OK20: Udemokratisk eller solidaritet? Omstridt overenskomstsregel skaber debat

Sammen er vi stærkest, eller er vi? Fagbevægelsen varmer op til overenskomstforhandlinger med diskussion om den såkaldte sammenkædningsregel.
Lufthavnen i Bruxelles er kronisk strejkeramt, hovedvejene i Frankrig bliver hyppigt spærret og herhjemme har det offentlige arbejdsmarked inden for kort tid været lammet af både sygeplejerstrejke og lærerlockout.

Men antallet af arbejdsnedlæggelse på det private danske arbejdsmarked har været begrænset, når man ser det i international sammenligning.

En af de mekanismer, som ligger alvorlig en bremse på arbejdsmarkedskonflikterne er de såkaldte sammenkædningsregler.

Nogle fagforeninger kalder reglen for "institutionaliseret solidaritet”, mens andre mener anser den for at være ”udemokratisk”. Opvarmning til overenskomstforhandlingerne næste år (OK20) er påbegyndt og her vil sammenkædningsreglerne igen-igen spille en afgørende rolle.

Sammenkædningen betyder helt kort fortalt, at alle del-overenskomster samles og dermed bliver vedtaget, hvis et flertal af lønmodtagerne stemmer ja. Op til de kommende overenskomstforhandlinger

Har været omdiskuteret fra start

Sammenkædningsreglerne blev indføjet i forligsmandsloven i 1934 efter pres fra Dansk Arbejdsgiverforening, forklarer arbejdsmarkedsforsker.

”Grundlæggende handler det om at begrænse risikoen for konflikter på det danske arbejdsmarked ved at koordinere de mange overenskomstområder,” fortæller Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning, til Netavisen Pio.

Arbejdsgiverne havde siden århundredeskiftet arbejdet på at skabe samling, så overenskomsterne fik samme udløbsdato og længde.

”Det parterne og forligsmanden gør er, at man samler en række mindre overenskomstforlig i et samlet mæglingsforslag, og så stemmer medlemmerne om dem samlet. Det har betydet, at de enkeltområder, hvor det ikke har været muligt at nå til enighed, bliver samlet op,” forklarer Laust Høgedahl.

Arbejdsgiverne værner om reglen

Laust Høgedahl fortæller, at der ikke er noget i forligsmandsloven – som er der hvor reglen fremgår – der forhindrer. at man kunne dele overenskomstresultaterne op i lidt mindre sammenkædninger, f.eks. industri for sig, byggeri for sig osv.

Det er dog svært at forestille sig, at bestemmelsen helt bliver droppet, som nogen i fagbevægelsen ønsker det.

”Så længe at man holder fast i princippet om at overenskomsterne skal godkendes af medlemmerne ved en urafstemning, og ikke bare igennem forbundenes hovedbestyrelser, så er er det ret urealistisk at forestille sig, at arbejdsgiverne vil gå med til den ændring, fordi det markant vil øge risikoen for konflikt på dele af arbejdsmarkedet,” vurderer Laust Høgedahl.

Godt for lønmodtagere – i nedgangstider

Sammenkædningsreglen har været omdiskuteret lige så længe den har eksisteret.

Hvad er det, set fra et lønmodtagersynspunkt, som er problemet med den?

”Der er selvfølgelig nogle grupper, som føler at de bliver kørt over, og oplever at de ikke får muligheden for at konflikte sig til et bedre resultat. Det så man blandt andet i 2017, hvor Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse anbefalede deres medlemmer at stemme nej, hvilket de i stor stil selv gjorde, men fordi de andre grupper stemte ja, så kunne man ikke tage en konflikt,” fortæller Laust Høgedahl.

Det store spørgsmål er hvad der ville ske, hvor man droppede reglen. Arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet har givet et bud:

“En tommelfingerregel er, at sammenkædningen er god for lønmodtagerne i nedgangstider, fordi ingen bliver efterladt, men i opgangstider kunne de enkelte forbund måske have forhandlet en bedre aftale for dem selv,” har han tidligere fortalt til Netavisen Pio.

NNF: Vi har muskler til mere på egen hånd

Også selvom der er flertal for et nej blandt en lidt mindre gruppe, som der f.eks. var blandt fødevareforbundet NNF massivt flertal for et nej ved den seneste overenskomstforhandling i 2017. I forbundet, der blandt andet organiserer landets slagteriarbejdere, er de kede af sammenkædningen, og ville hellere være foruden.

”Vores medlemmer ønsker sig inderligt at dette var anderledes, da vi på næsten alle vores områder har musklerne til effektivt at kunne gennemføre en strejke, men det pres på arbejdsgiverne er der ikke, når vi indgår i sammenkædningen,” siger Jim Jensen, der er næstformand for Fødevareforbundet NNF, til Netavisen Pio, og fortsætter:

Vores medlemmer ønsker sig inderligt at dette var anderledes

”Vi ville gerne selv lægge arm med arbejdsgiverne, vi har opbakningen blandt vore medlemmer, og styrken til effektivt at gennemføre en konflikt, selvom en konflikt aldrig kan være en selvstændigt mål, men truslen om en mulig konflikt kan gøre et nødvendigt indtryk på arbejdsgiverne, og dette pres kan vi desværre ikke lægge.”

Virkningsløst for nogen at strejke

Hos Fødevareforbundet NNF anerkender næstformand Jim Jensen, at sammenkædningen kan have en styrke. Og at det er fornuftigt, hvis der skal være konflikt på det private område, så skal det være hele området, og ikke kun dele heraf.

Så der er jo også et element af solidaritet i sammenkædningen

Det gælder ikke mindst i forhold til de faggrupper som ikke er så godt organiseret og som vil have svært ved at konflikte sig til et bedre resultat:

”Der er områder, hvor de traditionelle fagforbund står så svagt, at de aldrig vil kunne effektivt gennemføre en strejke, da medlemstallet på de områder er så svagt at det vil være virkningsløst at strejke. Så der er jo også et element af solidaritet i sammenkædningen,” siger Jim Jensen.

Efterlader ingen på bagperronen

Historisk har det været formålet med reglerne, at de skulle sikre, at ingen populært sagt blev efterladt på bagperronen, når der blev forhandlet overenskomster.

Og det er man stadig glade for hos fafforbundet HK, som dermed også har afvist den kritik som NNF og andre har rejst i slipstrømmen på OK17:  

“Det er selvfølgelig en diskussion, vi skal have. Oven på forløbet op til og efter afstemningen (red: om OK17). Men i HK ser vi sammenkædningen som en form for institutionaliseret solidaritet. Det holder fagbevægelsen samlet,” siger Simon Tøgern, sektorformand i HK/Privat til Netavisen Pio.

Resultatet er, at store dele af servicebranchen og byggeriet er overladt til sig selv, og at millioner er fattige, selvom de har arbejde

Samme holdning går igen hos fagforbundet 3F, hvor formand Per Christensen efter overenskomstforhandlingerne i 2017 fastslog vigtigheden af sammenholdet på tværs af løngrupper:

”I Tyskland går industrien sine egne veje. Resultatet er, at store dele af servicebranchen og byggeriet er overladt til sig selv, og at millioner er fattige, selvom de har arbejde. Derfor er sammenkædning også solidaritet. Jeg vil ikke acceptere, at de højestlønnede efterlader de udsatte grupper på arbejdsmarkedet,” lød fra Per Christensen under 1. maj 2017.

FH-formand lovede "en evaluering"

Fagbevægelsens førstedame Lizette Risgaard, der dengang var formand for LO, i dag FH, lovede at sammenkædningen ville blive taget op, når LO og fagforbundene evaluerede forløbet omkring den seneste overenskomst.

”Vi vil naturligvis evaluere og se på, om vi stadig skal have sammenkædning og gennembrudsforlig som hidtil, eller om vi fra vores side skal anbefale, at reglerne ændres og tilpasses til næste overenskomstforhandlinger på det private område i 2020,” sagde hun dengang til avisen.dk (i dag A4 Medier).

Noget tyder på, at den evaluering faldt ud til fordel for de eksisterende regler.

”Havde vi ikke sammenkædningsreglerne, så ville nogle grupper sakke bagud, og der ville måske også komme flere konflikter,” sagde Lizette Risgaard tilbage i foråret ifølge Dagbladet Arbejderen, til en faglig konference i København.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook