På turné i 3F-baglandet: Viden er magt, når der skal lægges arm lokalt

Formanden for 3F Industri rejser landet rundt for at svare på spørgsmål om OK-forliget. Netavisen Pio var med, da Mads Andersen var i Ringsted.
Det er afgørende, at 3F’s tillidsmænd på industriarbejdspladser fra Als til Køge kender spidsfindighederne i det overenskomstforlig, som de inden længe skal vende tommelfingeren op eller ned til.

Det handler om at få viden om forliget spredt ud geografisk

Det mener formand i 3F Industri, Mads Andersen, der i disse dage kører land og rige rundt for at klæde tillidsrepræsentanterne på til at kunne svare på kollegaernes spørgsmål om forliget.

“Det handler om at få viden om forliget spredt ud geografisk, så medlemmerne ude på virksomhederne ved, hvad vi har fået i forhandlingerne,” siger Mads Andersen til Netavisen Pio.

Programmet har været tæt pakket, siden industriens chefforhandlere, Mads Andersen fra 3F Industri og Claus Jensen fra Dansk Metal, landede gennembrudsforliget med Dansk Industri den 9. februar.

Mandag i sidste uge gik turen til Als. Onsdag var de i Nykøbing-Rørvig. Og torsdag er Netavisen Pio med, da Mads Andersen kører til 3F’s lokale afdeling i Ringsted, hvor et halvt hundrede tillidsrepræsentanter er mødt op for at forstå detaljerne i de 47 protokollater, der tilsammen udgør overenskomstforliget for 2020-2023.
 

Klar til lokal armlægning

På fyraftensmødet i 3F Midt- og Østsjælland i Ringsted bliver der disket op med burgere og masser af sort kaffe. Tillidsrepræsentanter fra små og store industrivirksomheder fra det meste af Sjælland er mødt op for at få svar fra formanden.

Hvis vi ikke er kloge nok, så vinder de lidt hele tiden

Mødets formål er at klæde medlemmerne på til at stemme nej eller ja til forliget. Men næsten lige så vigtigt er det, at tillidsrepræsentanterne står så stærkt som overhovedet muligt, når de efterfølgende skal lægge arm med deres arbejdsgivere.

”Hvis vi ikke er kloge nok, så vinder de lidt hele tiden,” siger formand Mads Andersen til de fremmødte, der ikke er i tvivl om, at “de” selvfølgelig er arbejdsgiverne.

Mads Andersen forklarer videre til Netavisen Pio: 

“Viden er magt, når man på den enkelte arbejdsplads skal forsøge at lande den bedst mulige lokalaftale med de højest mulige lønstigninger over de kommende tre år.”
 

Tillidsrepræsentant: Sidst var jeg ret grøn

Der er planlagt cirka 40 møder i landets lokale 3F-afdelinger. Og nye invitationer tikker stadig ind. Forud for forhandlingerne var chefforhandlerne blandt andet på optaktsmøder rundt omkring i landet, hvor de mødte over 1200 tillidsrepræsentanter fra landets industrivirksomheder.

Denne her gang vil jeg gerne have bedre styr på, hvad vi stemmer om

For en af tillidsrepræsentanterne, som Netavisen Pio taler med, er det ønsket om at være klædt bedre på før afstemningen, der har fået ham til at deltage i fyraftensmødet i Ringsted: 

“Da vi stemte i 2017, var jeg ret grøn. Denne her gang vil jeg gerne have bedre styr på, hvad vi stemmer om,” siger en 57-årig tillidsmand, der arbejder på et lager i Kalundborg.

Og mens der nok ikke er nogen af jer, som går til minimallønnen, så har I garanteret lærlinge, som går minimallønssatsen

Opsang: Husk lærlingene 

Med tillidsrepræsentanterne samlet, bliver der også plads til en opsang fra Mads Andersen: 

“Vi er simpelthen nødt til at have fokus på lærlingesatserne i den kommende periode. For lærlingesatserne er faktisk også en løn, som skal forhandles lokalt. Det er en minimalløn ligesom den øvrige løn. Og mens der nok ikke er nogen af jer, som går til minimallønnen, så har I garanteret lærlinge, som går minimallønssatsen. Vi har en udfordring med det her,” siger formanden for 3F industri.

Ud over pension for lærlinge og elever, når de fylder 18 år, ligger der i forliget også en stigning i minimalsatsen for lærlinge på 1,7 procent per år.

Og det er den stigning, som Mads Andersen opfordrer tillidsrepræsentanterne til at få banket et nøk opad i de lokale forhandlinger.
 

Bekymringer for mellemgruppen

En ting der bekymrer en af de fremmødte er, hvordan han får overbevist den store mellemgruppe på arbejdspladsen - folk der hverken har småbørn eller er seniorer - om, at der også er kigget til deres side i det nye forlig.

“Du har en hel mellemgruppe, som ikke føler, at de får noget. De føler ikke, at der også er kigget til deres side. Det er det, jeg får afvide ude på arbejdspladsen. Og det er jeg bare nødt til at bringe videre til dig,” siger en mandlig tillidsrepræsentant, der tydeligvis er kommet direkte fra arbejde og stadig har sit arbejdstøj på, direkte henvendt til sin chefforhandler.

Fritvalgskontoen giver alle samme provenu

Den udlægning er Mads Andersen dog ikke enig i. Han understreger, at den gevinst på fritvalgskontoen, som er forhandlet hjem i forliget, giver de samme procenter til alle: 

“Fritvalgskontoen giver alle samme provenu. Det er rigtigt, at der ligger nogle ekstra muligheder for seniorer og børnefamilierne. Men alle får de samme procenter, så det er forkert at sige, at mellemgruppen ikke får noget. De får ikke ekstra mulighed for at købe sig frihed - det har du ret i. Men det er forkert at sige, at de ikke får noget,” siger Mads Andersen.

Den såkaldt Fritvalgs Lønkonto bliver udvidet fra fire til syv procent over de næste tre år.

Sammen med udvidelsen har man givet forældre med børn under 14 år ret til at trække på fritvalgskontoen ved barnets 2. sygedag og lægebesøg.

Seniorer med under fem år til pensionsalderen, har ret til at konvertere deres fritvalgskonto til frihed i form af seniordage. Med de ekstra procenter på fritvalgskontoen, kan arbejdspladsens ældste derfor nu tage seks ekstra seniordage. I alt kan de 7 procent på fritvalgskontoen give 15 seniordage, hvis man vælger at bruge pengene til det.

Næste skridt i OK20: Hvornår er der urafstemning?


Hvornår medlemmerne skal til urafstemning om overenskomsten afhænger af, hvornår de sidste forlig falder på plads. Umiddelbart derefter sendes overenskomstforligene til afstemning.

Ud over industriens forlig, som danner rammen for løn- og arbejdsforhold for 230.000 lønmodtagere, er der også underskrevet overenskomstforlig inden for blandt andet handel- og detail, fødevarebranchen og transportområdet.

På en række områder, herunder byggeri og hotel- og restauration, er fagforbund og arbejdsgivere endnu ikke kommet til enighed om et forlig.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, laver forligsmanden en mæglingsskitse, som så sendes til afstemning sammen med de øvrige overenskomstforlig.

På grund af reglerne om sammenkædning stemmer alle medlemmer om de samlede overenskomstforlig, som er indgået på alle områder.  

Hvis et flertal stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft fra den 1. marts 2020. Stemmer et flertal nej, udløser det en konflikt. Sidste gang der var storkonflikt i Danmark var i 1998.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg har altid syntes om det der slogan ”Viden er magt”. Men hvad magten angår, har jeg nu mest været optaget af at få magt over min egen tilværelse, og har været tilfreds med at have fået det. Derfor har jeg ikke ønsket at gå ind i politik. Men den viden, der her er tale om, er jo baggrunden for at gennemskue arbejdsgivernes overenskomstmæssige tricks. De har jo det interne problem at overbevise deres egne medlemmer om hensigtsmæssigheden af en given overenskomst. Der er jo altid nogen indenfor arbejdsgiverkredse, som ikke ser med milde øjne på det overenskomstmæssige, jævnfør den igangværende problemstilling med Jensens Bøfhus, og andre. Men som det gælder overalt i handel, så bliver der givet håndslag, når begge parter ser en fordel i handlen. Det har jo sine grunde, at det bedste, arbejdstagersiden kan gøre, er at sætte de mest erfarne folk til at forestå forhandlingerne. Arbejdsgiverne vil utvivlsomt gøre det samme.

Annonce