Efter højspændte forhandlinger og midt i en historisk sundhedskrise, er 3F og Dansk Byggeri blevet enig om en aftale om et treårigt overenskomstforlig for de knap 60.000 medlemmer i byggeriet.

Byggearbejdernes chefforhandler Claus Von Elling lægger ikke skjul på, at forliget bærer præg af den ekstraordinære situation. Og at det ikke rummer det løft af mindstelønnen, som 3F er gået benhårdt efter.

“Vi gik til forhandlingerne med et samlet krav om at hæve lønnen i bunden af vores overenskomster for at gøre noget ved de udfordringer, vi oplever i byggeriet med social dumping. Men vi står i en fuldstændig ekstraordinær situation, hvor verden er vendt på hovedet. Det ansvarlige og rigtige er derfor at lande så god en aftale, som omstændighederne tillader, og det har vi gjort,” siger formand for 3F Byggegruppen til Fagbladet 3F tidligt tirsdag morgen.  

Forløbet i Forligsinstutionen har vakt harme i store dele af 3F’s bagland, hvor 23 ud af 66 lokalformænd har opfordret til, at forligsmanden udskød forhandlingerne pga. den verdensomspændende corona-krisen.

Vi får slet ikke løst problemet med social dumping

Nu hvor forliget er landet, ser flere murere i 3F’s bagland forliget som en fiasko, der efterlader bunden af byggepladserne uden et reelt værn mod social dumping - og som er presset igennem af arbejdsgivere midt i corona-epidemien.  
 

Murernes Landsklub: Ingen redskaber mod social dumping

“En kopi af industriforliget”, sådan betegner formand for Murernes Landsklub det forlig, som landede i nat. Han er stærkt utilfreds med, at forliget ikke indeholder et reelt løft af mindstelønnen.

“Vi får slet ikke løst problemet med social dumping. Vi får ikke det redskab mod social dumping, som hele vores bagland har bakket massivt op om,” siger Morten Rasmussen, der også er næstformand i 3F Aarhus Transport , Logistik og Byg og medlem af Byggegruppens forhandlingsudvalg, til Netavisen Pio.

En konflikt ville være helt utænkeligt i sådan en situation, og så ville de pludselig ikke være med til at drøfte social dumping

I nat stemte han nej til forliget, ligesom fem andre af forhandlingsudvalgets cirka 40 medlemmer. For selvom forhandlerne har gjort, hvad de kunne i en svær forhandlingssituation, så mener Morten Rasmussen, at byggeriet har udnyttet corona-krisen til at blokere for 3F’s hovedkrav.  

“Dansk Byggeri ville simpelthen ikke være med til at finde en løsning, fordi de pludselig kunne se, at corona-krisen gav dem gode kort på hånden. En konflikt ville være helt utænkeligt i sådan en situation, og så ville de pludselig ikke være med til at drøfte social dumping,” siger Morten Rasmussen, der umiddelbart tror, at han vil anbefale et nej til sine medlemmer.

Det synes jeg sådan set er usmageligt

Usmageligt at Dansk Byggeri har udnyttet situationen

Lidt længere nord på, er kritikken af Dansk Byggeriets ageren i forhandlingerne endnu mere krads.

“Dansk Byggeri har udnyttet denne her situation og vil ikke være med til at løse nogle af de problemer med social dumping, som vi har i byggeriet. Det synes jeg sådan set er usmageligt,” siger Emil Olsen, der er formand for Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland og aktiv i netværket Arbejder i Bevægelse.

I forvejen mener Emil Olsen, at den økonomiske ramme, som i det store hele er videreført fra industriforliget, er “magert”. Oven i det, har arbejdsgiverne så brugt corona-krisen til at presse forhandlerne op mod muren, mener den nordjyske murer. Han han allerede gjort regnebrættet op og besluttet sig for at stemme nej ved urafstemningen.

Vreden over hele forløbet, har han indtil videre omsat til et digt på Facebook.

Efterlader for alvor de svageste på perronen 

Klaus E. Jensen, der er formand for murerklubben i 3F Randers, mener ikke, at den økonomiske ramme fejler noget. Det er måden pengene er fordelt på, den er gal med.

Vi bad om at få hævet mindstelønnen

“Det er et økonomisk godt forlig - men det var ikke det, vi bad om. Vi bad om at få hævet mindstelønnen. Og vi var faktisk villige til at sælge en del af vores egen fortjeneste for at få hævet mindstelønnen for de svagest stillede kollegaer,” siger Klaus E. Jensen til Netavisen Pio, og tilføjer: 

“Nu efterlader vi for alvor de svageste på perronen. For nu stikker vi endnu mere af fra dem,” siger han.

Om man under de svære omstændigheder kunne have kommet frem til et bedre resultat, er han dog ikke så sikker på. Derfor håber han faktisk, at forhandlerne vil stå åbent frem og erkende, at forliget er blevet trykket ned over ørene på dem.

Samtidig er Klaus E. Jensen overbevist om, at det ikke kan lade sig gøre gennemføre en  ordentlig demokratisk proces, hvor man mødes og diskuterer forliget lokalt, fordi forsamlingsforbuddet umuliggøre møder.