstand

For vi kan godt lege, at det er de enkelte lande, der udelukkende bestemmer den førte skattepolitik.

Men hvor meget selvstemmelse er der egentlig over det, hvis de største virksomheder og de allerrigeste personer bare kan flytte deres profit og formue til andre lande, hvis de er utilfredse.

Ikke meget, hvis du spørger mig.

Uligheden er løbet løbsk

Jeg synes ikke vi kan blive ved med at acceptere den nuværende udvikling. I Europa ejer den rigeste ene procent mere end 40 procent af den financielle velstand.

Alene siden 2020 er to tredjedele af al ny formue tilfaldet verdens rigeste ene procent.

Det vidner om et system, hvor uligheden er løbet løbsk. En uholdbar og uretfærdig udvikling, hvis du spørger mig.

En sådan skat vil være et kæmpe skridt på vejen i bekæmpelse af skattely

Derfor mener jeg også, at næste skridt på vejen mod et retfærdigt skattesystem vil være en international formueskat på de rigeste.

En sådan skat vil være et kæmpe skridt på vejen i bekæmpelse af skattely og en måde at addressere den stigende økonomiske ulighed vi ser overalt i verden.

Skatten skal selvfølgelig opkræves af de enkelte lande, men muligheden for at unddrage sig denne skat vil ikke eksistere, hvis det gøres kollektivt.