Politisk flertal vil give transkønnede børn og unge ret til juridisk kønsskifte

Børn, der føler sig som det modsatte køn, skal nu have lov at skifte CPR-nummer, mener Venstre og rød blok.
Børn under 18 år skal have mulighed for at skifte deres juridiske køn.

Det mener et flertal på Christiansborg bestående af Socialdemokratiet, De Radikale, Enhedslisten, SF og Venstre.

Siden 2014 har personer over 18 år haft ret til at foretage et såkaldt juridisk kønsskifte. Ved et juridisk kønsskifte ændrer man CPR-nummerets sidste fire cifre, som angiver om en person er en mand eller en kvinde. Den lov vil et flertal nu brede ud, så ikke-myndige personer under 18 år får samme ret.

Det er kun et administrativt træk, som kan gøre, at de her unge mennesker føler sig meget mere i overensstemmelse med dem, de er

Hos Socialdemokratiet mener man, at der er tale en et administrativt træk, der kan hjælpe transkønnede børn og unge.

”Det, man skal forstå, er, at det ikke går ud over nogen at give børn og unge denne mulighed. Det er kun et administrativt træk, som kan gøre, at de her unge mennesker føler sig meget mere i overensstemmelse med dem, de er. Hvis man én gang – og det har jeg gjort mange gange – har talt med forældre til transkønnede børn, ved man, at forældrene aldrig er i tvivl,” siger gruppeformand og tidligere sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) til Kristelig Dagblad.

Problem med sygesikringsbeviset 

En lovændring vil løse et presserende problem for de transkønnede børn, som ikke føler sig som det køn, der fremgår af deres pas og sygesikringsbevis, mener Enhedslistens ligestillingsordfører, Mai Villadsen.

”For transkønnede børn og unge er det vigtigt, at der er mulighed for at få foretaget et juridisk kønsskifte, sådan at det er lettere for dig at være barn i en fodboldklub eller låne en bog på biblioteket. Vi ved, at det betyder meget for de børn, der ikke identificerer sig med det køn, der står på deres cpr-nummer. Det medfører ubehagelige oplevelser for dem,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

 
At gå på biblioteket og låne en bog kan for eksempel skabe problemer, fordi mange kommuner bruger sygesikringsbeviset som lånerkort

Transkønnede børn oplever dagligt problemer, fordi deres CPR-nummer ikke stemmer overens med deres udseende, mener Marie Elisabet Lind-Thomsen, der er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB).

“At gå på biblioteket og låne en bog kan for eksempel skabe problemer, fordi mange kommuner bruger sygesikringsbeviset som lånerkort. Så står man (barnet, red.) med et sygesikringsbevis og en bibliotekar, der kigger, og man kan nærmest ikke få lov at låne en bog,” siger hun DR Nyheder.


Partier vil se mod Norge

Flere af partierne ønsker at se mod Norge, hvor man siden 2016 har tilladt børn fra seksårsalderen at skifte deres køn juridisk.

I Enhedslisten har man ikke lagt sig fast på, hvor gammel et barn skal være for at kunne skifte juridisk køn, men ifølge Mai Villadsen ville det være “interessant” at lade sig inspirere af aldersgrænsen i den norske lovgivning. Også Socialdemokratiet og Venstre ønsker, ifølge Kristeligt Dagblad, at se på de erfaringer, man har gjort sig i Norge.

De Radikale er ifølge partiets midlertidige politiske ordfører, Kristian Hegaard, “meget åben” for en aldersgrænse, der flugter med den kriminelle lavalder på 15 år.

Sidste år nedsatte den daværende VLAK-regering et udvalg, der skulle undersøge muligheden for at gøre det muligt for personer under 18 år at skifte køn juridisk. Dengang var Konservative og Dansk Folkeparti kraftigt imod idéen. Udvalget er endnu ikke færdige med deres arbejde.

Usikkerhed om antallet af transkønnede børn 

Det er svært at sætte tal på, hvor mange transkønnede børn og unge, der findes i Danmark, fortæller Marie Elisabet Lind-Thomsen til Netavisen Pio. Derfor er det også svært at sige, hvor mange børn og unge, man kan forvente vil benytte sig af en ret til juridisk kønsskifte.

I slutningen af 2018 havde sammenlagt 762 voksne fået foretaget et juridisk kønsskifte

I slutningen af 2018 havde sammenlagt 762 voksne fået foretaget et juridisk kønsskifte, siden det blev vedtaget i 2014.

Sexologisk Klinik i København, der blandt andet tilbyder rådgivning og behandling af transkønnede børn og unge, oplyser til Netavisen Pio, at der i 2014-2018 har været henvist 357 børn under 18 år til udredning vedrørende deres kønsidentitet eller transkønnethed på klinikken. Størstedelen af dem har været børn over 14 år.

“Uhørt” og “en symbolsk handling”

Selvom der tegner sig et bredt flertal i Folketinget for at give personer under 18 år ret til at skifte køn på papiret, så møder forslaget kritik fra et tidligere og et nuværende medlem af Det Etiske Råd.

Der har vi bare et samfund, hvor det at passe ind i normalen er vigtigt

Mia Amalie Holstein, der er velfærdspolitisk chef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos og medlem af Det Etiske Råd, mener, at det er ”uhørt”, hvis børn helt ned til seksårsalderen skal have mulighed for at foretage et juridisk kønsskifte.

”Essensen for mig er at værne om det her barn. Der har vi bare et samfund, hvor det at passe ind i normalen er vigtigt. Den eneste, der kan afgøre, om man er landet i det rette køn, er én selv, og jeg er i tvivl om, hvorvidt alle seksårige ved det. Samtidig skal der være blik for de situationer, hvor det måske også bare er en fase eller en periode for barnet. Man kan jo knap nok læse, når man er seks år gammel. Jeg tror ikke, det er super afgørende for dem, hvad der står i deres pas,” siger Mia Amalie Holstein til Kristelig Dagblad.

Det er en symbolsk handling, og det er jo den der socialkonstruktivistiske strømning, der også ligger i det

Forslaget om at sænke aldersgrænsen for retten til juridisk kønsskifte, vækker også bekymring hos det tidligere medlem af Det Etiske Råd, Christian Borrisholt Steen. Han ser forslaget et resultat af en identitetspolitisk bølge i tiden.

”Det er en symbolsk handling, og det er jo den der socialkonstruktivistiske strømning, der også ligger i det. Og så betyder biologi noget i forhold til, hvilke relationer vi har til hinanden, og hvordan vi ser os selv. Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at man kan være i vildrede om, at man er havnet i den forkerte krop. Men jeg bryder mig ikke umiddelbart om den tanke, at det er noget, vi skal praktisere i forhold til børn,” lyder hans kommentar.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook