På ét punkt hang dronning Margrethe i bremsen

På mange områder har dronning Margrethe været fremsynet, været forud for sin tid så at sige, men på ét punkt hang dronning Margrethe i mange år i bremsen.

Der skulle således gå 30 år af dronning Margrethes regent-tid, før kongehuset - modstræbende - gik med til at tegne en slags overenskomst med de ansatte i Hoffunktionærforeningen.

Det var således først i maj 2002, at kongehuset indrømmede sine ansatte noget, der kan sammenlignes med en overenskomst.

Kongelig immunitet var i vejen

Indtil da havde kongehuset - og dermed dronning Margrethe - modsat sig at indgå overenskomst med Hoffunktionærforeningen med henvisning til, at dronning Margrethe er beskyttet af en retslig immunitet og derfor ikke kan indbringes for arbejdsretten.

En opfattelse, som stod i kontrast til, at kongehusene i både Norge og Sverige tilbage i 2001-2002 for længst havde indgået overenskomst med de ansatte.

Her havde man løst problemet ved at lade personalet være ansat direkte under staten eller hofmarskallen.

I årevis argumenterede daværende hofmarskal Søren Haslund-Christensen for, at hoffets ansatte slet ikke behøvede en overenskomst.

mente, at en samarbejdsaftale mellem hoffets ledelse og de ansatte mindede om en overenskomst

Han mente, at en samarbejdsaftale mellem hoffets ledelse og de ansatte mindede om en overenskomst - selv om det i sidste ende var dronning Margrethe, der afgjorde eventuelle uoverensstemmelser. Og at samarbejdsaftalen derfor måtte være fuldt ud tilstrækkelig.

Men 23. maj 2002 indgik Hofmarskallatet og Hoffunktionærforeningen en historisk aftale om nye løn- og ansættelsesforhold for de kommende tre år. En aftale, som kan sammenlignes med en lokaloverenskomst.

Med aftalen blev også indført en voldgiftsret, der kunne afgøre eventuelle uenigheder om lønforholdene i kongehuset i det fagretslige system.

Voldgiftsretten svarer til den aftale, som er gældende for de ansatte i Folketinget.

Hoffunktionærforeningen tilfredse

Formanden for Hoffunktionærforeningen, garagemester Bjørn Kvist Ottens, erklærede sig i maj 2002 tilfreds med den nye aftale:

“Vi er glade for at have fået, hvad der nu kan betegnes som en rigtig og sædvanlig lokaloverenskomst. Vi har endvidere fået løst vanskelige spørgsmål om arbejdstidsregler og særlig vigtigt er det for os, at vi har opnået aftale om en rigtig og brugbar tvistløsningsmodel,” udtalte Ottens til Ritzau ifølge Berlingske.

Vi er glade for at have fået, hvad der nu kan betegnes som en rigtig og sædvanlig lokaloverenskomst

Voldgiftsretten består af en højesteretsdommer som opmand samt to voldgiftsmænd. En, der repræsenterer Hoffunktionærforeningen og en, der repræsenterer Hofmarskallatet.

De omkring 50 berørte hof-ansatte er ikke direkte omfattet af en overenskomst, men er ansat på enten tjenestemandslignende eller overenskomstlignende vilkår.

Det betyder, at de hof-ansatte chauffører, livrister, taffeldækkere og andre får stort set de samme forbedringer i løn- og arbejdsforhold som alle andre statsansatte.

Den første lokalaftale tilbage i 2002 indebar blandt andet en forhøjelse af diverse tillæg, ændring af reglerne for afspadsering, flere fridage samt stigninger i løn- og pension.

Garagemester Bjørn Kvist Ottens er også i dag formand for Hoffunktionærforeningen.

Som en del af aftalekomplekset blev Hoffunktionærforeningen medlem af det daværende LO, senere Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Dronning Margrethe overraskede alt og alle ved nytårsaften at meddele, at hun abdicerer 14. januar 2024, hvor hun så vil have været regent i præcis 52 år.

Dronningen efterfølges på tronen af kronprins Frederik, der så får titel af konge.

Opdateres