Annonce

Frederik Vad vil bevare brystet bart

Socialdemokratiets beslutning om at tillade folketingsmedlemmer at modtage hædersmedaljer nyder ikke opbakning fra alle i partiet. “Jeg kommer til at holde fast i min modstand mod at modtage ordener,” siger Frederik Vad.
Foto: Sille Veilmark, Grafisk Afdeling
Frederik Vad Nielsen, udlændinge- og integrationsordfører og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
Ordener hænger man på idioter, skrev satirikeren P.A. Heiberg i 1790.

På det socialdemokratiske folketingsmedlem Frederik Vad skal man til gengæld aldrig hænge dem.

Det til trods for, at hans egen folketingsgruppe i går vedtog, at de fremover vil lade deres medlemmer tage imod ordener og medaljer fra kongehuset.

“Jeg kan se, at der er en del i min folketingsgruppe, som har været ude aktivt at bifalde beslutningen. Og så har jeg brug for at sige, at jeg kommer til at holde fast i min modstand mod at modtage ordener,” forklarer Vad over for Berlingske.

Umiddelbart efter folketingsgruppens beslutning om at tillade modtagelse af ordener, lagde han et billede på det sociale medie X, som formentlig kunne fremstå kryptisk for en uindviet

placeholder

Billedet forestiller den nyligt afdøde skuespiller Jørgen Reenberg, der i 1962 sang sig til sin plads i dansk kulturarv med Admiralens Vise. Et satirisk kvad om en admiral, der trods udpræget inkompetence formår at opnå det ene hædersmærke efter det andet.

“Fordi jeg gnubbede for dem, der sidder højt på strå, så endte jeg med kors og bånd og stjerner på,” lyder det blandt andet i den folkekære vise.

100 års socialdemokratisk arv

Socialdemokratiets hidtidige regel mod at modtage ordener har over 100 år på bagen og var et resultat af Påskekrisen i 1920, hvor Kong Christian X forsøgte at bruge sin magt som regent til at vælte regeringen.

I 1930 udfoldede den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning sin og partiets forhold til kongelige ordener i ganske ublu vendinger.

“Ordensvæsenet er en ejendommelig levning fra fortiden. Det har et komisk skær over sig på grund af anvendelsen gennem tiderne, og ordener er sikkert også blevet anvendt på mislig måde i visse tilfælde,” sagde han dengang til Politiken.

Med sådan en historie er det intet under, at folketingsgruppen er delt i spørgsmålet om ordener på gårsdagens gruppemøde.

Ifølge Ekstra Bladet var gruppen splittet i to. På den side, der ønskede at tillade modtagelse af ordener, stod blandt andre finansminister Nicolai Wammen, socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil og forsvarsordfører Simon Kollerup.

fortolkes som en decideret afstandtagen til kongehuset.

På den side, der ønskede at holde fast i traditionen fra Staunings tid, stod blandt andre justitsminister Peter Hummelgaard, udlændingeminister Kaare Dybvad og selvsagt også Frederik Vad.

Et af argumenterne mod at lave reglen om har været, at det stiller de socialdemokrater, der ikke ønsker at modtage ordener, i en penibel situation. Hvor de før kunne takke nej med henvisning til Socialdemokratiets generelle regel om ordener, vil deres nej nu nemt fortolkes som en decideret afstandtagen til kongehuset.

Derfor vil Vad og andre socialdemokrater, der ikke ønsker at modtage ordener, blive stillet i en svær situation, hvis de på et tidspunkt skulle blive tilbudt en orden.

Jørgen Reenberg, manden bag Admiralens Vise, som Vad er udpræget fan af, blev i 1997 tilbudt at blive gjort til Kommandør af Dannebrogordenen, og året efter ønskede Dronning Margrethe at tildele ham fortjenstmedaljen Ingenio et arti.

Reenberg takkede ja til begge.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Frederik Vad vandt min respekt allerede dengang, han var formand for DSU, og den har han ikke sat over styr siden. Snarere meget tværtimod. Godt gået, Frederik.

Er det ikke fuldstændig ligegyldig hvad Frederik Vad mener om ordner eller ej. Det må selvfølgelig være op til den enkelte at tage beslutning herom. Vi har ikke brug for flere frelste, bedrevidende.

Han er politiker og folketingsmedlem. Så dermed er det overhovedet ikke ligegyldigt, hvad han mener.

Frederik Vad tror at der er stemmer i at rette sig efter en vedtagelse der er 110 år gammel, og tilhører en helt anden tid, og et helt andet kongehus, og kommer nu i tanke om at han er Socialdemokrat. DET skulle han have tænkt på noget tidligere, før han stemte for Bededags afskaffelse.
Desværre for Frederik Vad skal han finde sig et andet job om små 3 år. Han har godkendt for mange dårlige lovforslag, der IKKE er Socialdemokratiske, og derfor bliver han ikke genvalgt på sit yderligste mandat.
Jeg har ikke den mindste respekt for disse gratis ytringer.

Det forstår jeg ikke - det er da det samme kongehus.

Ja, huset er da det samme, men personerne og tiden er anderledes. Kongehuset har absolut ingen magt i dag, og hvis de forsøgte blev det omgående afskaffet. Så vi er ude i ren fantasi, når nogle påstår det modsatte.
En orden for 100 år siden betød meget mere, end den gør i dag.
At hylde en beslutning der blev taget i en helt anden tid, for 110 år siden, er nostalgi og useriøst.
Vi ser flere her på PIO der profilerer sig med Heibergs ord, om at "ordener hænger man på idioter". udtalt af en mand der aldrig var i nærheden af en orden. Jeg er inderligt meget imod at andre skal diktere om det er ok at modtage en orden. Det må og skal være en helt privat afgørelse.

En socialdemokrat med knaphulskløe, anser jeg ikke for, at være en ægte socialdemokrat. Jeg vil aldrig stemme på, støtte eller respektere en socialdemokrat, der har modtaget en royal orden.
Det er selvfølgelig op til den enkelte socialdemokrat at vælge, om vedkommende vil modtage en ordrn. Det er op til mig, at betragte vedkommende som idiot og forrædder.

Og så er det i øvrigt ligegyldigt hvilke gode Socialdemokratiske love han/hun får gennemført, og som Finn så kan nyde godt af. Finn er sikkert bare en nasserøv, der ikke siger nej tak, når disse idioter og forrædere har skaffet ham fordele.
Det næste Finn så kan stille som krav er hvor en rigtig Socialdemokrat må holde ferie. Må han spise rødt kød, have borgerlige venner, spise dadler fra Iran, eller gå i det Kongelige Teater.
Gad vide om en rigtig Socialdemokrat overhovedet vil have Finn´s stemme ????

Jeg stemte på Frederik Vad ved sidste valg, da jeg stadig var medlem af pertiet. Det er jeg ikke mere efter at Mette Frederiksen dannede regering med Venstre (Jakob Ellemann-Jensen) og værre endnu med Moderaterne ledet af en "anløbet" person som Lars Løkke Rasmussen. Hvis han havde været ansat i et privat firma var han forlængst blevet fyret på grund af alle sine "billagssager" og rejser på 1. klasse.
Med den holdning Frederik Vad giver udtryk for med hensyn til ikke at ville modtage ordner, kan det være at han får min stemme igen ved næste valg.

Bent, så bor vi i samme kreds. Jeg stemte også på det unge håb. Men er også skuffet over partiet og Frederik Vad, som jo bare er en politisk medløber, som stort set alle de andre folketingsmedlemmer.
Jeg og konen stemmer ikke på S. eller Frederik igen, og jeg er ret sikker på at han ikke bliver genvalgt når man kigger på hans stemmetal og trækker 10 - 15 % fra.

NU ER DET FANEME SLUT, meldte mig ud af partiet i går, jeg kan ikke længere identificere mig med partiet, som jeg har været medlem af i ca. 50 år. Socialdemokratiet: "Danmarks royale parti". Utroligt at den Mette som jeg var stolt af under "coronakrisen" har drejet så voldsomt til højre, at hun for mig er helt ukendelig som socialdemokrat.

Frederik Vad vil bevare brystet bart.

Måske kong Frederik den 10. moderniserer hele væsenet og indfører de nye ordener fra idrætsverdenen.

En kongelig tatovering a la Frederik den 9.’s.

Udført af kongelig hofleverandør af bryst-tatoveringer!

På udenlandsrejser med all-inclusive kunne de kommende prismodtagere repræsentere Danmark på bedste klima-venlige vis!

Kongehuset handler om at sælge lille Danmark i udlandet, så vores fælles velfærd kan opretholdes!

Lalandia kunne få kronede tider til de årlige nytårskure, hvor alle de indbudte blot behøvede badetøj og evt. t-shirt.

Hvor klimavenligt og besparende på tekstiler, sko og ordener!

Kronprinsen er meget klima-bevidst, så måske Frederik Vad Nielsen kan se sig selv i kong Frederik den 10.’s måske moderniserede ordensvæsen?

Hvem ved?

Selv de største socialdemokrater har et standpunkt til man tager et nyt!

"Man har et standpunkt, til man tager et nyt" er et citat af Jens Otto Krag, der var Danmarks statsminister 1962-1968 og 1971-1972.