Eksperter om OK20: Corona gav bundsolidt ja

Særligt byggeriets ja til overenskomsten er en sejr for fagbevægelsen, vurderer arbejdsmarkedsforsker.
OK-demonstration
Bundsolidt stemt hjem.

Sådan beskriver Søren Kaj Andersen, der er lektor i arbejdsmarkedsforskning ved Københavns Universitet, lønmodtagernes ja til de nye overenskomster, som dækker 600.000 ansatte på det private område.

“Vi har ikke set en større ja-procent siden 1997. Det er kun én enkelt gang hen over et halvt århundred, at så mange lønmodtagere har stemt ja,” siger han til Netavisen Pio.

Jeg tror, lønmodtagerne skal prise sig lykkelige for, at coronaen ikke kom en måned tidligere

Det er på ingen måde overraskende, at tæt på 80 procent af lønmodtagerne har valgt at takket ja til de nye overenskomster, når vi står midt i en historisk samfundskrise, mener Henning Jørgensen, der er professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet:

“Der er ikke nogle store overraskelser i det her. At det blev et ja, er klart. At det blev et stort ja, det er også klart,” siger han til Netavisen Pio.

Rosenrød økonomisk ramme

Overenskomsternes høje økonomiske ramme, som blev fastlagt i gennembrudsforliget på industriens område tilbage i februar, gør det til et godt forlig for lønmodtagerne i en usikker økonomisk situation, mener Søren Kaj Andersen, der er lektor og centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet:
 
“Arbejdsgivere og lønmodtagere delte et ret rosenrødt billede af, hvordan dansk økonomi havde det, da de indgik gennembrudsforliget på industriens område den 9. februar. Nu er der en masse usikkerhed, og mange frygter for deres job,” siger Søren Kaj Andersen og tilføjer: 

“Derfor er det med lønmodtager-øjne et godt forlig - og jeg tror, lønmodtagerne skal prise sig lykkelige for, at coronaen ikke kom en måned tidligere.”
 

Byggeriets ja er en sejr for ledelsen i 3F

I byggeriet gik man ind i OK20-forhandlingerne med et krav om at få hævet mindstelønnen markant. Det krav blev ikke indfriet. Ifølge byggearbejdernes chefforhandlere gjorde coronakrisen det umuligt at komme igennem med mindstelønskravet.

Det gjorde ondt, da man i 2017 samlet set fik et nej fra sine medlemmer

Alligevel har et flertal på 54 procent af bygningsarbejderne i 3F slemt ja til overenskomsten. Og det må betragtet som en sejr for ledelsen i 3F, mener Søren Kaj Andersen: 

“Det er vigtigt for ledelsen i 3F, at det lykkedes at få et ja - både samlet set og i Byggegruppen. Det er der ingen tvivl om. Det gjorde ondt, da man i 2017 samlet set fik et nej fra sine medlemmer,” siger han.

Ved sidste overenskomstforhandling i 2017 stemte 60 procent af 3F’s medlemmer nej ved urafstemningen. I Byggegruppen stemte hele 77 procent nej, og overenskomsten blev kun vedtaget på grund reglerne om sammenkædning.   

Coronakrisen har været helt afgørende for, at man denne gang har fået et ja fra et flertal i byggeriet, vurderer Henning Jørgensen:

“Selvom byggeriet ikke har fået en hævelse af mindsteløn, så har coronakrisen og den recession, som vi står overfor, fået mange til at tænkte, at nu skal vi bare have resultatet hjem med den gevinst, der ligger,” siger han.

 

Nej-bevægelsen manglede fælles slogan 

På baggrund af nej-bevægelsens stærke mobilisering ved overenskomstforhandlingerne i 2017, var der under forhandlingerne megen snak om nej-bevægelsens styrke og størrelse.

Denne gang kunne man ikke finde et fælles slogan, som alle kunne spejle sig i

Men resultatet afspejler, at nej-bevægelsen manglende den stærke sag at samles om, lyder vurderingen fra Henning Jørgensen:

“I 2017 var der nogle emner, som man kunne samles om: Udemokratiske sammenkædning, 42-timers-reglen om overarbejde. Denne gang kunne man ikke finde et fælles slogan, som alle kunne spejle sig i,” siger han.

Søren Kaj Andersen er enig i, at byggearbejderne stod ret alene med deres krav.

“Allerede inden coronakrisen var ret tydeligt, at byggearbejderne stod ganske alene med deres krav om mindsteløn, og der ikke var bred opbakning til nej-bevægelsens dagsorden,” siger han.

 

Imponerende stemmeprocent

Både Henning Jørgensen og Søren Kaj Andersen er imponeret over stemmedeltagelsen, der endte på 58 procent.

Det er ret imponerende, at det er lykkedes fagbevægelsen at få så mange medlemmerne til at stemme

“Det er en højere stemmeprocent, end man har set siden 90’erne,” siger Henning Jørgensen, der peger på både den digitale afstemningen, fagbevægelsens oprustningen af kommunikationen og folks ekstra tid pga nedlukningen, som mulige forklaringer på den flotte stemmeprocent.

“Det man kunne have frygtet var, at det hele ville drukne i corona. Det er ret imponerende, at det er lykkedes fagbevægelsen at få så mange medlemmerne til at stemme,” siger Søren Kaj Andersen.  
 

Utilfredshed ulmer fortsat i byggeriet 

Henning Jørgensen minder dog om, at der er 20 procent, som har vendt tommelfingeren nedad til overenskomsten.

“Det er ikke sådan, at der er accept hele vejen rundt. Corona har afblæst en større nej-kampagne, men man skal huske på, at hver femte stadig har sagt nej. Så det er ikke sådan, at der er accept hele vejen rundt,” siger Henning Jørgensen.

Der er en gruppe - særligt bygningsarbejderne - som ikke fik nogle svar på de problemstillinger omkring social dumping

Det samme gør Søren Kaj Andersen, der bestemt ikke mener, at kravet om højere mindsteløn i byggeriet er skrinlagt på grund af dagens overbevisende ja.

“Der er en gruppe - særligt bygningsarbejderne - som ikke fik nogle svar på de problemstillinger omkring social dumping, som de har rejst. Og det kommer vi til at høre mere om i 2023.”

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce